Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Jeremias bog 15

1992

1931

King James Version

1 Herren sagde til mig: Om så Moses og Samuel stod for mit ansigt, ville jeg ikke have med dette folk at gøre; send dem bort fra mig; de skal væk. 1 Da sagde Herren til mig: Om så Moses og Samuel stod for mit åsyn, ville mit hjerte ikke vende sig til dem. Jag dette folk bort fra mit åsyn! 1 Then said the LORD unto me, Though Moses and Samuel stood before me, yet my mind could not be toward this people: cast them out of my sight, and let them go forth.
2 Når de spørger dig: »Hvor skal vi gå hen?« skal du svare dem: Dette siger Herren: Den, der tilhører døden, til døden, den, der tilhører sværdet, til sværdet, den, der tilhører sulten, til sulten, den, der tilhører fangenskabet, til fangenskabet! 2 Og når de spørger dig: »hvor skal vi gå hen?« Så svar dem: Så siger Herren: Hvo dødens er, til død, hvo sværdets er, til sværd, hvo hungerens er, til hunger, hvo fangenskabets er, til fangenskab! 2 And it shall come to pass, if they say unto thee, Whither shall we go forth? then thou shalt tell them, Thus saith the LORD; Such as are for death, to death; and such as are for the sword, to the sword; and such as are for the famine, to the famine; and such as are for the captivity, to the captivity.
3 Jeg vil straffe dem på fire måder, siger Herren: sværdet skal dræbe dem; hundene skal slæbe dem bort; himlens fugle og jordens dyr skal æde dem og tilintetgøre dem. 3 Jeg sætter fire magter over dem, lyder det fra Herren: Sværdet til at slå ihjel, hundene til at slæbe bort, himmelens fugle og jordens dyr til at æde og ødelægge. 3 And I will appoint over them four kinds, saith the LORD: the sword to slay, and the dogs to tear, and the fowls of the heaven, and the beasts of the earth, to devour and destroy.
4 Jeg gør dem til rædsel for alle jordens kongeriger på grund af det, som Hizkijas søn kong Manasse af Juda gjorde i Jerusalem. 4 Jeg gør dem til rædsel for alle jordens riger for Ezekiass søns, kong Manasse af Judas, skyld, for alt, hvad han gjorde i Jerusalem. 4 And I will cause them to be removed into all kingdoms of the earth, because of Manasseh the son of Hezekiah king of Judah, for that which he did in Jerusalem.
5 Hvem vil vise dig skånsel, Jerusalem? Hvem ynker dig? Hvem drejer af fra vejen for at spørge til dig? 5 Hvo føler, Jerusalem, for dig, hvo ynker dig vel, hvo bøjer af fra vejen og spørger til dig ? 5 For who shall have pity upon thee, O Jerusalem? or who shall bemoan thee? or who shall go aside to ask how thou doest?
6 Du vragede mig, siger Herren, og vendte mig ryggen; jeg løftede min hånd mod dig og ødelagde dig, jeg er træt af at vise medlidenhed! 6 Du vragede mig, så lyder def fra Herren; du veg bort. Jeg udrækker hånden, udsletter dig, træt af at ynkes. 6 Thou hast forsaken me, saith the LORD, thou art gone backward: therefore will I stretch out my hand against thee, and destroy thee; I am weary with repenting.
7 Jeg spredte dem med kasteskovlen i landets byer; jeg gjorde mit folk barnløst og tilintetgjorde det, men de vendte ikke om fra deres veje. 7 Med kasteskovl kaster jeg dem i landets porte, mit folk gør jeg barnløst og til intet; de vendte ej om. 7 And I will fan them with a fan in the gates of the land; I will bereave them of children, I will destroy my people, since they return not from their ways.
8 Dets enker blev talrigere end havets sand; ved højlys dag sendte jeg ødelæggeren imod moderen til det unge mandskab, med ét lod jeg rædsel og gru falde over hende. 8 Flere end havets sandskorn bliver deres enker. Jeg sender over ynglingens moder ved middag en hærger, brat lader jeg angst og rædsel falde på hende. 8 Their widows are increased to me above the sand of the seas: I have brought upon them against the mother of the young men a spoiler at noonday: I have caused him to fall upon it suddenly, and terrors upon the city.
9 Moderen til syv børn sygnede hen, hendes liv ebbede ud, hendes sol gik ned, mens det endnu var dag, hun blev til spot og spe. Og dem, der blev tilbage, overgiver jeg til sværdet foran deres fjender, siger Herren! 9 Syvsønnemoder vansmægter, opgiver ånden, hendes sol går alt ned ved dag, hun beskæmmes og blues. De overblevne giver jeg til sværdet for fjendernes øjne, lyder det fra Herren. 9 She that hath borne seven languisheth: she hath given up the ghost; her sun is gone down while it was yet day: she hath been ashamed and confounded: and the residue of them will I deliver to the sword before their enemies, saith the LORD.
10 Ve mig, mor, at du fødte mig! Jeg anklages og fordømmes af hele landet. Jeg har hverken ydet eller modtaget lån, men alle forbander mig. 10 Ve mig, min moder, at du fødte mig, en tvistens og kivens mand for alerden! Jeg gav eller modtog ej lån, og de bander mig alle. 10 Woe is me, my mother, that thou hast borne me a man of strife and a man of contention to the whole earth! I have neither lent on usury, nor men have lent to me on usury; yet every one of them doth curse me.
11 Herren sagde: Jeg vil give dig styrke, for at det må gå dig godt; jeg vil lade dine fjender bønfalde dig, når ulykken og nøden kommer. 11 Herren sagde: Sandelig, jeg løser dig, at det må gå dig vel. Sandelig, jeg lader fjenden bønfalde dig i ulykkens og trængselens tid. 11 The LORD said, Verily it shall be well with thy remnant; verily I will cause the enemy to entreat thee well in the time of evil and in the time of affliction.
12 Kan man knuse jern, jern fra nord, og bronze? 12 Sønderbryder man jern, jern fra norden, og kobber? 12 Shall iron break the northern iron and the steel?
13 Dine rigdomme og dine skatte gør jeg til bytte, det er lønnen for alle dine overtrædelser overalt i dit land. 13 Din rigdom og dine skatte giver jeg hen til rov, ikke for betaling, men til straf for alle dine synder i alle dine landemærker; 13 Thy substance and thy treasures will I give to the spoil without price, and that for all thy sins, even in all thy borders.
14 Jeg vil lade dig trælle for dine fjender i et land, du ikke kender, for nu står min vrede i flammer, den skal brænde til evig tid. 14 jeg lader dig trælle for dine fjender i et land, du ikke kender, thi ild luer op i min vrede; den brænder mod eder. 14 And I will make thee to pass with thine enemies into a land which thou knowest not: for a fire is kindled in mine anger, which shall burn upon you.
15 Du ved det, Herre, husk mig, og tag dig af mig! Skaf mig hævn over mine forfølgere, vær ikke sen til vrede, så jeg rives bort. Du skal vide, at jeg bærer skammen på grund af dig. 15 Du kender det, herre, kom mig i hu, tag dig af mig; hævn mig på dem, som forfølger mig, vær ikke langmodig, så jeg rives bort! Vid, at for din skyld bærer jeg hån 15 O LORD, thou knowest: remember me, and visit me, and revenge me of my persecutors; take me not away in thy longsuffering: know that for thy sake I have suffered rebuke.
16 Jeg fandt dine ord og slugte dem; dine ord blev til fryd for mig og til hjertets glæde, for dit navn er nævnt over mig, Herre, Hærskarers Gud. 16 fra dem, der lader hånt om dit ord; ryd dem ud!« men mig blev dit ord til fryd og til hjertens glæde; thi dit navn er nævnet over mig, herre, Hærskares Gud. 16 Thy words were found, and I did eat them; and thy word was unto me the joy and rejoicing of mine heart: for I am called by thy name, O LORD God of hosts.
17 Jeg sidder ikke og jubler i muntert lag, tvunget af din hånd må jeg sidde alene, for du har fyldt mig med din vrede. 17 Ikke sad jeg og jubled i glades lag; grebet af din hånd sad jeg ene, thi du fyldte mig med harme. 17 I sat not in the assembly of the mockers, nor rejoiced; I sat alone because of thy hand: for thou hast filled me with indignation.
18 Hvorfor er min smerte uden ende? Hvorfor kan mit sår ikke læges og ikke helbredes? Du er blevet mig en bæk uden vand, et upålideligt vandløb. 18 Hvorfor er min smerte evig, ulægeligt mit sår? Det vil ikke læges. Du blev mig som en skuffende bæk, som vand, der sviger.18 Why is my pain perpetual, and my wound incurable, which refuseth to be healed? wilt thou be altogether unto me as a liar, and as waters that fail?
19 Derfor siger Herren: Hvis du vil vende om, lader jeg dig vende om, så du kan stå i min tjeneste. Hvis du fremfører dyrebare ord og ikke tom snak, skal du være min mund. De vil vende sig til dig, men du må ikke vende dig til dem 19 Derfor så siger Herren: Omvender du dig, vil jeg omvende dig, så du står for mit åsyn; giver du det ædle, ej det uædle, vækst, skal du være som min mund. De skal vende om til dig, du ikke til dem. 19 Therefore thus saith the LORD, If thou return, then will I bring thee again, and thou shalt stand before me: and if thou take forth the precious from the vile, thou shalt be as my mouth: let them return unto thee; but return not thou unto them.
20 Over for dette folk gør jeg dig til en stejl bronzemur; de skal angribe dig, men ikke besejre dig, for jeg er med dig, jeg frelser dig og redder dig, siger Herren.20 Jeg gør dig for dette folk til en kobbermur, ingen kan storme; de skal kæmpe mod dig, men ikke få overhånd over dig, thi jeg er med dig for at frelse og redde dig, lyder det fra Herren. 20 And I will make thee unto this people a fenced brazen wall: and they shall fight against thee, but they shall not prevail against thee: for I am with thee to save thee and to deliver thee, saith the LORD.
21 for jeg er med dig, jeg frelser dig og redder dig, siger Herren. Jeg redder dig fra de ondes magt og udfrier dig fra voldsmænds hånd.21 Jeg redder dig af ondes vold og frier dig af voldsmænds hånd. 21 And I will deliver thee out of the hand of the wicked, and I will redeem thee out of the hand of the terrible.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel