Jakobs brev 3 |
1992 | 1948 | King James Version |
1 Mine brødre, kun få af jer skal være lærere; I ved, at vi får en særlig hård dom. | 1 Mine brødre! ikke mange af jer må søge at blive lærere. I skal vide, at vi får en desto strengere dom. | 1 My brethren, be not many masters, knowing that we shall receive the greater condemnation. |
2 Alle begår vi mange fejl. Hvis én ikke fejler i tale, er han fuldkommen og kan tøjle hele sit legeme. | 2 Vi fejler jo alle i mange ting; hvis en ikke fejler med sine ord, så er han en fuldkommen mand, i stand til også at holde hele sit legeme i tømme. | 2 For in many things we offend all. If any man offend not in word, the same is a perfect man, and able also to bridle the whole body. |
3 Når vi lægger bidsel i munden på hestene, for at de skal lystre os, styrer vi dermed hele deres krop. | 3 Når vi lægger bidsel i munden på hestene, for at de skal lystre os, så kan vi også styre hele deres krop. | 3 Behold, we put bits in the horses' mouths, that they may obey us; and we turn about their whole body. |
4 Tænk også på, at skibene, der er så store og tilmed drives frem af hårde vinde, styres af et ganske lille ror, hvorhen styrmanden vil; | 4 Se, også skibene, som er så store og drives af stærke vinde, de styres dog med et ganske lille ror, hvorhen styrmandens hu står. | 4 Behold also the ships, which though they be so great, and are driven of fierce winds, yet are they turned about with a very small helm, whithersoever the governor listeth. |
5 på samme måde er tungen kun en lille legemsdel, men kan prale af stor magt. Tænk på, at den mindste ild kan sætte den største skov i brand; | 5 Sådan er også tungen et lidet lem, men kan dog prale af store ting. Se, hvor den mindste ild kan sætte den største skov i brand! | 5 Even so the tongue is a little member, and boasteth great things. Behold, how great a matter a little fire kindleth! |
6 også tungen er en ild. Som selve den uretfærdige verden sidder tungen blandt vore lemmer; den smitter hele legemet og sætter tilværelsens hjul i brand og er selv sat i brand af Helvede. | 6 Også tungen er en ild. Som en verden af uretfærdighed sidder tungen blandt vore lemmer; den besmitter hele legemet, ja, sætter »tilværelsens hjul« i brand og er selv sat i brand af Helvede. | 6 And the tongue is a fire, a world of iniquity: so is the tongue among our members, that it defileth the whole body, and setteth on fire the course of nature; and it is set on fire of hell. |
7 For enhver art af vilde dyr og fugle, krybdyr og havdyr kan tæmmes og er blevet tæmmet af mennesket; | 7 Thi enhver art af vilde dyr og fugle, krybdyr og havdyr, kan tæmmes og er blevet tæmmet af mennesker; | 7 For every kind of beasts, and of birds, and of serpents, and of things in the sea, is tamed, and hath been tamed of mankind: |
8 men tungen kan intet menneske tæmme, den er ustandselig på færde med sin ondskab og fuld af dødbringende gift. | 8 men tungen kan intet menneske tæmme, rastløs og ond som den er, fuld af dødbringende gift. | 8 But the tongue can no man tame; it is an unruly evil, full of deadly poison. |
9 Med den velsigner vi Herren og Faderen, og med den forbander vi mennesker, som er skabt i Guds billede; | 9 Med den velsigner vi Herren og Faderen, og med den forbander vi menneskene, som er skabt, så de ligner Gud. | 9 Therewith bless we God, even the Father; and therewith curse we men, which are made after the similitude of God. |
10 fra samme mund lyder både velsignelse og forbandelse. Mine brødre, sådan bør det ikke være. | 10 Af den selv samme mund udgår både velsignelse og forbandelse. Mine brødre! således bør det ikke være. | 10 Out of the same mouth proceedeth blessing and cursing. My brethren, these things ought not so to be. |
11 Kan en kilde give både fersk og salt vand af samme væld? | 11 Kan samme kildevæld give både velsmagende og bittert vand? | 11 Doth a fountain send forth at the same place sweet water and bitter? |
12 Mine brødre, kan et figentræ måske bære oliven eller en vinstok figner? Nej, og lige så lidt kan en salt kilde give fersk vand. | 12 Kan et figentræ, mine brødre! bære oliven, eller et vintræ figener? Ej heller kan en salt kilde give fersk vand. | 12 Can the fig tree, my brethren, bear olive berries? either a vine, figs? so can no fountain both yield salt water and fresh. |
13 Hvem af jer er vis og forstandig? Han skal vise det i gerning ved et ordentligt liv med den vises sagtmodighed. | 13 Er der nogen viis og forstandig iblandt jer, så skal han ved sin gode færd lade det komme frem i gerning med visdommens sagtmodighed. | 13 Who is a wise man and endued with knowledge among you? let him show out of a good conversation his works with meekness of wisdom. |
14 Men hvis jeres hjerte rummer bitter misundelse og selvhævdelse, så lad være med at prale og lyve sandheden noget på. | 14 Men huser I bitter misundelse og egennytte i jeres hjerter, så ros jer ikke løgnagtigt på trods af sandheden! | 14 But if ye have bitter envying and strife in your hearts, glory not, and lie not against the truth. |
15 Den visdom kommer ikke fra oven, den er jordisk, sjælelig og dæmonisk. | 15 Den »visdom« kommer ikke ovenfra, men er jordisk, sjælelig, og stammer fra de onde ånder. | 15 This wisdom descendeth not from above, but is earthly, sensual, devilish. |
16 For hvor der er misundelse og selvhævdelse, dér hersker der uorden og alt muligt ondt. | 16 Thi hvor der er misundelse og egennytte, der er forvirring og alt, hvad ondt er. | 16 For where envying and strife is, there is confusion and every evil work. |
17 Men visdommen fra oven er først og fremmest ren, og desuden er den fredselskende, mild, omgængelig, fuld af barmhjertighed og gode frugter, upartisk og oprigtig. | 17 Men visdommen ovenfra er først og fremmest ren, dernæst fredselskende, mild, hensynsfuld, fyldt med barmhjertighed og gode frugter, fri for partiskhed og hykleri. | 17 But the wisdom that is from above is first pure, then peaceable, gentle, and easy to be entreated, full of mercy and good fruits, without partiality, and without hypocrisy. |
18 Retfærdighed er en frugt af det, der sås i fred, og den tilfalder dem, der stifter fred. | 18 Og retfærdighed er frugt af en sæd, der sås i fred til gavn for dem, som stifter fred. | 18 And the fruit of righteousness is sown in peace of them that make peace. |