Jeremias bog 14 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Herrens ord, som kom til Jeremias, om tørken. | 1 Herrens ord, som kom til Jeremias om tørken. | 1 The word of the LORD that came to Jeremiah concerning the dearth. |
| 2 Juda sørger, deres byer sygner hen. Sørgende sidder de på jorden, klageråb løfter sig fra Jerusalem. | 2 Juda sørger; dets porte vansmægter sørgeklædt i støvet, Jerusalems skrig stiger op, | 2 Judah mourneth, and the gates thereof languish; they are black unto the ground; and the cry of Jerusalem is gone up. |
| 3 Tjenerne sendes efter vand af deres herre, de kommer til brønden, men finder intet vand, de vender hjem med tomme krukker. De bliver til spot og spe og må tilhylle deres hoved. | 3 og dets stormænd sender deres drenge efter vand, de kommer til brønde, men finder ej vand, vender hjem med tomme spande, med skam og skændsel og tilhyllet hoved. | 3 And their nobles have sent their little ones to the waters: they came to the pits, and found no water; they returned with their vessels empty; they were ashamed and confounded, and covered their heads. |
| 4 Jorden er sprukken, for det har ikke regnet i landet; derfor bliver bønderne til skamme og må tilhylle deres hoved. | 4 Over jorden, som revner af angst, da regn ej falder i landet, er bønderne beskæmmede, tilhyller hovedet. | 4 Because the ground is chapt, for there was no rain in the earth, the plowmen were ashamed, they covered their heads. |
| 5 Selv hinden efterlader sin nyfødte kalv på marken, for der er intet grønt. | 5 Selv hinden på marken forlader sin nyfødte kalv, thi græs er der ikke. | 5 Yea, the hind also calved in the field, and forsook it, because there was no grass. |
| 6 Vildæslerne står på den nøgne jord og snapper efter vejret som sjakaler, deres øjne stirrer sig trætte, for der er intet græs. | 6 På nøgne høje står vildæsler og snapper efter luft som sjakaler, deres øjne vansmægter, thi grønt er der ikke. | 6 And the wild asses did stand in the high places, they snuffed up the wind like dragons; their eyes did fail, because there was no grass. |
| 7 Selv om vore synder vidner imod os, må du, Herre, gribe ind for dit navns skyld; vore frafald er mange, mod dig har vi syndet. | 7 Vidner vore synder imod os, herre, grib så for dit navns skyld ind! Thi mange gange faldt vi fra, mod dig har vi syndet. | 7 O LORD, though our iniquities testify against us, do thou it for thy name's sake: for our backslidings are many; we have sinned against thee. |
| 8 Du er Israels håb, dets frelser i trængselstid. Hvorfor er du som en fremmed i landet, som en vejfarende, der kun tager ind for at overnatte? | 8 Du Israels håb og Frelser i nødens stund! Hvorfor er du som fremmed i landet, som en vandringsmand, der kun søger nattely ? | 8 O the hope of Israel, the saviour thereof in time of trouble, why shouldest thou be as a stranger in the land, and as a wayfaring man that turneth aside to tarry for a night? |
| 9 Hvorfor er du som en søvngænger, sorn en kriger, der ikke kan sejre? Du bor dog hos os, Herre, dit navn er nævnt over os; gå ikke fra os! | 9 Hvorfor er du som en rådvild mand, som en helt, der ikke kan Frelse? Du er dog i vor midte, herre, dit navn er nævnet over os, så lad os ej fare! | 9 Why shouldest thou be as a man astonied, as a mighty man that cannot save? yet thou, O LORD, art in the midst of us, and we are called by thy name; leave us not. |
| 10 Dette siger Herren om folket her: Se, hvor de elsker at strejfe om, de sparer ikke deres fødder! Men Herren glæder sig ikke over dem; han husker deres skyld og straffer deres synd. | 10 Så siger Herren til dette folk: De elsker at flakke omkring og sparer ej ødderne, men ejer ikke Herrens behag. Han ihukommer nu deres brøde, hjemsøger deres synder. | 10 Thus saith the LORD unto this people, Thus have they loved to wander, they have not refrained their feet, therefore the LORD doth not accept them; he will now remember their iniquity, and visit their sins. |
| 11 Herren sagde til mig: »Du må ikke bede om lykke for dette folk. | 11 Og Herren sagde til mig: »Bed ikke om lykke for dette folk! | 11 Then said the LORD unto me, Pray not for this people for their good. |
| 12 Når de faster, hører jeg ikke deres klage, og når de bringer brændofre og afgrødeofre, tager jeg ikke mod dem; men jeg vil tilintetgøre dem med sværd, sult og pest.« | 12 Når de faster, hører jeg ikke deres klage, og når de ofrer brændoffer og afgrødeoffer, har jeg ikke behag i dem; nej, med sværd, hunger og pest vil jeg gøre ende på dem!« | 12 When they fast, I will not hear their cry; and when they offer burnt offering and an oblation, I will not accept them: but I will consume them by the sword, and by the famine, and by the pestilence. |
| 13 Jeg sagde: »Ak, Gud Herre! Profeterne fortæller dem, at de ikke skal frygte for sværd, og at sult ikke vil ramme dem, fordi du vil give dem tryghed og fred på dette sted.« | 13 Da sagde jeg: »Ak, herre, herre! Profeterne siger jo til dem: I skal ikke se sværd, og hungersnød skal ikke komme over eder, thi tryg fred giver jeg eder på dette sted.« | 13 Then said I, Ah, Lord GOD! behold, the prophets say unto them, Ye shall not see the sword, neither shall ye have famine; but I will give you assured peace in this place. |
| 14 Men Herren sagde til mig: »Profeterne profeterer løgn i mit navn. Jeg har ikke sendt dem, jeg har ikke givet dem befaling og ikke talt til dem. Løgnesyner, falske spådomme og svig ud af deres eget hjerte profeterer de for jer.« | 14 Herren svarede: »Profeterne profeterer løgn i mit navn; jeg har ikke sendt dem eller givet dem noget bud eller talet til dem. Løgnesyner og falsk spådom og deres hjertes bedrag er det, de profeterer for eder! | 14 Then the LORD said unto me, The prophets prophesy lies in my name: I sent them not, neither have I commanded them, neither spake unto them: they prophesy unto you a false vision and divination, and a thing of nought, and the deceit of their heart. |
| 15 Derfor siger Herren mod profeterne, der profeterer i mit navn, skønt jeg ikke har sendt dem, og som siger, at sværd og sult ikke vil ramme dette land: Ved sværd og sult skal den slags profeter omkomme! | 15 Derfor, så siger Herren til profeterne, der profeterer i mit navn, skønt jeg ikke har sendt dem, og som siger, at der ikke skal komme sværd eller hunger i dette land: Disse profeter skal omkomme ved sværd og hunger; | 15 Therefore thus saith the LORD concerning the prophets that prophesy in my name, and I sent them not, yet they say, Sword and famine shall not be in this land; By sword and famine shall those prophets be consumed. |
| 16 Og det folk, de profeterede for, skal slænges hen i Jerusalems gader som ofre for sult og sværd; ingen begraver hverken dem eller deres koner, deres sønner eller døtre. Jeg vil udøse deres ondskab over dem. | 16 og folket, de profeterer for, skal slænges hen på Jerusalems gader for hunger og sværd, og ingen skal jorde dem, hverken dem eller deres hustruer, sønner eller døtre. Jeg udøser deres ondskab over dem.« | 16 And the people to whom they prophesy shall be cast out in the streets of Jerusalem because of the famine and the sword; and they shall have none to bury them, them, their wives, nor their sons, nor their daughters: for I will pour their wickedness upon them. |
| 17 Du skal sige dette til dem: Tårer strømmer fra mine øjne, nat og dag uden ophør, jomfruen, mit folks datter, ligger lemlæstet, såret vil slet ikke læges. | 17 Og du skal sige dette ord til dem: Mine øjne skal rinde med gråd ved nat og ved dag og aldrig høre op; thi mit folks jomfruelige datter ligger lemlæstet hårdt, såret er såre svart. | 17 Therefore thou shalt say this word unto them; Let mine eyes run down with tears night and day, and let them not cease: for the virgin daughter of my people is broken with a great breach, with a very grievous blow. |
| 18 Går jeg ud på marken, ligger de der, dræbt af sværdet; går jeg ind i byen, ligger de der, udtærede af sult. Både profet og præst slæbes bort til et land, de ikke kender. | 18 Hvis jeg går ud på marken, se sværdslagne mænd, og kommer jeg ind i byen, se hungerens kvaler! Thi både profet og præst drager bort til et land, de ej kender. | 18 If I go forth into the field, then behold the slain with the sword! and if I enter into the city, then behold them that are sick with famine! yea, both the prophet and the priest go about into a land that they know not. |
| 19 Har du helt forkastet Juda? Har du vraget Zion? Hvorfor har du slået os, så vi ikke kan blive helbredt? Vi håbede på fred, men der kom intet godt, på helbredelsens tid, men der kom kun rædsel. | 19 Har du ganske vraget Juda, væmmes din sjæl ved Zion? Hvorfor har du slået os, så ingen kan læge? Man håber på fred, men det bliver ej godt, på lægedoms tid, men se, der er rædsel. | 19 Hast thou utterly rejected Judah? hath thy soul loathed Zion? why hast thou smitten us, and there is no healing for us? we looked for peace, and there is no good; and for the time of healing, and behold trouble! |
| 20 Herre, vi kender vor ondskab og vore fædres skyld, vi har syndet mod dig. | 20 Vi kender vor gudløshed, herre, vore fædres brøde, thi vi synded mod dig. | 20 We acknowledge, O LORD, our wickedness, and the iniquity of our fathers: for we have sinned against thee. |
| 21 Forkast, foragt ikke din herligheds trone for dit navns skyld; husk din pagt med os, bryd den ikke! | 21 Bortstød os ikke for dit navns skyld, vanær ej din herligheds trone, kom i hu og bryd ej din pagt med os! | 21 Do not abhor us, for thy name's sake, do not disgrace the throne of thy glory: remember, break not thy covenant with us. |
| 22 Kan nogen af folkenes tomme guder sende regn? Giver himlen regnskyl af sig selv? Nej, det er dig, Herre, vor Gud, som vi håber på, det er dig, der gør alt dette. | 22 Kan blandt hedningeguderne nogen sende regn, giver himlen nedbør af sig selv? er det ikke dig, o Herre vor Gud? så bier vi på dig, thi du skabte alt dette. | 22 Are there any among the vanities of the Gentiles that can cause rain? or can the heavens give showers? art not thou he, O LORD our God? therefore we will wait upon thee: for thou hast made all these things. |