Habbakuks bog 1 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Det udsagn, profeten Habakkuk modtog i et syn. | 1 Det udsagn, profeten Habakkuk skuede. | 1 The burden which Habakkuk the prophet did see. |
| 2 Hvor længe, Herre, skal jeg råbe om hjælp, uden at du hører, skrige til dig om vold, uden at du frelser? | 2 Hvor længe skal jeg klage, herre, uden du hører, skrige til dig over vold, uden du Frelser? | 2 O LORD, how long shall I cry, and thou wilt not hear! even cry out unto thee of violence, and thou wilt not save! |
| 3 Hvorfor lader du mig opleve uret og ser roligt på ulykken? Undertrykkelse og vold møder mig, der lyder anklage, der rejser sig fordømmelse. | 3 Hvi lader du mig skue uret, være vidne til kvide? Ødelæggelse og vold har jeg for øje, der opstod kiv, og strid kom op. | 3 Why dost thou show me iniquity, and cause me to behold grievance? for spoiling and violence are before me: and there are that raise up strife and contention. |
| 4 Derfor er loven lammet, retten sker aldrig fyldest. Uretfærdige omringer retfærdige, derfor bliver retten fordrejet. | 4 Derfor ligger loven lammet, og ret kommer aldrig frem. Thi når gudløse trænger retfærdige, fremkommer krøget ret. | 4 Therefore the law is slacked, and judgment doth never go forth: for the wicked doth compass about the righteous; therefore wrong judgment proceedeth. |
| 5 Se jer om blandt folkeslagene, I skal blive stumme af undren, for jeg udfører en gerning i jeres dage, som I ikke vil tro, når den bliver fortalt; | 5 Se eder om blandt folkene til skræk og rædsel for eder! Thi en gerning gør han i eders dage, som i ej ville tro, om det fortaltes. | 5 Behold ye among the heathen, and regard, and wonder marvellously: for I will work a work in your days, which ye will not believe, though it be told you. |
| 6 nu rejser jeg kaldæerne, det hidsige og hurtige folk, som drager ud over hele jorden for at erobre bopladser, der ikke er deres. | 6 Thi se, han vækker kaldæerne, det grumme og raske folk, som drager viden om lande for at indtage andres bo. | 6 For, lo, I raise up the Chaldeans, that bitter and hasty nation, which shall march through the breadth of the land, to possess the dwellingplaces that are not theirs. |
| 7 Grusomme og frygtelige er de, deres lov og ret sker fyldest. | 7 Forfærdeligt, frygteligt er det, ødelæggelse udgår derfra. | 7 They are terrible and dreadful: their judgment and their dignity shall proceed of themselves. |
| 8 Deres heste er hurtigere end pantere, rappere end nattens ulve. Rytterne galoperer af sted, de kommer flyvende fra det fjerne som en ørn, der jager efter bytte. | 8 Dets heste er rappere end pantere, mer viltre end ulve ved kvæld; dets rytterheste kommer i spring, flyvende langvejs fra. Som ørnen i fart efter føde | 8 Their horses also are swifter than the leopards, and are more fierce than the evening wolves: and their horsemen shall spread themselves, and their horsemen shall come from far; they shall fly as the eagle that hasteth to eat. |
| 9 De kommer alle for at øve vold; alles ansigter er vendt fremad, de tager fanger, talrige som sand. | 9 er de alle på vej efter vold. De higede stadig mod øst og samlede fanger som sand. | 9 They shall come all for violence: their faces shall sup up as the east wind, and they shall gather the captivity as the sand. |
| 10 De gør nar af konger, fyrster er til latter for dem. De ler ad alle fæstninger, kaster en jordvold op og indtager dem, | 10 Med kongerne drev det spot, fyrsterne lo det kun ad. Det lo ad hver en fæstning, opdynged en vold og tog den. | 10 And they shall scoff at the kings, and the princes shall be a scorn unto them: they shall deride every strong hold; for they shall heap dust, and take it. |
| 11 så farer de videre som vinden. De gør deres egen kraft til deres gud! | 11 Så suste det videre som stormen og gjorde sin kraft til sin Gud. | 11 Then shall his mind change, and he shall pass over, and offend, imputing this his power unto his god. |
| 12 Herre, har du ikke været til fra ældgammel tid? Min hellige Gud, lad os ikke dø! Herre, har du ikke sat dem til dommere? Min klippe, har du ikke indsat dem til at fælde dom? | 12 Er du ikke fra fordum Herren, min hellige Gud? - vi skal ej dø - herre, har du sat ham til dommer, givet ham fuldmagt til straf? | 12 Art thou not from everlasting, O LORD my God, mine Holy One? we shall not die. O LORD, thou hast ordained them for judgment; and, O mighty God, thou hast established them for correction. |
| 13 Du, hvis øjne er for rene til at se på ondskaben, du, som ikke roligt kan se på ulykken, hvordan kan du roligt se på troløse, tie, når uretfærdige opsluger retfærdige? | 13 Dit rene blik afskyr ondt, du tåler ej synet af kvide; hvi ser du da tavs på ransmænd, at gudløs sluger sin overmand i retfærd? | 13 Thou art of purer eyes than to behold evil, and canst not look on iniquity: wherefore lookest thou upon them that deal treacherously, and holdest thy tongue when the wicked devoureth the man that is more righteous than he? |
| 14 Du gør med mennesker som med havets fisk, som med krybet, der er uden hersker. | 14 Med mennesker gør du som med havets fisk, som med kryb, der er uden hersker: | 14 And makest men as the fishes of the sea, as the creeping things, that have no ruler over them? |
| 15 De trækker dem alle op med en krog, slæber dem bort i deres net, samler dem i deres garn I og glæder sig og jubler over det. | 15 Han fisker dem alle med krog, slæber dem bort i sit vod og samler dem i sit garn; derfor er han jublende glad; | 15 They take up all of them with the angle, they catch them in their net, and gather them in their drag: therefore they rejoice and are glad. |
| 16 Derfor ofrer de til deres net og tænder offerild for deres garn; for med dem får de rig fangst og fede spiser. | 16 han ofrer derfor til sit vod, tænder offerild for sit garn. Ved dem blev hans del jo fed og kraftig blev hans føde. | 16 Therefore they sacrifice unto their net, and burn incense unto their drag; because by them their portion is fat, and their meat plenteous. |
| 17 Derfor drager de stadig sværdet og dræber folk uden skånsel. | 17 Skal han altid tømme sit vod og slå folk ihjel uden skånsel? | 17 Shall they therefore empty their net, and not spare continually to slay the nations? |