Hebræerbrevet 4 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 Lad os altså være på vagt, så ingen af jer skal vise sig at være kommet for sent, da løftet om at komme ind til Guds hvile endnu står ved magt. | 1 Da nu forjættelsen om at gå ind til hans hvile endnu venter på sin opfyldelse, så lad os ængstelig våge over, at ingen af jer skal få den tanke, at han er kommen for sent. | 1 Let us therefore fear, lest, a promise being left us of entering into his rest, any of you should seem to come short of it. |
| 2 For vi har fået det glædelige budskab forkyndt ligesom de; men de havde ikke gavn af at høre ordet, fordi de ikke modtog det i tro, da de hørte det. | 2 Thi vi fik det glædelige budskab forkyndt lige så vel som de; men det ord, der lød, hjalp dem ikke, fordi det ikke ved tro blev tilegnet af dem, der hørte det. | 2 For unto us was the gospel preached, as well as unto them: but the word preached did not profit them, not being mixed with faith in them that heard it. |
| 3 For når vi kan komme ind til hvilen, er det, fordi vi tror, sådan som han har sagt: Så svor jeg i min vrede: De skal aldrig komme ind til min hvile, og det sagde Gud, skønt hans gerninger var færdige, fra verden blev grundlagt. | 3 Thi kun vi, som er kommet til tro, går ind til hvilen, således som han har sagt: »Så svor jeg i min vrede: Sandelig, de skal ikke gå ind til min hvile,« og det skønt hans gerninger var fuldbyrdede fra verdens grundlæggelse. | 3 For we which have believed do enter into rest, as he said, As I have sworn in my wrath, if they shall enter into my rest: although the works were finished from the foundation of the world. |
| 4 For et sted har han sagt således om den syvende dag: »Og på den syvende dag hvilede Gud efter alle sine gerninger,« | 4 Thi om den syvende dag har han et sted sagt således: »Og Gud hvilede på den syvende dag fra alle sine gerninger.« | 4 For he spake in a certain place of the seventh day on this wise, And God did rest the seventh day from all his works. |
| 5 men på dette sted derimod: »De skal aldrig komme ind til min hvile.« | 5 Og på dette sted derimod: »Sandelig, de skal ikke gå ind til min hvile.« | 5 And in this place again, If they shall enter into my rest. |
| 6 Det står altså endnu tilbage, at nogle kommer ind til hvilen, og de, der tidligere havde fået det glædelige budskab, var på grund af ulydighed ikke kommet ind. | 6 Da det altså endnu ikke er opfyldt, at nogle skulle gå ind til hvilen, og da de, som først fik det glædelige budskab forkyndt, ikke gik, ind på grund af deres ulydighed, | 6 Seeing therefore it remaineth that some must enter therein, and they to whom it was first preached entered not in because of unbelief: |
| 7 Derfor fastsætter han for anden gang en dag, som skal være i dag , idet han efter så lang tids forløb taler ved David, som det før er nævnt: Om I dog i dag ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde. | 7 så fastsætter han atter en dag: »I dag«, idet han så lang tid efter siger gennem David, som ovenfor nævnt: »I dag, når I hører hans røst, så forhærd ikke eders hjerter!« | 7 Again, he limiteth a certain day, saying in David, To day, after so long a time; as it is said, To day if ye will hear his voice, harden not your hearts. |
| 8 For hvis Josva havde ført dem ind til hvilen, ville Gud ikke senere have talt om en anden dag. | 8 Thi hvis Josua havde ført dem til hvilen, da ville Gud ikke derefter have talt om en anden dag. | 8 For if Jesus had given them rest, then would he not afterward have spoken of another day. |
| 9 Altså venter der Guds folk en sabbatshvile. | 9 Altså står der endnu en sabbatshvile tilbage for Guds folk. | 9 There remaineth therefore a rest to the people of God. |
| 10 For den, der er kommet ind til hans hvile, har også selv fået hvile efter sine gerninger, ligesom Gud efter sine. | 10 Thi den, som er gået ind til hans hvile, har opnået at hvile fra sine gerninger, ligesom Gud fra sine. | 10 For he that is entered into his rest, he also hath ceased from his own works, as God did from his. |
| 11 Lad os altså være ivrige efter at komme ind til den hvile, for at ingen skal falde på grund af en tilsvarende ulydighed. | 11 Lad os derfor stræbe efter at gå ind til den hvile, for at ingen skal falde som de og blive et lignende eksempel på ulydighed. | 11 Let us labour therefore to enter into that rest, lest any man fall after the same example of unbelief. |
| 12 For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger. | 12 Thi Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så dybt ind, at det sønderdeler sjæl og ånd, marv og ben og er dommer over hjertets tanker og meninger. | 12 For the word of God is quick, and powerful, and sharper than any twoedged sword, piercing even to the dividing asunder of soul and spirit, and of the joints and marrow, and is a discerner of the thoughts and intents of the heart. |
| 13 Ingen skabning kan være usynlig for ham, alt ligger blottet og åbent for hans øjne, og ham står vi til regnskab for. | 13 Ingen skabning er usynlig for ham, alt ligger blottet og udbredt for hans øjne; og ham skal vi stå til regnskab. | 13 Neither is there any creature that is not manifest in his sight: but all things are naked and opened unto the eyes of him with whom we have to do. |
| 14 Da vi nu har en stor ypperstepræst, som er steget op igennem himlene, Jesus, Guds søn, så lad os holde fast ved den bekendelse. | 14 Da vi nu har en stor ypperstepræst, som er steget op igennem himlene, Jesus, Guds Søn, så lad os holde fast ved bekendelsen! | 14 Seeing then that we have a great high priest, that is passed into the heavens, Jesus the Son of God, let us hold fast our profession. |
| 15 For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. | 15 Thi vi har ikke en ypperstepræst, som ikke kan have medlidenhed med vore skrøbeligheder, men en, som har været fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. | 15 For we have not an high priest which cannot be touched with the feeling of our infirmities; but was in all points tempted like as we are, yet without sin. |
| 16 Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid. | 16 Lad os derfor med frimodighed træde frem for nådens trone for at få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid. | 16 Let us therefore come boldly unto the throne of grace, that we may obtain mercy, and find grace to help in time of need. |