Hebræerbrevet 1 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, | 1 Efter at Gud fordum mange gange og på mange måder havde talt til fædrene ved profeterne, | 1 God, who at sundry times and in divers manners spake in time past unto the fathers by the prophets, |
| 2 men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden. | 2 har han nu ved dagenes ende talt til os ved sin Søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden | 2 Hath in these last days spoken unto us by his Son, whom he hath appointed heir of all things, by whom also he made the worlds; |
| 3 Han er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede, og han bærer alt med sit mægtige ord. Da han havde skaffet renselse for vore synder, tog han sæde ved den Højestes højre hånd i det høje, | 3 Han er hans herligheds afglans og hans væsens udtrykte billede og bærer alt med sit mægtige ord. Og han tog sæde ved Majestætens højre hånd i det høje, efter at han havde fuldbragt renselse for vore synder. | 3 Who being the brightness of his glory, and the express image of his person, and upholding all things by the word of his power, when he had by himself purged our sins, sat down on the right hand of the Majesty on high; |
| 4 og han er blevet så meget mægtigere end englene, som det navn, han har arvet, overgår deres. | 4 Og han er blevet så meget mere ophøjet end englene, som det navn, han har arvet, er over deres. | 4 Being made so much better than the angels, as he hath by inheritance obtained a more excellent name than they. |
| 5 For til hvem af englene har Gud nogen sinde sagt: Du er min søn, jeg har født dig i dag, og et andet sted: Jeg vil være hans fader, og han skal være min søn? | 5 Thi til hvem af englene har Gud nogen sinde sagt: »Du er min Søn, jeg har født dig i dag?« og et andet sted: »Jeg vil være ham en Fader, og han skal være mig en Søn?« | 5 For unto which of the angels said he at any time, Thou art my Son, this day have I begotten thee? And again, I will be to him a Father, and he shall be to me a Son? |
| 6 Og når han igen fører sin førstefødte ind i verden, siger han: Alle Guds engle skal kaste sig ned for ham. | 6 Og når han igen lader sin førstefødte komme til jorderig, siger han: »Og alle Guds engle skal tilbede ham.« | 6 And again, when he bringeth in the firstbegotten into the world, he saith, And let all the angels of God worship him. |
| 7 Om englene hedder det: Han gør sine engle til vinde og sine tjenere til flammende ild, | 7 Og medens han om englene siger: »Sine engle gør han til vinde og sine tjenere til ildslue,« | 7 And of the angels he saith, Who maketh his angels spirits, and his ministers a flame of fire. |
| 8 men til Sønnen: Din trone, Gud, står til evig tid, dit kongescepter er retfærdighedens scepter. | 8 siger han om Sønnen: »Din trone, O Gud! står i evighed fast, og retfærds stav er din kongestav. | 8 But unto the Son he saith, Thy throne, O God, is for ever and ever: a sceptre of righteousness is the sceptre of thy kingdom. |
| 9 Du elskede ret og hadede uret, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med glædens olie frem for dine lige. | 9 Du elskede ret og hadede uret, derfor salvede Gud, din Gud, dig med glædens olie fremfor dine fæller.« | 9 Thou hast loved righteousness, and hated iniquity; therefore God, even thy God, hath anointed thee with the oil of gladness above thy fellows. |
| 10 Endvidere: Du, Herre, grundlagde i begyndelsen jorden, himlen er dine hænders værk. | 10 Og: »I begyndelsen har du, O Herre, lagt jordens grundvold fast, og himlene er dine hænders værk. | 10 And, Thou, Lord, in the beginning hast laid the foundation of the earth; and the heavens are the works of thine hands: |
| 11 De går til grunde, men du består, de slides alle op som klæder, | 11 De skal forgå, men du består; alle skal de ældes som en klædning, | 11 They shall perish; but thou remainest; and they all shall wax old as doth a garment; |
| 12 du ruller dem sammen som en klædning. De skiftes ud som klæder, men du er den samme, dine år får aldrig ende. | 12 og som en kappe skal du rulle dem sammen, som en klædning skal de skiftes; men du er den samme, og dine år får aldrig ende.« | 12 And as a vesture shalt thou fold them up, and they shall be changed: but thou art the same, and thy years shall not fail. |
| 13 Til hvem af englene har han nogen sinde sagt: Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender som en skammel for dine fødder? | 13 Og til hvem af englene har han nogen sinde sagt: »Sæt dig ved min højre hånd, til jeg får lagt dine fjender som en skammel for dine fødder?« | 13 But to which of the angels said he at any time, Sit on my right hand, until I make thine enemies thy footstool? |
| 14 Alle engle er jo kun tjenende ånder, der sendes ud for at hjælpe dem, som skal arve frelsen. | 14 Er de ikke alle ånder i Guds tjeneste, som sendes ud til hjælp for deres skyld, der skal arve frelse? | 14 Are they not all ministering spirits, sent forth to minister for them who shall be heirs of salvation? |