Jeremias bog 13 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Dette sagde Herren til mig: »Gå hen og køb et bælte af hørlinned, og bind det om din lænd, men det må ikke komme i vand.« | 1 Således saghde Herren til mig: »Gå hen og køb dig et linned bælte og bind det om din lænd, lad det ikke komme i vand!« | 1 Thus saith the LORD unto me, Go and get thee a linen girdle, and put it upon thy loins, and put it not in water. |
| 2 Jeg købte bæltet, som Herren havde sagt, og bandt det om lænden. | 2 Og jeg købte bæltet efter Herrens ord og bandt det om min lænd. | 2 So I got a girdle according to the word of the LORD, and put it on my loins. |
| 3 Herrens ord kom atter til mig: | 3 Så kom Herrens ord atter til mig således: | 3 And the word of the LORD came unto me the second time, saying, |
| 4 »Tag det bælte, du købte, og som du har om lænden, og drag af sted til Eufrat, og gem det i en klippespalte dér.« | 4 »Tag bæltet, du købte og har om lænden, og gå til Frat og gem det der i eu klipperevne!« | 4 Take the girdle that thou hast got, which is upon thy loins, and arise, go to Euphrates, and hide it there in a hole of the rock. |
| 5 Jeg drog af sted til Eufrat og gemte det, som Herren havde befalet mig. | 5 Og jeg gik hen og gemte det ved frat, som Herren bød. | 5 So I went, and hid it by Euphrates, as the LORD commanded me. |
| 6 Lang tid efter sagde Herren til mig: »Drag nu af sted til Eufrat, og hent bæltet, som jeg befalede dig at gemme dér.« | 6 Men lang tid efter sagde Herren til mig: »Gå til frat og hent bæltet, jeg bød dig gemme der!« | 6 And it came to pass after many days, that the LORD said unto me, Arise, go to Euphrates, and take the girdle from thence, which I commanded thee to hide there. |
| 7 Så drog jeg af sted til Eufrat og gravede bæltet frem fra det sted, hvor jeg havde gemt det; men bæltet var ødelagt og kunne ikke bruges til noget. | 7 Og jeg gik til frat og gravede bæltet op, hvor jeg havde gemt det: Og se, bæltet var ødelagt og duede ikke til noget. | 7 Then I went to Euphrates, and digged, and took the girdle from the place where I had hid it: and, behold, the girdle was marred, it was profitable for nothing. |
| 8 Da kom Herrens ord til mig: I Dette siger Herren: Således vil jeg ødelægge det store og stolte Juda og Jerusalem. | 8 Og Herrens ord kom til mig således: | 8 Then the word of the LORD came unto me, saying, |
| 9 Da kom Herrens ord til mig: I Dette siger Herren: Således vil jeg ødelægge det store og stolte Juda og Jerusalem. | 9 Så siger Herren: Således vil jeg ødelægge Judas og Jerusalems store herlighed. | 9 Thus saith the LORD, After this manner will I mar the pride of Judah, and the great pride of Jerusalem. |
| 10 Dette onde folk nægter at høre mine ord. De vandrer i deres hjertes forstokkethed, de følger andre guder og dyrker og tilbeder dem; det skal gå dem som dette bælte, der ikke kan bruges til noget. | 10 Dette onde folk, som vægrer sig ved at høre mine ord og vandrer i deres hjertes stivsind og holder sig til andre guder og dyrker og tilbeder dem, skal blive som dette bælte, der ikke duer til noget. | 10 This evil people, which refuse to hear my words, which walk in the imagination of their heart, and walk after other gods, to serve them, and to worship them, shall even be as this girdle, which is good for nothing. |
| 11 For ligesom bæltet er knyttet tæt om lænden på manden, havde jeg knyttet hele Israel og Juda tæt til mig, siger Herren. De skulle være mit folk, til berømmelse, til lovsang og til herlighed; men de ville ikke høre. | 11 Thi som bæltet slutter sig tæt til en mands lænd, således har jeg sluttet hele Israels hus og hele Judas hus tæt til mig, lyder det fra Herren, for at de skulle være mit folk og blive mig til navnkundigbed, pris og ære; men de hørte ikke. | 11 For as the girdle cleaveth to the loins of a man, so have I caused to cleave unto me the whole house of Israel and the whole house of Judah, saith the LORD; that they might be unto me for a people, and for a name, and for a praise, and for a glory: but they would not hear. |
| 12 Du skal sige sådan til dem: Dette siger Herren, Israels Gud: »Vinkrukker skal fyldes med vin!« Når de så svarer dig: »Vi ved da godt, at vinkrukker skal fyldes med vin!« | 12 Og du skal sige til dette folk: Så siger Herren, Israels Gud: Enhver vindunk fyldes med vin! Og siger de til dig: »skulle vi ikke vide, at enhver vindunk fyldes med vin?« | 12 Therefore thou shalt speak unto them this word; Thus saith the LORD God of Israel, Every bottle shall be filled with wine: and they shall say unto thee, Do we not certainly know that every bottle shall be filled with wine? |
| 13 skal du sige til dem: Dette siger Herren: Jeg vil fylde alle indbyggerne i dette land, kongerne, der sidder på Davids trone, præsterne og profeterne og alle Jerusalems indbyggere, så de bliver berusede. | 13 så svar dem: Så siger Herren: Se, jeg vil fylde alle dette lands indbyggere, kongerne, der sidder på Davids trone, præsterne, profeterne og alle Jerusalems borgere, så de hliver drukne; | 13 Then shalt thou say unto them, Thus saith the LORD, Behold, I will fill all the inhabitants of this land, even the kings that sit upon David's throne, and the priests, and the prophets, and all the inhabitants of Jerusalem, with drunkenness. |
| 14 Jeg vil knuse dem mod hinanden, både fædre og sønner, siger Herren; jeg vil ødelægge dem uden skånsel, uden barmhjertighed og nåde. | 14 og jeg knuser dem mod hinanden, både fædre og sønner, lyder det fra Herren; uden skånsel, medynk og Barmhjertighed ødelægger jeg dem. | 14 And I will dash them one against another, even the fathers and the sons together, saith the LORD: I will not pity, nor spare, nor have mercy, but destroy them. |
| 15 Hør efter og lyt uden hovmod, for Herren taler. | 15 Hør og lyt uden hovmod, thi Herren taler. | 15 Hear ye, and give ear; be not proud: for the LORD hath spoken. |
| 16 Giv Herren jeres Gud ære, før mørket kommer, før jeres fod snubler i skumringens-bjerge. I venter lys, men han gør det til mørke, han forvandler lyset til mulm. | 16 Lad Herren eders Gud få ære, før det mørkner, før i støder eders fødder på skumringsbjerge, så i må bie på lys, men han gør det til mulm, han gør det til mørke. | 16 Give glory to the LORD your God, before he cause darkness, and before your feet stumble upon the dark mountains, and, while ye look for light, he turn it into the shadow of death, and make it gross darkness. |
| 17 Men hvis I ikke vil høre, græder jeg i det skjulte over jeres hovmod, jeg græder og græder; tårer strømmer fra mine øjne, for Herrens hjord føres i fangenskab. | 17 Men dersom i ikke hører, da græder min sjæl i løn for hovmodets skyld, den fælder så bitre tåmer; mit øje rinder med gråd, thi Herrens hjord føres bort. | 17 But if ye will not hear it, my soul shall weep in secret places for your pride; and mine eye shall weep sore, and run down with tears, because the LORD's flock is carried away captive. |
| 18 Sig til kongen og kongemoderen: Stig ned fra tronen, for den prægtige krone er faldet af jeres hoved. | 18 Sig til kongen og til herskerinden: »Tag lavere sæde, thi af eders hoved faldt den dejlige krone.« | 18 Say unto the king and to the queen, Humble yourselves, sit down: for your principalities shall come down, even the crown of your glory. |
| 19 Sydlandets byer er lukket, ingen åbner dem. Hele Juda er ført bort, alle er ført bort. | 19 Sydlandets byer er lukkede, ingen lukker op, hele Juda er bortført til sidste mand. | 19 The cities of the south shall be shut up, and none shall open them: Judah shall be carried away captive all of it, it shall be wholly carried away captive. |
| 20 Løft dine øjne og se dem, der kommer fra nord! Hvor er nu hjorden, jeg betroede dig, de prægtige får? | 20 Løft dine øjne og se dem komme fra nord! Hvor er den hjord, du fik, dine dejlige får? | 20 Lift up your eyes, and behold them that come from the north: where is the flock that was given thee, thy beautiful flock? |
| 21 Hvad vil du sige, når man sætter dem til at herske over dig, dem du selv har lært at være dine elskere? Veerne kommer over dig som over en fødende kvinde. | 21 Hvad vil du sige, når du får dem til herrer, hvem du lærte at komme til dig som venner? vil ikke veer da gribe dig som kvinde i barnsnød? | 21 What wilt thou say when he shall punish thee? for thou hast taught them to be captains, and as chief over thee: shall not sorrows take thee, as a woman in travail? |
| 22 Du siger i dit hjerte: »Hvorfor skulle dette ramme mig?« Fordi din skyld er stor, bliver dine skørter slået op, og dit skød bliver skændet. | 22 Og siger du i dit hjerte: »hvi hændtes mig dette?« For din svare skyld blev dit slæb løftet op, dine hæle skændet. | 22 And if thou say in thine heart, Wherefore come these things upon me? For the greatness of thine iniquity are thy skirts discovered, and thy heels made bare. |
| 23 Hvis nubieren kunne skifte sin hud og panteren sine pletter, kunne I også handle godt, I ondskabens lærlinge! | 23 Hvis en neger kunne skifte sin hud, en panter sine striber, så kunne og i gøre godt, i mestre i ondt! | 23 Can the Ethiopian change his skin, or the leopard his spots? then may ye also do good, that are accustomed to do evil. |
| 24 Jeg vil sprede dem som strå, der flyver for ørkenvinden. | 24 Jeg spreder dem som strå, der flyver for ørkenens vind: | 24 Therefore will I scatter them as the stubble that passeth away by the wind of the wilderness. |
| 25 Dette er den lod, den tilmålte del, du får af mig, siger Herren, fordi du glemte mig og stolede på løgn. | 25 Det er din lod, din tilmålte del fra mig, så lyder det fra Herren, fordi du lod mig gå ad glemme og stoled på løgn. | 25 This is thy lot, the portion of thy measures from me, saith the LORD; because thou hast forgotten me, and trusted in falsehood. |
| 26 Nu vil jeg slå skørterne op i dit ansigt, så man ser din skam! | 26 Ja, dit slæb slår jeg over dit ansigt, din skam skal ses, | 26 Therefore will I discover thy skirts upon thy face, that thy shame may appear. |
| 27 Jeg har set dine ækle handlinger på højene og på marken, dine ægteskabsbrud og din vrinsken, dit skamløse hor. Ve dig, Jerusalem, du kan ikke blive ren. Hvor længe skal det vare | 27 dit ægteskabsbrud og din vrinsken, din skamløse utugt; på højene og ude på marken så jeg dine væmmelige guder. Ve dig, Jerusalem, du bliver ej ren hvor længe endnu? | 27 I have seen thine adulteries, and thy neighings, the lewdness of thy whoredom, and thine abominations on the hills in the fields. Woe unto thee, O Jerusalem! wilt thou not be made clean? when shall it once be? |