Hoseas bog 7 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 når jeg helbreder Israel, afsløres Efraims skyld og Samarias ondskab, for de har handlet troløst; tyve bryder ind, røvere hærger i gaderne. | 1 Afsløret er Efraims brøde, Samarias ondskab, thi svig er, hvad de har for, og tyve gør indbrud, ransmænd røver på gaden. | 1 When I would have healed Israel, then the iniquity of Ephraim was discovered, and the wickedness of Samaria: for they commit falsehood; and the thief cometh in, and the troop of robbers spoileth without. |
| 2 De tænker ikke på, at jeg husker al deres ondskab; men de er omringet af deres gerninger, jeg har dem for øje. | 2 De tænker ej på, at jeg husker al deres ondskab. Nu står deres gerninger om dem, de er for mit åsyn. | 2 And they consider not in their hearts that I remember all their wickedness: now their own doings have beset them about; they are before my face. |
| 3 Med deres ondskab glæder de kongen, de glæder stormænd med deres falskhed. | 3 Med ondt i sinde glæder de kongen, under sleske lader fyrster. | 3 They make the king glad with their wickedness, and the princes with their lies. |
| 4 De er alle horkarle, de er som en brændende ovn, som bageren ikke behøver at fyre i, fra han har æltet dejen, til den er syrnet. | 4 Horkarle er de alle. De ligner en gloende ovn, som en bager standser med at ilde, fra æltning til dejgen er syret. | 4 They are all adulterers, as an oven heated by the baker, who ceaseth from raising after he hath kneaded the dough, until it be leavened. |
| 5 På vores konges dag gør de stormænd syge med vinens glød; de rækker spottere hånden. | 5 De gør på kongens dag fyrsterne syge af rus. Spottere giver han hånden, | 5 In the day of our king the princes have made him sick with bottles of wine; he stretched out his hand with scorners. |
| 6 Deres hjerte brænder som en ovn, dér hvor de ligger i baghold; natten lang sover deres vrede, om morgenen blusser den op som flammende ild. | 6 thi lumskelig nærmed de sig. Hjertet er som en ovn; deres vrede sover om natten, men brænder i lue ved gry. | 6 For they have made ready their heart like an oven, whiles they lie in wait: their baker sleepeth all the night; in the morning it burneth as a flaming fire. |
| 7 Alle er hede som en ovn, de fortærer deres herskere; alle deres konger falder, ingen blandt dem kalder på mig. | 7 Som ovnen gløder de alle, deres herskere æder de op; alle deres konger falder, ej en af dem påkalder mig. | 7 They are all hot as an oven, and have devoured their judges; all their kings are fallen: there is none among them that calleth unto me. |
| 8 Efraim blander sig med folkene; Efraim er som et brød, der ikke er bagt på begge sider. | 8 Efraim er iblandt folkene, aflægs er han; Efraim er som en kage, der ikke er vendt. | 8 Ephraim, he hath mixed himself among the people; Ephraim is a cake not turned. |
| 9 Fremmede æder hans kraft, uden at han ved af det; han er blevet gråhåret, uden at han ved af det. | 9 Fremmede tæred hans kraft, han mærker det ej; hans hår er også grånet, han mærker det ej. | 9 Strangers have devoured his strength, and he knoweth it not: yea, gray hairs are here and there upon him, yet he knoweth not. |
| 10 Israels hovmod vidner imod det; de vender ikke om til Herren deres Gud, i alt dette søger de ham ikke. | 10 Mod Israel vidner dets hovmod; de vendte ej om til Herren deres Gud og søgte ham ikke trods alt. | 10 And the pride of Israel testifieth to his face: and they do not return to the LORD their God, nor seek him for all this. |
| 11 Efraim er som en due, let at lokke, uden forstand; de kalder på Egypten, de går til Assyrien. | 11 Efraim er som en due, tankeløs, dum; de kalder Ægypten til hjælp og vandrer til Assur. | 11 Ephraim also is like a silly dove without heart: they call to Egypt, they go to Assyria. |
| 12 Så snart de gør det, kaster jeg mit net over dem, jeg trækker dem til jorden som himlens fugle, jeg fanger dem, når jeg hører deres flok. | 12 Men medens de vandrer, kaster jeg nettet over dem, bringer dem ned som himlens fugle og revser dem for deres ondskab. | 12 When they shall go, I will spread my net upon them; I will bring them down as the fowls of the heaven; I will chastise them, as their congregation hath heard. |
| 13 Ve dem, de er flygtet fra mig! Død over dem, de har brudt med mig! Jeg ville udfri dem, men de udspreder løgne om mig. | 13 Ve dem, fordi de veg fra mig, død over dem for deres frafald! Og jeg skulle genløse dem, endskønt de lyver imod mig! | 13 Woe unto them! for they have fled from me: destruction unto them! because they have transgressed against me: though I have redeemed them, yet they have spoken lies against me. |
| 14 De råber ikke til mig af hjertet, når de jamrer på deres leje; de snitter sig selv for korn og vin, og de har gjort oprør imod mig. | 14 De råber ej til mig af hjertet, når de jamrer på lejet, sårer sig for korn og most og er genstridige mod mig. | 14 And they have not cried unto me with their heart, when they howled upon their beds: they assemble themselves for corn and wine, and they rebel against me. |
| 15 Det var dog mig, der gav deres arme styrke, men de udtænker ondt imod mig. | 15 Jeg gav deres arme styrke, men ondt har de for imod mig. | 15 Though I have bound and strengthened their arms, yet do they imagine mischief against me. |
| 16 De vender ikke om til mig, de er blevet som slappe buer. Deres stormænd skal falde for sværdet som straf for deres forbandelser. Sådan bliver de til spot i Egypten. | 16 De vender sig, dog ej opad, de er som en slappet bue. Deres fyrster skal falde for sværd ved deres tunges frækhed. Det spottes de for i Ægypten. | 16 They return, but not to the most High: they are like a deceitful bow: their princes shall fall by the sword for the rage of their tongue: this shall be their derision in the land of Egypt. |