Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Jakobs brev 1

1992

1948

King James Version

1 Jakob, Guds og Herren Jesu Kristi tjener, hilser de tolv stammer, der lever spredt blandt andre folkeslag. 1 Jakob, Guds og Herren Jesu Kristi tjener, sender hilsen til de tolv stammer i adspredelsen. 1 James, a servant of God and of the Lord Jesus Christ, to the twelve tribes which are scattered abroad, greeting.
2 Mine brødre, I skal kun regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellige slags; 2 »Mine brødre! I skal regne det for lutter glæde, når I kommer ind i mange slags prøvelser. 2 My brethren, count it all joy when ye fall into divers temptations;
3 I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed. 3 I ved jo, at når jeres tro prøves, virker det udholdenhed; 3 Knowing this, that the trying of your faith worketh patience.
4 Og udholdenheden skal føre til fuldendt værk, for at I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget. 4 og udholdenhed skal føre til fuldkommen gerning, så I kan være fuldkomne og helstøbte og ikke stå tilbage i noget. 4 But let patience have her perfect work, that ye may be perfect and entire, wanting nothing.
5 Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den. 5 Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, da skal han bede om at få den fra Gud, der giver alle gavmildt og uden bebrejdelser, og så vil den blive ham givet. 5 If any of you lack wisdom, let him ask of God, that giveth to all men liberally, and upbraideth not; and it shall be given him.
6 Men han skal bede i tro, uden at tvivle; for den, der tvivler, er som en bølge på havet, der rejses og brydes af vinden. 6 Men han skal bede i tro, uden at tvivle; den der tvivler, ligner nemlig en havets bølge, som jages og kastes hid og did af vinden; 6 But let him ask in faith, nothing wavering. For he that wavereth is like a wave of the sea driven with the wind and tossed.
7 Det menneske skal ikke bilde sig ind, at det får noget af Herren, 7 og et sådant menneske må ikke vente at få noget fra Herren, 7 For let not that man think that he shall receive any thing of the Lord.
8 tvesindet som det er og ustadigt i al sin færd. 8 en tvesindet mand, som han er, ustadig på alle sine veje. 8 A double minded man is unstable in all his ways.
9 En broder i ringe kår skal være stolt af sin høje stand, 9 Den broder, der har ringe kår, skal rose sig af sin højhed, 9 Let the brother of low degree rejoice in that he is exalted:
10 en rig af sin ringe stand, for som markens blomster skal han forgå. 10 den rige af sin ringhed; thi han skal forgå som græssets blomster. 10 But the rich, in that he is made low: because as the flower of the grass he shall pass away.
11 Solen står op og svider marken med sin glød, så dens blomster falder, og deres skønhed er forbi; sådan skal også den rige visne midt i sin foretagsomhed. 11 Thi solen står op med sin glød og svider græsset, så dets blomster falder, og deres skønhed forsvinder; således skal også den rige visne på sine veje. 11 For the sun is no sooner risen with a burning heat, but it withereth the grass, and the flower thereof falleth, and the grace of the fashion of it perisheth: so also shall the rich man fade away in his ways.
12 Salig er den, som holder ud i prøvelse, for når han har stået sin prøve, vil han få livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham. 12 Salig den mand, som holder ud i prøvelse; thi når han har stået sin prøve, skal han få den livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham. 12 Blessed is the man that endureth temptation: for when he is tried, he shall receive the crown of life, which the Lord hath promised to them that love him.
13 Men ingen, som bliver fristet, må sige: »Jeg bliver fristet af Gud«; for Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen. 13 Ingen må sige, når han bliver fristet: »Jeg fristes af Gud;« thi Gud kan ikke fristes af noget ondt, og selv frister han ingen; 13 Let no man say when he is tempted, I am tempted of God: for God cannot be tempted with evil, neither tempteth he any man:
14 Når man fristes, er det ens eget begær, der drager og lokker én; 14 men enhver fristes, når han drages og lokkes af sit eget begær; 14 But every man is tempted, when he is drawn away of his own lust, and enticed.
15 når så begæret har undfanget, sætter det synd i verden, og når synden er vokset op, føder den død. 15 derefter, når begæret har undfanget, føder det synd, og når synden er fuldvoksen, avler den død. 15 Then when lust hath conceived, it bringeth forth sin: and sin, when it is finished, bringeth forth death.
16 Far ikke vild, mine kære brødre! 16 Far ikke vild, mine elskede brødre! 16 Do not err, my beloved brethren.
17 Alle gode og fuldkomne gaver kommer ned fra oven, fra lysenes fader, hos hvem der ikke findes forandring eller skiftende skygge. 17 Lutter gode og fuldkomne gaver kommer ned ovenfra, fra himmellysenes Fader, hos hvem der ikke er forandring eller skygge, der kommer og går. 17 Every good gift and every perfect gift is from above, and cometh down from the Father of lights, with whom is no variableness, neither shadow of turning.
18 Efter sin vilje fødte han os ved sandhedens ord til at være en førstegrøde af hans skabninger. 18 Af egen fri vilje fødte han os ved sandhedens ord til at være en førstegrøde af hans skabninger. 18 Of his own will begat he us with the word of truth, that we should be a kind of firstfruits of his creatures.
19 Det skal I vide, mine kære brødre: Enhver skal være snar til at høre, men sen til at tale, sen til vrede, 19 Det ved I, mine elskede brødre. Enhver skal være snar til at høre, sen til at tale, sen til vrede; 19 Wherefore, my beloved brethren, let every man be swift to hear, slow to speak, slow to wrath:
20 for et menneskes vrede udretter intet, der er retfærdigt for Gud. 20 thi et menneskes vrede virker ikke det, som er ret for Gud. 20 For the wrath of man worketh not the righteousness of God.
21 Aflæg derfor al urenhed og al den megen ondskab, og tag med sagtmodighed imod det ord, som er indplantet i jer, og som kan frelse jeres sjæle. 21 Aflæg derfor al urenhed og alle de mange udslag af ondskab, og tag med sagtmodighed imod det ord, som er indplantet i jer, og som har magt til at frelse jeres sjæle. 21 Wherefore lay apart all filthiness and superfluity of naughtiness, and receive with meekness the engrafted word, which is able to save your souls.
22 Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. 22 Og vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. 22 But be ye doers of the word, and not hearers only, deceiving your own selves.
23 Den, der er ordets hører, men ikke dets gører, ligner en, som betragter sit eget ansigt i et spejl: 23 Thi hvis nogen er ordets hører og ikke dets gører, så ligner han en mand, der betragter sit eget ansigt i et spejl: 23 For if any be a hearer of the word, and not a doer, he is like unto a man beholding his natural face in a glass:
24 Han betragter nok sig selv, men går bort og har straks glemt, hvordan han så ud. 24 når han har betragtet sig selv, går han bort og glemmer straks, hvordan han så ud. 24 For he beholdeth himself, and goeth his way, and straightway forgetteth what manner of man he was.
25 Men den, der fordyber sig i frihedens fuldkomne lov og bliv er ved den og ikke er en glemsom hører, men en gerningens gører, han skal være salig ved det, han gør. 25 Men den, som skuer ind i frihedens fuldkomne lov og bliver ved dermed, så han ikke er en glemsom hører, men en gerningens gører, han skal være salig i sin gerning. 25 But whoso looketh into the perfect law of liberty, and continueth therein, he being not a forgetful hearer, but a doer of the work, this man shall be blessed in his deed.
26 Den, der mener at dyrke Gud, men ikke tøjler sin tunge, fører sig selv bag lyset; hans gudsdyrkelse er intet værd. 26 Hvis nogen mener at dyrke Gud og ikke tøjler sin tunge, men bedrager sit hjerte, hans gudsdyrkelse er intet værd. 26 If any man among you seem to be religious, and bridleth not his tongue, but deceiveth his own heart, this man's religion is vain.
27 En ren og ægte gudsdyrkelse er, for Gud, vor Fader, at tage sig af faderløse og enker i deres nød og bevare sig selv uplettet af verden. 27 En ren og ubesmittet gudsdyrkelse for Gud, vor Fader, er dette: at besøge faderløse og enker i deres trængsel og bevare sig selv uplettet af verden.27 Pure religion and undefiled before God and the Father is this, To visit the fatherless and widows in their affliction, and to keep himself unspotted from the world.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel