Hoseas bog 13 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Når Efraim talte, vakte det rædsel; han var den førende i Israel. Men han pådrog sig skyld ved Ba'al og døde. | 1 Når Efraim talte, skjalv man, i Israel var han Fyrste , han forbrød sig med ba'alog døde. | 1 When Ephraim spake trembling, he exalted himself in Israel; but when he offended in Baal, he died. |
| 2 Nu fortsætter de med at synde, de støber sig gudebilleder, af deres sølv laver de billedstøtter i deres kløgt, alt sammen håndværk. Det hedder om dem: »De bringer menneskeofre, de kysser tyrekalve!« | 2 Nu bliver de ved at synde og laver sig støbte guder, dannet som billeder af sølv, arbejderes værk til hobe; de siger: »til dem skal I ofre!« Mennesker kysser kalve! | 2 And now they sin more and more, and have made them molten images of their silver, and idols according to their own understanding, all of it the work of the craftsmen: they say of them, Let the men that sacrifice kiss the calves. |
| 3 Derfor skal de blive som morgentågen, som den tidlige, flygtige dug, som avner, der hvirvles bort fra tærskepladsen, som røg, der trækker ud gennem lugen. | 3 Derfor: Som morgentåge, som duggen, der årle svinder, som avner, der blæses fra lo, som røg fra røghul skal de blive. | 3 Therefore they shall be as the morning cloud, and as the early dew that passeth away, as the chaff that is driven with the whirlwind out of the floor, and as the smoke out of the chimney. |
| 4 Jeg er Herren din Gud, lige siden du var i Egypten. Du kender ingen anden Gud end mig, der er ingen anden frelser end mig. | 4 Og jeg er Herren din Gud, fra du var i Ægyptens land; du kender ej Gud uden mig, uden mig er der ingen Frelser; | 4 Yet I am the LORD thy God from the land of Egypt, and thou shalt know no god but me: for there is no saviour beside me. |
| 5 Jeg lærte dig at kende i ørkenen, i luftspejlingernes land. | 5 jeg var din vogter i ørken, den svidende tørkes land. | 5 I did know thee in the wilderness, in the land of great drought. |
| 6 De græssede og blev mætte; de blev mætte og blev grebet af overmod; derfor glemte de mig. | 6 Som de græssede, åd de sig mætte, ja mætte, men hjertet blev stolt; derfor glemte de mig. | 6 According to their pasture, so were they filled; they were filled, and their heart was exalted; therefore have they forgotten me. |
| 7 Jeg er blevet som en løve for dem, jeg ligger på lur som en panter ved vejen. | 7 Så blev jeg for dem som en løve, en lurende panter ved vejen, | 7 Therefore I will be unto them as a lion: as a leopard by the way will I observe them: |
| 8 Jeg overfalder dem som en bjørn, man har taget ungerne fra, jeg flår brystet op på dem; som en hunløve æder jeg dem, de vilde dyr river dem ihjel. | 8 jeg falder over dem som bjørnen, hvis unger man tog. Jeg sønderriver dem brystet, hunde skal æde deraf, markens dyr flå dem sønder. | 8 I will meet them as a bear that is bereaved of her whelps, and will rend the caul of their heart, and there will I devour them like a lion: the wild beast shall tear them. |
| 9 Ødelæggelsen kommer over dig, Israel, hvem kommer dig til hjælp? | 9 Når ulykken kommer, Israel, hvor mon du da finder hjælp? | 9 O Israel, thou hast destroyed thyself; but in me is thine help. |
| 10 Hvor er din konge, som skulle redde dig i alle dine byer? Hvor er dine herskere? Du sagde jo: »Giv mig konge og stormænd!« | 10 Hvor er da din konge til Frelse for dig i alle dine byer, herskerne, om hvem du siger: »Giv mig dog konge og fyrster!« | 10 I will be thy king: where is any other that may save thee in all thy cities? and thy judges of whom thou saidst, Give me a king and princes? |
| 11 Jeg giver dig en konge i min vrede og tager ham tilbage i min harme. | 11 Jeg giver dig konge i vrede og fjerner ham atter i harme. | 11 I gave thee a king in mine anger, and took him away in my wrath. |
| 12 Efraims skyld er forseglet, hans synd er gemt hen. | 12 Tilbundet er Efraims brøde, hans synd gemt hen. | 12 The iniquity of Ephraim is bound up; his sin is hid. |
| 13 Fødselsveerne kommer, men han er et uforstandigt barn; når tiden er inde , er han ikke nået frem til livmodermunden | 13 Hans fødselsstunds veer er der, men sært er barnet, som ej kommer frem i tide, så fødselen får ende. | 13 The sorrows of a travailing woman shall come upon him: he is an unwise son; for he should not stay long in the place of the breaking forth of children. |
| 14 Skulle jeg udfri dem fra dødsriget, løskøbe dem fra døden? Død, hvor er din pest! Dødsrige, hvor er din sot! Min medlidenhed har jeg lagt bort. | 14 Dem skal jeg fri fra dødsriget, løse fra døden! Nej, død, hvor er din pest, dødsrige, hvor er din sot? Til mildhed kender jeg ej, thi et sært barn er han. | 14 I will ransom them from the power of the grave; I will redeem them from death: O death, I will be thy plagues; O grave, I will be thy destruction: repentance shall be hid from mine eyes. |
| 15 Blandt sine brødre bar han frugt, men østenvinden kommer, Herrens storm blæser op fra ørkenen; kilderne udtørres, vandløbene svinder bort Herren udplyndrer skatkamrene, alle kostbarhederne. | 15 En østenstorm, Herrens Ånde, bruser frem fra ørken, løfter sig, tørrer hans væld, gør hans kilde tør, den tager hans skatkammer med alle dets skatte. | 15 Though he be fruitful among his brethren, an east wind shall come, the wind of the LORD shall come up from the wilderness, and his spring shall become dry, and his fountain shall be dried up: he shall spoil the treasure of all pleasant vessels. |