Galaterbrevet 4 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 Hvad jeg mener, er: Så længe en arving er umyndig, adskiller han sig ikke fra en træl, skønt han er herre over alt; | 1 Jeg mener da: så længe en arving er barn, er der ingen forskel på ham og en træl, skønt han er herre over det alt sammen, | 1 Now I say, That the heir, as long as he is a child, differeth nothing from a servant, though he be lord of all; |
| 2 han står under formyndere og forvaltere indtil den tid, hans far forud har fastsat. | 2 men han står under formyndere og husholdere indtil den tid, som faderen forud har fastsat. | 2 But is under tutors and governors until the time appointed of the father. |
| 3 På samme måde med os: Da vi var umyndige, trællede vi under verdens magter. | 3 Således var også vi, dengang vi var børn, trælbundne under verdens »magter«. | 3 Even so we, when we were children, were in bondage under the elements of the world: |
| 4 Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven, | 4 Men da tidens fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en kvinde, født under loven, | 4 But when the fulness of the time was come, God sent forth his Son, made of a woman, made under the law, |
| 5 for at han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår. | 5 for at han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår. | 5 To redeem them that were under the law, that we might receive the adoption of sons. |
| 6 Og fordi I er børn, har Gud sendt sin søns ånd i vore hjerter, og den råber: Abba, fader! | 6 Og fordi I er sønner, har Gud i jeres hjerter sendt sin Søns Ånd, som råber »Abba«, Fader! | 6 And because ye are sons, God hath sent forth the Spirit of his Son into your hearts, crying, Abba, Father. |
| 7 Så er du da ikke længere træl, men barn. Og er du barn, har Gud også gjort dig til arving. | 7 Altså er du ikke længer træl, men søn. Men er du søn, da er du også arving, indsat dertil af Gud. | 7 Wherefore thou art no more a servant, but a son; and if a son, then an heir of God through Christ. |
| 8 Dengang, da I ikke kendte Gud, trællede I for guder, som i virkeligheden ikke er guder. | 8 Men dengang, da I ikke kendte Gud, trællede I for de guder, som i virkeligheden ikke er guder. | 8 Howbeit then, when ye knew not God, ye did service unto them which by nature are no gods. |
| 9 Men nu, da I har lært Gud at kende, eller rettere: er blevet kendt af Gud - hvordan kan I så atter vende tilbage til de svage og ynkelige magter? Vil I nu igen trælle for dem? | 9 Nu derimod, da I har lært Gud at kende, ja, hvad mere er, er kendt af Gud, hvor kan I så vende tilbage igen til de svage og fattige »magter« og ønske atter på ny at trælle for dem? | 9 But now, after that ye have known God, or rather are known of God, how turn ye again to the weak and beggarly elements, whereunto ye desire again to be in bondage? |
| 10 I overholder dage og måneder og tider og år. | 10 I overholder dage og måneder og festtider og år. | 10 Ye observe days, and months, and times, and years. |
| 11 Jeg er bange for, at jeg har slidt forgæves for jer. | 11 Jeg frygter for, at jeg måske har slidt forgæves med jer. | 11 I am afraid of you, lest I have bestowed upon you labour in vain. |
| 12 Vær som jeg, brødre, for jeg er, som I er ? det beder jeg jer om! I har ikke gjort mig nogen . fortræd. | 12 Bliv ligesom jeg, thi også jeg er blevet som I, brødre! det beder jeg jer om; I har ikke gjort mig nogen uret. | 12 Brethren, I beseech you, be as I am; for I am as ye are: ye have not injured me at all. |
| 13 I ved, at det var under menneskelig skrøbelighed, jeg første gang forkyndte evangeliet for jer, | 13 I ved jo, det var på grund af en legemlig svaghed, jeg første gang forkyndte evangeliet for jer; | 13 Ye know how through infirmity of the flesh I preached the gospel unto you at the first. |
| 14 og min ynkelighed fristede jer ikke til foragt og afsky. Tværtimod, I tog imod mig som en engel fra Gud, ja, som Kristus Jesus selv. | 14 og skønt min legemlige tilstand kunne have fristet jer til det, nærede I ikke ringeagt eller afsky for mig, men I tog imod mig som en Guds engel, ja, som Kristus Jesus. | 14 And my temptation which was in my flesh ye despised not, nor rejected; but received me as an angel of God, even as Christ Jesus. |
| 15 Hvor er nu jeres begejstring? For jeg kan bevidne, at I gerne havde revet jeres øjne ud og givet mig dem, hvis I kunne. | 15 Når hører man jer nu prise jer salige? Thi jeg giver jer det vidnesbyrd, at I, om det havde været muligt, havde revet jeres øjne ud og givet mig dem. | 15 Where is then the blessedness ye spake of? for I bear you record, that, if it had been possible, ye would have plucked out your own eyes, and have given them to me. |
| 16 Er jeg blevet jeres fjende ved at sige jer sandheden? | 16 Så er jeg vel blevet jeres uven ved at sige jer sandheden? | 16 Am I therefore become your enemy, because I tell you the truth? |
| 17 Det er for det gode, at de er ivrige for jer; de vil jer for sig selv, for at I kan være ivrige for. | 17 Det er ikke for det gode, de er ivrige for jer, men de vil skille jer ud, for at I igen skal være ivrige for dem. | 17 They zealously affect you, but not well; yea, they would exclude you, that ye might affect them. |
| 18 Det er godt at være ivrig for det gode, og til hver en tid, ikke kun, når jeg er hos jer. | 18 Det er godt, at der vises iver i det gode til enhver tid, og ikke blot, når jeg er nærværende hos jer. | 18 But it is good to be zealously affected always in a good thing, and not only when I am present with you. |
| 19 Mine børn, som jeg igen må føde med smerte, til Kristus har fået skikkelse i jer! | 19 Mine børn, som jeg atter føder med smerte, indtil Kristus har vundet skikkelse i jer! | 19 My little children, of whom I travail in birth again until Christ be formed in you, |
| 20 Jeg ville ønske, at jeg var hos jer nu og kunne tale med en anden røst. For jeg er i vildrede med jer. | 20 Ja, jeg ville ønske, jeg var hos jer nu og kunne ændre min røst, thi jeg står rådvild overfor jer. | 20 I desire to be present with you now, and to change my voice; for I stand in doubt of you. |
| 21 Sig mig, I, der vil være under loven: Hører Ikke, hvad loven siger? | 21 Sig mig, I, som vil være under loven, hører I ikke, hvad loven siger? | 21 Tell me, ye that desire to be under the law, do ye not hear the law? |
| 22 Der står jo skrevet, at Abraham fik to sønner, én med trælkvinden og med den frie kvinde. | 22 Der står jo skrevet, at Abraham havde to sønner, én med trælkvinden og én med den frie kvinde. | 22 For it is written, that Abraham had two sons, the one by a bondmaid, the other by a freewoman. |
| 23 Sønnen med trælkvinden blev født efter naturens orden, men sønnen med den frie kvinde ved et løfte. | 23 Trælkvindens søn er avlet efter kødet, den frie kvindes i kraft af forjættelsen. | 23 But he who was of the bondwoman was born after the flesh; but he of the freewoman was by promise. |
| 24 Det skal forstås billedligt. Disse kvinder er nemlig to pagter. Den ene kommer fra-bjerget Sinaj, hun føder børn til trældom, og det er Hagar ? | 24 Dette har en billedlig betydning. Thi disse kvinder er de to pagter: den ene fra bjerget Sinaj, den, som føder børn til trældom, og det er Hagar. | 24 Which things are an allegory: for these are the two covenants; the one from the mount Sinai, which gendereth to bondage, which is Agar. |
| 25 »Hagar betegner-bjerget Sinaj i Arabien og svarer til det nuværende Jerusalem, for det lever i trældom med sine børn. | 25 Hagar er bjerget Sinaj i Arabien og svarer til det nuværende Jerusalem, thi det er i trældom med sine børn. | 25 For this Agar is mount Sinai in Arabia, and answereth to Jerusalem which now is, and is in bondage with her children. |
| 26 Men det himmelske Jerusalem er frit, og det er vor moder; | 26 Men det Jerusalem, som er oventil, er frit, og det er vor moder. | 26 But Jerusalem which is above is free, which is the mother of us all. |
| 27 der står jo skrevet: Råb af fryd, du ufrugtbare, du som ikke fødte! Bryd ud i jubel, råb af glæde, du som ikke fik veer! For den enlige kvinde har flere børn end den, der er gift. | 27 Thi der står skrevet: »Fryd dig, du ufrugtbare, du, som ikke føder; bryd ud i råb, du, som ikke har veer, thi mange er den enliges børn, ja, flere end hendes, som har manden.« | 27 For it is written, Rejoice, thou barren that bearest not; break forth and cry, thou that travailest not: for the desolate hath many more children than she which hath an husband. |
| 28 Men I, brødre, er børn i kraft af et løfte, ligesom Isak. | 28 Og I, brødre, er ligesom Isak forjættelsens børn. | 28 Now we, brethren, as Isaac was, are the children of promise. |
| 29 Men ligesom han, der var født efter naturens orden, dengang forfulgte ham, der var født efter Åndens orden, sådan også nu. | 29 Men ligesom dengang han, der var avlet efter kødet, forfulgte ham, der var avlet efter Ånden, således er det også nu. | 29 But as then he that was born after the flesh persecuted him that was born after the Spirit, even so it is now. |
| 30 Men hvad siger Skriften? »Jag denne trælkvinde og hendes søn bort, for trælkvindens søn skal ikke arve sammen med den frie kvindes søn.« | 30 Men hvad siger skriften? »Jag trælkvinden og hendes søn bort, thi ikke skal trælkvindens søn arve sammen med den frie kvindes søn!« | 30 Nevertheless what saith the scripture? Cast out the bondwoman and her son: for the son of the bondwoman shall not be heir with the son of the freewoman. |
| 31 Så er vi ikke børn af trælkvinden, brødre, men af den frie kvinde. | 31 Så er vi da, brødre! ikke trælkvindens, men den frie kvindes børn. | 31 So then, brethren, we are not children of the bondwoman, but of the free. |