Jeremias bog 10 |
1992 | 1931 | King James Version |
1 Hør det ord, som Herren taler til jer, Israels hus: | 1 Hør det ord Herren taler til eder, Israels hus! | 1 Hear ye the word which the LORD speaketh unto you, O house of Israel: |
2 Dette siger Herren: Lær ikke af folkene, frygt ikke himmeltegnene; dem frygter folkene, | 2 Så siger Herren: Væn Eder ikke til hedningernes færd og frygt ikke himmelens tegn, fordi hedningerne frygter dem. | 2 Thus saith the LORD, Learn not the way of the heathen, and be not dismayed at the signs of heaven; for the heathen are dismayed at them. |
3 men folkenes skikke er tomme! De fælder et træ i skoven, håndværkeren bearbejder det med øksen, | 3 Thi folkenes rædsel er tomhed; thi det er træ, fældet i skoven, et værk, som håndværkerhænder tilhugger med økse: | 3 For the customs of the people are vain: for one cutteth a tree out of the forest, the work of the hands of the workman, with the ax. |
4 han smykker det med sølv og guld, han fæstner det med søm og hammer, så det ikke vakler. | 4 Han smykker det med sølv og guld og fæster det med søm og hammer, så det ikke vakler. | 4 They deck it with silver and with gold; they fasten it with nails and with hammers, that it move not. |
5 Gudebillederne er som fugleskræmsler i en melonmark, de kan ikke tale, de skal bæres, de kan ikke gå. Frygt ikke for dem, de kan ikke gøre ondt, men de kan heller ikke gøre godt. | 5 De er som et fugleskræmsel i Agurkhaven og kan ikke tale; de må bæres, da de ikke kan gå. Frygt dem ikke, thi de gør intet ondt, så lidt som de evner at gøre noget godt. | 5 They are upright as the palm tree, but speak not: they must needs be borne, because they cannot go. Be not afraid of them; for they cannot do evil, neither also is it in them to do good. |
6 Der er ingen som du, Herre, stor er du, stort er dit navn i styrke. | 6 Din lige findes ikke, herre; stor er du og stort dit navn i vælde. | 6 Forasmuch as there is none like unto thee, O LORD; thou art great, and thy name is great in might. |
7 Hvem må ikke frygte dig, du folkenes konge, det er din ret! Blandt alle folkenes vismænd og blandt alle deres konger er der ingen som du. | 7 Hvo skulle ikke frygte dig, du folkenes konge! Thi sådant tilkommer dig; thi blandt alle folks vismænd og i alle deres riger findes ikke din lige. | 7 Who would not fear thee, O King of nations? for to thee doth it appertain: forasmuch as among all the wise men of the nations, and in all their kingdoms, there is none like unto thee. |
8 Alle som én er tåber og dårer, deres belæring er tom, de er kun træ, | 8 Alle sammen er de dumme og tåber; afgudernes lærdom, den er træ. | 8 But they are altogether brutish and foolish: the stock is a doctrine of vanities. |
9 beklædt med sølv, bragt hjem fra Tarshish, og med guld fra Ufaz, et stykke håndværk, guldsmedeværk klædt i purpur, blåt og rødt, alt sammen dygtigt arbejde. | 9 Hamret sølv, indført fra tarsis, og guld fra ofir, et værk af en håndværker og guldsmedens hænder! De er klædt i violet og rødt purpur; et værk af kunstsnilde folk er de alle. | 9 Silver spread into plates is brought from Tarshish, and gold from Uphaz, the work of the workman, and of the hands of the founder: blue and purple is their clothing: they are all the work of cunning men. |
10 Men Herren er den sande Gud, han er den levende Gud og den evige konge; for hans vrede skælver jorden, og folkene kan ikke udholde hans harme. | 10 Men Herren er Gud i sandhed, han er en levende Gud og en evig konge; for hans vrede skælver jorden, og folkene udholder ikke hans harme. | 10 But the LORD is the true God, he is the living God, and an everlasting king: at his wrath the earth shall tremble, and the nations shall not be able to abide his indignation. |
11 Sådan skal I sige til dem: »De guder, der ikke skabte himlen og jorden, skal udryddes fra jorden og under himlen.« | 11 Således skal I sige til dem: Guder, der ikke har skabt himmel og jord, skal forsvinde fra jorden og under himmelen. | 11 Thus shall ye say unto them, The gods that have not made the heavens and the earth, even they shall perish from the earth, and from under these heavens. |
12 I sin kraft skabte han jorden, i sin visdom grundlagde han verden, i sin indsigt spændte han himlen ud. | 12 Han skabte jorden i sin vælde, grundfæstede jorderig i sin visdom, og i sin indsigt udspændte han himmelen. | 12 He hath made the earth by his power, he hath established the world by his wisdom, and hath stretched out the heavens by his discretion. |
13 Når han tordner, bruser vandene i himlen, og han samler skyer fra jordens ender; han skaber lyn sammen med regn og slipper stormen løs fra forrådskamrene. | 13 Når han løfter sin røst, bruser vandene i himmelen, og han lader skyer stige op fra jordens ende, får lynene til at give regn og sender stormen ud af sine forrådskamre. | 13 When he uttereth his voice, there is a multitude of waters in the heavens, and he causeth the vapours to ascend from the ends of the earth; he maketh lightnings with rain, and bringeth forth the wind out of his treasures. |
14 Det menneske, der ikke ved det, er en tåbe. Enhver guldsmed får skam af sine gudebilleder, for det, han støber, er løgn; der er ikke ånd i dem. | 14 Dumt er hvert menneske, uden indsigt; hver guldsmed får skam af sit billede; thi hvad han støber, er løgn, og der er ikke ånd i den; | 14 Every man is brutish in his knowledge: every founder is confounded by the graven image: for his molten image is falsehood, and there is no breath in them. |
15 De er kun tomt blændværk, de går til grunde, når straffen kommer. | 15 tomhed er de, et dårende værk; når deres hjemsøgelses tid kommer, er det ude med dem. | 15 They are vanity, and the work of errors: in the time of their visitation they shall perish. |
16 Han, som er Jakobs lod, er ikke som de, for han er altings skaber, Israel er den stamme, han ejer, Hærskarers Herre er hans navn. | 16 Jakobs arvelod er ikke som de; thi han har skabt alt, og Israel er hans arvelods stamme; Hærskares Herre er hans navn. | 16 The portion of Jacob is not like them: for he is the former of all things; and Israel is the rod of his inheritance: The LORD of hosts is his name. |
17 Tag din bylt op fra jorden, du, som bor i den belejrede by. | 17 Tag din bylt op fra jorden, du, som sidder belejret! | 17 Gather up thy wares out of the land, O inhabitant of the fortress. |
18 For dette siger Herren: Se, denne gang vil jeg slynge landets indbyggere bort; jeg sender trængsler over dem, for at de skal finde mig. | 18 Thi så siger Herren: Se, denne gang slynger jeg landets indbyggere bort og bringer dem i trængsel, for at de kan bøde. | 18 For thus saith the LORD, Behold, I will sling out the inhabitants of the land at this once, and will distress them, that they may find it so. |
19 Ve mig for min lidelse, mit sår vil ikke læges. jeg sagde: Det er min sygdom, den skal jeg bære. | 19 »Ve mig for min brøst, mit sår er svart! Men jeg siger: »Det er min smerte, den vil jeg bære.« | 19 Woe is me for my hurt! my wound is grievous: but I said, Truly this is a grief, and I must bear it. |
20 Mit telt er ødelagt, alle bardunerne sprængt, mine sønner forlod mig, de er her ikke mere; ingen rejser mit telt igen og spænder teltdugen ud. | 20 Mit telt er hærget og alle mine teltreb sprængt, mine børn går fra mig, de er borte; mit telt spænder ingen ud mer eller opsætter tæpperne. | 20 My tabernacle is spoiled, and all my cords are broken: my children are gone forth of me, and they are not: there is none to stretch forth my tent any more, and to set up my curtains. |
21 For hyrderne er tåber, de søger ikke Herren; derfor lykkes intet for dem, hele deres hjord er spredt. | 21 Thi dumme er hyrderne, Herren søger de ikke, du er derfor til intet, og hele deres hjord er spredt. | 21 For the pastors are become brutish, and have not sought the LORD: therefore they shall not prosper, and all their flocks shall be scattered. |
22 Hør lyden af et stort jordskælv, det kommer fra Nordens land; det gør Judas byer til ødemarker, bolig for sjakaler. | 22 Der lyder en tidende, se, den kommer med vældigt drøn fra nordens land og gør Judas byer til ørk, til sjakalers bo. | 22 Behold, the noise of the bruit is come, and a great commotion out of the north country, to make the cities of Judah desolate, and a den of dragons. |
23 Jeg ved, Herre, at mennesket ikke bestemmer sin vej; det står ikke i den vandrendes magt at gøre sine skridt faste. | 23 Jeg ved, herre, at et menneskes vej ikke står til ham selv, og at det ikke står til en mand at vandre og styre sine fjed. | 23 O LORD, I know that the way of man is not in himself: it is not in man that walketh to direct his steps. |
24 Tugt mig, Herre, men med måde, ikke i vrede, så du udsletter mig! | 24 Tugt os, herre, men med måde, ikke i vrede, for ikke at gøre os færre! | 24 O LORD, correct me, but with judgment; not in thine anger, lest thou bring me to nothing. |
25 Udøs din harme over de folk, der ikke kender dig, og over de slægter, der ikke påkalder dit navn; for de har fortæret Jakob, fortæret og gjort ende på ham, de har lagt hans bolig øde. | 25 Udøs din vrede på folk, som ikke kender dig, på slægter, som ikke påkalder dit navn; thi de har opædt Jakob, tilintetgjort det og lagt dets bolig øde. | 25 Pour out thy fury upon the heathen that know thee not, and upon the families that call not on thy name: for they have eaten up Jacob, and devoured him, and consumed him, and have made his habitation desolate. |