Højsangens bog 5 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Nu kommer jeg til min have, min søster, min brud, jeg plukker min myrra og min balsam, jeg spiser min bikage og min honning, jeg drikker min vin og min mælk. Spis, venner drik, og berus jer i elskov! | 1 Jeg kommer i min have, min søster, min brud, jeg plukker min myrra og balsam, jeg spiser min honning og saft, jeg drikker min vin og mælk. Venner, spis og drik og berus jer i kærlighed! | 1 I am come into my garden, my sister, my spouse: I have gathered my myrrh with my spice; I have eaten my honeycomb with my honey; I have drunk my wine with my milk: eat, O friends; drink, yea, drink abundantly, O beloved. |
| 2 Jeg sov, men mit hjerte var vågent. Hør, min elskede banker på: »Luk op for mig, min søster, min kæreste, min due, mit ét og alt. Mit hår er fuldt af dug, mine lokker af nattens dråber. « | 2 Jeg sov, men mit hjerte våged; tys, da banked min ven: »Luk op for mig, o søster, min veninde, min due, min rene, thi mit hoved er fuldt af dug, mine lokker af nattens dråber.« | 2 I sleep, but my heart waketh: it is the voice of my beloved that knocketh, saying, Open to me, my sister, my love, my dove, my undefiled: for my head is filled with dew, and my locks with the drops of the night. |
| 3 »Jeg har taget min kjole af, skal jeg tage den på igen? Jeg har vasket mine fødder, skal jeg snavse dem til igen?« | 3 Jeg har taget min kjortel af, skal jeg atter tage den på? Jeg har tvættet mine fødder, skal jeg atter snavse dem til? | 3 I have put off my coat; how shall I put it on? I have washed my feet; how shall I defile them? |
| 4 Min elskede stak hånden gennem hullet, og mit indre skælvede. | 4 Gennem gluggen rakte min ven sin hånd, det brusede stærkt i mit indre. | 4 My beloved put in his hand by the hole of the door, and my bowels were moved for him. |
| 5 Jeg stod op for at åbne for min kæreste; mine hænder dryppede af myrra, mine fingre dryppede af flydende myrra ned over dørslåen. | 5 Jeg stod op og åbned for min ven; mine hænder drypped af myrra, mine fingre af flydende myrra, da de rørte ved låsens håndtag. | 5 I rose up to open to my beloved; and my hands dropped with myrrh, and my fingers with sweet smelling myrrh, upon the handles of the lock. |
| 6 Jeg åbnede for min elskede, men min elskede var forsvundet; han var væk, og jeg blev ude af mig selv, jeg søgte ham, men fandt ham ikke, jeg kaldte på ham, men han svarede mig ikke. | 6 Så lukked jeg op for min ven, men min ven var gået sin vej. Jeg var ude af mig selv ved hans ord. Jeg søgte, men fandt ham ikke, kaldte, han svared mig ikke. | 6 I opened to my beloved; but my beloved had withdrawn himself, and was gone: my soul failed when he spake: I sought him, but I could not find him; I called him, but he gave me no answer. |
| 7 Vægterne, der går rundt i byen, fandt mig; de slog mig og sårede mig, murenes vægtere rev sjalet af mig. | 7 Vægterne, som færdes i byen, traf mig, de slog og såred mig; murens vægtere rev kappen af mig. | 7 The watchmen that went about the city found me, they smote me, they wounded me; the keepers of the walls took away my veil from me. |
| 8 Jeg besværger jer, Jerusalems døtre: Hvis I finder min elskede, hvad skal I da fortælle ham? At jeg er syg af kærlighed. | 8 Jeg besværger eder, Jerusalems døtre: Såfremt i finder min ven, hvad skal i da sige til ham? At jeg er syg af kærlighed! | 8 I charge you, O daughters of Jerusalem, if ye find my beloved, that ye tell him, that I am sick of love. |
| 9 Hvad har din elskede frem for andre, du smukkeste blandt kvinder? Hvad har din elskede frem for andre, siden du besværger os sådan? | 9 »Hvad fortrin har da, din ven, du fagreste, blandt kvinder? Hvad fortrin har da din ven, at du besværger os så?« | 9 What is thy beloved more than another beloved, O thou fairest among women? what is thy beloved more than another beloved, that thou dost so charge us? |
| 10 Min elskede er hvid og rød, ypperst blandt titusinder. | 10 Min ven er hvid og rød, herlig blandt titusinder, | 10 My beloved is white and ruddy, the chiefest among ten thousand. |
| 11 Hans hoved er det reneste guld; hans lokker er daddelklaser, sorte som ravnen. | 11 hans hoved er det fineste guld, hans lokker er ranker, sorte som ravne, | 11 His head is as the most fine gold, his locks are bushy, and black as a raven. |
| 12 Hans øjne er som duer ved vandløb; badet i mælk sidder de i deres huler. | 12 hans øjne som duer ved rindende bække, badet i mælk og siddende ved strømme, | 12 His eyes are as the eyes of doves by the rivers of waters, washed with milk, and fitly set. |
| 13 Hans kinder er som et balsambed, hvor der vokser vellugtende urter; hans læber er liljer, der drypper af flydende myrra. | 13 hans kinder som balsambede; skabe med vellugt, hans læber er liljer, de drypper, af flydende myrra, | 13 His cheeks are as a bed of spices, as sweet flowers: his lips like lilies, dropping sweet smelling myrrh. |
| 14 Hans arme er guldstave indlagt med krysolit; hans mave er en elfenbensplade besat med safir. | 14 hans hænder er stænger af guld, fyldt med rubiner, hans liv en elfenbensplade, besat med safirer, | 14 His hands are as gold rings set with the beryl: his belly is as bright ivory overlaid with sapphires. |
| 15 Hans ben er alabastsøjler, der står på fodstykker af guld; hans skikkelse er som Libanon, prægtig som cedertræer. | 15 hans ben er søjler af marmor på sokler af guld, hans skikkelse som Libanon, herlig som cedre, | 15 His legs are as pillars of marble, set upon sockets of fine gold: his countenance is as Lebanon, excellent as the cedars. |
| 16 Hans gane er sødme, alt ved ham er dejligt. Sådan er min elskede, sådan er min ven, Jerusalems døtre. | 16 hans gane er sødme, han er idel ynde. Sådan er min elskede, sådan min ven, Jerusalems døtre. | 16 His mouth is most sweet: yea, he is altogether lovely. This is my beloved, and this is my friend, O daughters of Jerusalem. |