Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Hebræerbrevet 3

1992

1948

King James Version

1 Derfor, hellige brødre, I som har fået det himmelske kald: Se hen til vor bekendelses apostel og ypperstepræst, Jesus, 1 Derfor, hellige brødre, I, som har fået del i en himmelsk kaldelse! se hen til vor bekendelses apostel og ypperstepræst, Jesus, 1 Wherefore, holy brethren, partakers of the heavenly calling, consider the Apostle and High Priest of our profession, Christ Jesus;
2 som var tro mod Gud, der havde indsat ham, ligesom Moses var det i hele hans hus. 2 der var tro imod den, som gjorde ham dertil, ligesom også Moses var tro i hele hans hus. 2 Who was faithful to him that appointed him, as also Moses was faithful in all his house.
3 For Jesus er blevet kendt værdig til så meget større herlighed end Moses, som den, der bygger et hus, nyder større ære end huset selv. 3 Thi han er fremfor Moses agtetværdig til så meget større herlighed, som den, der bygger et hus, nyder større ære end selve huset. 3 For this man was counted worthy of more glory than Moses, inasmuch as he who hath builded the house hath more honour than the house.
4 Ethvert hus har en bygmester, men den, der har bygget alle ting, er Gud. 4 Hvert hus bygges jo af en eller anden, men den, der har bygget alt, er Gud. 4 For every house is builded by some man; but he that built all things is God.
5 Og vel var Moses tro som tjener i hele hans hus for at vidne om det, som engang skulle forkyndes; 5 Og vel var Moses tro i hele hans hus, som tjener, så han vidnede om det, der engang skulle forkyndes; 5 And Moses verily was faithful in all his house, as a servant, for a testimony of those things which were to be spoken after;
6 men Kristus er det som søn over hans hus. Hans hus er vi, dersom vi holder fast ved den frimodighed og den stolthed, vort håb giver os. 6 men Kristus er tro som Søn over hans hus. Og hans hus er vi, såfremt vi til det sidste holder urokkelig fast ved vor frimodighed og vort håb, som vi priser os lykkelige over. 6 But Christ as a son over his own house; whose house are we, if we hold fast the confidence and the rejoicing of the hope firm unto the end.
7 Derfor, som Helligånden siger: Om I dog i dag ville lytte til ham! 7 Derfor, som Helligånden siger: »I dag, når I hører hans røst, 7 Wherefore (as the Holy Ghost saith, To day if ye will hear his voice,
8 Gør ikke jeres hjerter hårde som ved oprøret, på fristelsens dag i ørkenen, 8 så forhærd ikke eders hjerter som i »forbitrelsen«, på fristelsens dag i ørkenen, 8 Harden not your hearts, as in the provocation, in the day of temptation in the wilderness:
9 da jeres fædre udæskede mig og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger 9 hvor eders fædre fristede mig og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger i fyrretyve år. 9 When your fathers tempted me, proved me, and saw my works forty years.
10 i fyrre år. Derfor følte jeg afsky for den slægt, og jeg sagde: De farer altid vild i deres hjerte, og de kender ikke mine veje. 10 Derfor væmmedes jeg ved denne slægt og sagde: »Altid farer de vild med hjertet; og de ville ikke vide af mine veje. 10 Wherefore I was grieved with that generation, and said, They do alway err in their heart; and they have not known my ways.
11 Så svor jeg i min vrede: De skal aldrig komme ind til min hvile. 11 Så svor jeg i min vrede: Sandelig, de skal ikke gå ind til min hvil.« 11 So I sware in my wrath, They shall not enter into my rest. )
12 Se til, brødre, at der aldrig i nogen af jer skal være et ondt, vantro hjerte, så der sker frafald fra den levende Gud, 12 Se til, brødre! at der aldrig i nogen af jer skal findes et ondt, vantro hjerte, så han falder fra den levende Gud. 12 Take heed, brethren, lest there be in any of you an evil heart of unbelief, in departing from the living God.
13 men forman hinanden hver dag, så længe der er noget, der hedder »i dag«, for at ingen af jer skal blive forhærdet ved syndens bedrag; 13 Men forman hverandre hver dag, så længe det hedder »i dag« for at ikke nogen af jer skal forhærdes ved syndens bedrag. 13 But exhort one another daily, while it is called To day; lest any of you be hardened through the deceitfulness of sin.
14 for vi har del i Kristus, hvis vi indtil det sidste holder urokkeligt fast ved den tillid, vi havde i begyndelsen. 14 Thi vi har del i Kristus, såfremt vi holder den tillid, vi havde i begyndelsen, urokkelig fast til det sidste. 14 For we are made partakers of Christ, if we hold the beginning of our confidence stedfast unto the end;
15 Når det hedder: Om I dog i dag ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde som ved oprøret, 15 Da der blev sagt: »I dag, når I hører hans røst, så forhærd ikke eders hjerter som i forbitrelsen, 15 While it is said, To day if ye will hear his voice, harden not your hearts, as in the provocation.
16 hvem var det så, der havde hørt ham og alligevel gjorde oprør? Var det ikke alle dem, der anført af Moses var vandret ud fra Egypten? 16 hvem var det da, som hørte hans ord og dog gjorde ham forbitret? Var det ikke alle dem, der var draget ud af Ægypten, førte af Moses? 16 For some, when they had heard, did provoke: howbeit not all that came out of Egypt by Moses.
17 Og hvem var det, han harmedes på i fyrre år? Var det ikke på dem, der syndede, og hvis lig kom til at ligge i ørkenen?17 Og hvem var det, han væmmedes ved i fyrretyve år? Var det ikke dem, som syndede, og »hvis døde kroppe faldt i ørkenen«? 17 But with whom was he grieved forty years? was it not with them that had sinned, whose carcases fell in the wilderness?
18 Og hvem gjaldt det, når han svor, at de ikke skulle komme ind til hans hvile, om ikke dem, der havde været ulydige?18 Og om hvem svor han, at de »ikke skulle gå ind til hans hvile«, undtagen om dem, som havde vist sig ulydige? 18 And to whom sware he that they should not enter into his rest, but to them that believed not?
19 Vi ser altså, at det var på grund af deres vantro, at de ikke kunne komme derind. 19 Så ser vi da, at det var på grund af deres vantro, de ikke kunne gå ind. 19 So we see that they could not enter in because of unbelief.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel