Hebræerbrevet 5 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 For enhver ypperstepræst, som tages blandt mennesker, indsættes til på menneskers vegne at gøre tjeneste for Gud ved at frembære gaver og slagtofre for deres synder. | 1 Thi enhver ypperstepræst, som udtages blandt mennesker, indsættes, til gavn for mennesker, i sin tjeneste for Gud, til at frembære både ublodige og blodige ofre for synder. | 1 For every high priest taken from among men is ordained for men in things pertaining to God, that he may offer both gifts and sacrifices for sins: |
| 2 Han kan føle med de uvidende og vildfarende, fordi han også selv er et skrøbeligt menneske | 2 Og han er i stand til at føle medlidenhed med de uvidende og vildfarende, fordi han også selv er skrøbelighed undergivet | 2 Who can have compassion on the ignorant, and on them that are out of the way; for that he himself also is compassed with infirmity. |
| 3 og derfor må frembære syndoffer for sig selv såvel som for folket. | 3 og derfor er skyldig at frembære syndoffer såvel for sig selv som for folket. | 3 And by reason hereof he ought, as for the people, so also for himself, to offer for sins. |
| 4 Den værdighed kan ingen selv tage, man må ligesom Aron kaldes af Gud. | 4 Og ingen tiltager sig selv den værdighed men man må som Aron kaldes dertil af Gud | 4 And no man taketh this honour unto himself, but he that is called of God, as was Aaron. |
| 5 Således gav heller ikke Kristus sig selv den ære at være ypperstepræst, men det gjorde Gud, som sagde til ham: Du er min søn, jeg har født dig i dag, | 5 Således har heller ikke Kristus tillagt sig selv den ære at blive ypperstepræst, men har fået den af ham, som sagde til ham: »Du er min Søn, jeg har født dig i dag,« | 5 So also Christ glorified not himself to be made an high priest; but he that said unto him, Thou art my Son, to day have I begotten thee. |
| 6 ligesom han også et andet sted siger: Du er præst for evigt på Melkisedeks vis. | 6 ligesom han jo også et andet sted siger: »du er præst evindelig, på Melkisedeks vis.« | 6 As he saith also in another place, Thou art a priest for ever after the order of Melchisedec. |
| 7 Mens han levede på jorden, opsendte han, under høje råb og tårer, bønner og anråbelser til ham, som kunne frelse ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt. | 7 Og han har i sit jordelivs« dage med høje råb og tårer opsendt bønner og nødråb til ham, der kunne frelse ham fra døden, og han blev bønhørt og friet fra sin angst. | 7 Who in the days of his flesh, when he had offered up prayers and supplications with strong crying and tears unto him that was able to save him from death, and was heard in that he feared; |
| 8 Skønt han var søn, måtte han lære lydighed af det, han led, | 8 Skønt han var Søn, lærte han lydighed af det, han led, | 8 Though he were a Son, yet learned he obedience by the things which he suffered; |
| 9 og da han havde nået målet, blev han årsag til evig frelse for alle dem, som adlyder ham, | 9 og da han havde nået fuldendelsen, blev han ophav til evig frelse for alle, som er lydige mod ham, | 9 And being made perfect, he became the author of eternal salvation unto all them that obey him; |
| 10 og blev af Gud kaldt ypperstepræst på Melkisedeks vis. | 10 og blev af Gud kaldt ypperstepræst »på Melkisedeks vis«. | 10 Called of God an high priest after the order of Melchisedec. |
| 11 Om dette har vi meget at sige, men det er svært at forklare, da I er blevet sløve til at høre. | 11 Herom har vi meget at sige, og det er svært at forklare, da I er blevet sløve til at høre. | 11 Of whom we have many things to say, and hard to be uttered, seeing ye are dull of hearing. |
| 12 For I, som i betragtning af den tid, der er gået, burde være lærere, trænger igen til, at nogen lærer jer begyndelsesgrundene i Guds ord, ja, det er kommet dertil, at I har brug for mælk og ikke for fast føde. | 12 Thi skønt I efter den tid, der er gået, burde kunne være lærere for andre, trænger I til, at man på ny skal lære jer de første begyndelsesgrunde i Guds ord; og det er kommet så vidt med jer, at I trænger til mælk og ikke til fast føde. | 12 For when for the time ye ought to be teachers, ye have need that one teach you again which be the first principles of the oracles of God; and are become such as have need of milk, and not of strong meat. |
| 13 For enhver, som lever af mælk, er uden erfaring, når der tales om retfærdighed; han er jo et spædbarn. | 13 Thi enhver, der endnu får mælk, forstår ikke rigtig tale, da han endnu kun er spæd; | 13 For every one that useth milk is unskilful in the word of righteousness: for he is a babe. |
| 14 Men den faste føde er for de fuldvoksne, som ved stadig brug har opøvet deres evner, så de kan skelne mellem godt og ondt. | 14 men den faste føde er for de fuldvoksne, for dem, som gennem brugen har fået sanserne opøvet til at skelne mellem godt og ondt. | 14 But strong meat belongeth to them that are of full age, even those who by reason of use have their senses exercised to discern both good and evil. |