Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Hebræerbrevet 2

1992

1948

King James Version

1 Derfor må vi så meget mere give agt på det, vi har hørt, så vi ikke glider bort fra det. 1 Derfor må vi så meget mere give agt på det, vi har hørt, for at vi ikke skal glide bort fra det. 1 Therefore we ought to give the more earnest heed to the things which we have heard, lest at any time we should let them slip.
2 For når selv det ord, der var talt ved engle, havde gyldighed, og enhver overtrædelse og ulydighed fik sin velfortjente straf, 2 Thi når det ord, som var talt ved engle, stod fast, og hver overtrædelse og ulydighed fik sin velfortjente straf, 2 For if the word spoken by angels was stedfast, and every transgression and disobedience received a just recompense of reward;
3 hvordan skal vi da kunne gå fri, hvis vi lader hånt om en frelse så stor, at den fra først af blev forkyndt af Herren selv og senere stadfæstet for os af dem, som havde hørt ham, 3 hvorledes skal vi da kunne undslippe, hvis vi ikke bryder os om så stor en frelse? Den blev jo først forkyndt ved Herren selv og senere stadfæstet for os af dem, som havde hørt ham, 3 How shall we escape, if we neglect so great salvation; which at the first began to be spoken by the Lord, and was confirmed unto us by them that heard him;
4 alt imens Gud føjede sit vidnesbyrd til ved tegn og undere og mange slags mægtige gerninger og ved tildeling af Helligånden efter sin vilje. 4 medens Gud vidnede med, både ved tegn og undere og mange slags kraftige gerninger og ved at tildele mennesker Helligånden efter sin vilje. 4 God also bearing them witness, both with signs and wonders, and with divers miracles, and gifts of the Holy Ghost, according to his own will?
5 For han underlagde ikke den kommende verden, som vi taler om, under engle; 5 Thi det var ikke engle, han underlagde den kommende verden, som vi taler om. 5 For unto the angels hath he not put in subjection the world to come, whereof we speak.
6 men som én et sted har vidnet: Hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det? 6 Men der er en, der et sted har vidnet og sagt: »Hvad er et menneske, at du kommer ham i hu? eller en menneskesøn, at du tager dig af ham? 6 But one in a certain place testified, saying, What is man, that thou art mindful of him? or the son of man, that thou visitest him?
7 Du har kun en kort tid gjort ham ringere end engle, med herlighed og ære har du kronet ham, 7 Du gjorde ham en kort tid ringere end englene; med herlighed og ære kronede du ham, 7 Thou madest him a little lower than the angels; thou crownedst him with glory and honour, and didst set him over the works of thy hands:
8 alt har du lagt under hans fødder. For da han lagde alt under ham, undtog han intet fra at være underlagt ham. Ganske vist ser vi endnu ikke alt underlagt ham; 8 alt lagde du under hans fødder.« Når han »lagde alt under ham«, undtog han jo intet fra at være ham underlagt. Vel ser vi endnu ikke, at alt er ham underlagt; 8 Thou hast put all things in subjection under his feet. For in that he put all in subjection under him, he left nothing that is not put under him. But now we see not yet all things put under him.
9 men vi ser Jesus, som kun en kort tid var blevet gjort ringere end engle, for sin lidelses og døds skyld kronet med herlighed og ære, for at det ved Guds nåde skulle komme alle til gode, at han havde smagt døden. 9 men ham, som »en kort tid var blevet gjort ringere end englene«, Jesus, ham ser vi, fordi han led døden, »kronet med herlighed og ære«, for at det ved Guds nåde skulle komme alle til gode, at han havde smagt døden. 9 But we see Jesus, who was made a little lower than the angels for the suffering of death, crowned with glory and honour; that he by the grace of God should taste death for every man.
10 For når Gud, for hvis skyld alle ting og ved hvem alle ting er til, ville føre mange sønner til herlighed, måtte han føre banebryderen for deres frelse til målet gennem lidelser. 10 Thi når han, for hvis skyld alt er til, og ved hvem alt er blevet til, ville føre mange sønner til herlighed, sømmede det sig for ham at føre, deres frelses banebryder til fuldendelse gennem lidelser 10 For it became him, for whom are all things, and by whom are all things, in bringing many sons unto glory, to make the captain of their salvation perfect through sufferings.
11 For den, der helliger, og de, der helliges, har alle samme fader; derfor skammer han sig ikke ved at kalde dem brødre, 11 Thi både den, som helliger, og de, som helliges, har alle samme Fader; derfor skammer han sig ikke ved at kalde dem brødre, 11 For both he that sanctifieth and they who are sanctified are all of one: for which cause he is not ashamed to call them brethren,
12 men siger: Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre, i menighedens midte vil jeg lovprise dig, 12 idet han siger: »Jeg vil kundgøre dit navn for mine brødre, midt i menigheden vil jeg prise dig!« 12 Saying, I will declare thy name unto my brethren, in the midst of the church will I sing praise unto thee.
13 og ligeledes: Jeg vil sætte min lid til ham, endvidere: Her er jeg og de børn, Gud har givet mig. 13 Og et andet sted: »Jeg vil sætte min lid til ham.« Og videre: »Se, her er jeg og de børn, Gud gav mig.« 13 And again, I will put my trust in him. And again, Behold I and the children which God hath given me.
14 Siden børnene alle er af kød og blod, måtte han også blive det ligesom de, for at han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen, 14 Da nu børnene har del i kød og blod, fik også han på lignende måde del deri, for at han ved sin død skulle gøre ham magtesløs, der har dødens vælde, nemlig Djævelen, 14 Forasmuch then as the children are partakers of flesh and blood, he also himself likewise took part of the same; that through death he might destroy him that had the power of death, that is, the devil;
15 og befri alle dem, som af frygt for døden hele livet igennem havde været holdt nede i trældom. 15 og udfri alle dem, som af frygt for døden hele deres liv havde levet i trældom. 15 And deliver them who through fear of death were all their lifetime subject to bondage.
16 Det er jo dog ikke engle, han tager sig af, men det er Abrahams efterkommere, han tager sig af. 16 Thi det er jo ikke engle, han tager sig af, det er Abrahams slægt, han tager sig af. 16 For verily he took not on him the nature of angels; but he took on him the seed of Abraham.
17 Derfor i måtte han i ét og alt blive som sine brødre for over for Gud at blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst, der kunne sone folkets synder. 17 Derfor måtte han i et og alt blive sine brødre lig, for at han i sin tjeneste for Gud kunne blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst til at sone folkets synder. 17 Wherefore in all things it behoved him to be made like unto his brethren, that he might be a merciful and faithful high priest in things pertaining to God, to make reconciliation for the sins of the people.
18 For som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han hjælpe dem, der fristes. 18 Thi som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han komme dem til hjælp, som fristes. 18 For in that he himself hath suffered being tempted, he is able to succour them that are tempted.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel