Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Jeremias bog 16

1992

1931

King James Version

1 Herrens ord kom til mig: 1 Herrens ord kom til mig således: 1 The word of the LORD came also unto me, saying,
2 Du må ikke gifte dig og få sønner og døtre på dette sted. 2 Du skal ikke tage dig en hustru og ikke have sønner eller døtre på dette sted. 2 Thou shalt not take thee a wife, neither shalt thou have sons or daughters in this place.
3 For dette siger Herren om de sønner og døtre, som er født på dette sted, om mødrene, som fødte dem, og om fædrene, som avlede dem i dette land: 3 Thi så siger Herren om de sønner og døtre, der fødes på dette sted, og om mødrene, som føder dem, og fædrene, som avler dem i dette land: 3 For thus saith the LORD concerning the sons and concerning the daughters that are born in this place, and concerning their mothers that bare them, and concerning their fathers that begat them in this land;
4 Ramt af sygdom skal de dø. Der skal ikke holdes ligklage over dem, de skal ikke begraves, men blive til gødning på jorden; ved sværd og sult skal de omkomme, deres lig skal blive til føde for himlens fugle og jordens dyr. 4 En smertefuld død skal de dø; der skal ikke holdes dødeklage over dem, og de skal ikke jordes; til gødning på marken skal de blive. De skal omkomme ved sværd og hunger; deres lig skal være hinmmmmelens fugle og jordens dyr til æde. 4 They shall die of grievous deaths; they shall not be lamented; neither shall they be buried; but they shall be as dung upon the face of the earth: and they shall be consumed by the sword, and by famine; and their carcases shall be meat for the fowls of heaven, and for the beasts of the earth.
5 Dette siger Herren: Du må ikke gå ind i et hus, hvor der er sørgefest, du må ikke deltage i ligklagen eller ynke dem, for jeg har taget min fred, min trofasthed og min barmhjertighed fra dette folk, siger Herren. 5 Thi så sigem Herren: Kom ikke i sorgens hus, gå ikke til klage, vis dem ikke medynk, thi jeg lager min fred fra dette folk, lyder det fra Herren, både nåde og barmhjerlighed; 5 For thus saith the LORD, Enter not into the house of mourning, neither go to lament nor bemoan them: for I have taken away my peace from this people, saith the LORD, even lovingkindness and mercies.
6 Både store og små i dette land skal dø; de skal ikke begraves, og der skal ikke holdes ligklage over dem; ingen skal snitte sig selv eller klippe sig skaldet i sorg over dem; 6 og store og små skal dø i dette land og ikke jordes. De skal ikke holde dødeklage eller ridse huden eller klippe sig for deres skyld, 6 Both the great and the small shall die in this land: they shall not be buried, neither shall men lament for them, nor cut themselves, nor make themselves bald for them:
7 ingen skal bryde brødet for at trøste ham, der sørger over en død; ingen skal række et trøstebæger til ham, der sørger over sin far eller mor. 7 bryde brød til en, der har sorg, til trøst for den døde, eller kvæge ham med trøstebæger for fader og moder. 7 Neither shall men tear themselves for them in mourning, to comfort them for the dead; neither shall men give them the cup of consolation to drink for their father or for their mother.
8 Du må ikke gå ind i et hus, hvor man holder gilde, og sidde og spise og drikke sammen med dem. 8 Og kom ikke i et gildehus for at sidde iblandt dem og spise og drikke; 8 Thou shalt not also go into the house of feasting, to sit with them to eat and to drink.
9 For dette siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Her for øjnene af jer og i jeres dage gør jeg ende på fryderåb og glædesråb, brudgoms og bruds stemme. 9 thi så siger Hærskares Herre, Israels Gud: Se, for eders øjne og i eders dage gør jeg på dette sted ende på fryderåb og glædesråb, brudgoms røst og bruds røst. 9 For thus saith the LORD of hosts, the God of Israel; Behold, I will cause to cease out of this place in your eyes, and in your days, the voice of mirth, and the voice of gladness, the voice of the bridegroom, and the voice of the bride.
10 Men når du forkynder alle disse ord for dette folk, vil de spørge dig: »Hvorfor truer Herren os med hele denne store ulykke? Hvad er vores skyld, og hvad er vores synd mod Herren vor Gud?« 10 Når du forkynder dette folk alle disse ord, og de siger til dig: »Hvorfor udtaler Herren al den store ulykke over os, og hvad er det for en brøde og synd, vi har gjort mod Herren vor Gud?« 10 And it shall come to pass, when thou shalt show this people all these words, and they shall say unto thee, Wherefore hath the LORD pronounced all this great evil against us? or what is our iniquity? or what is our sin that we have committed against the LORD our God?
11 Så skal du svare dem: Det er, fordi jeres fædre svigtede mig, siger Herren; de fulgte andre guder og dyrkede og tilbad dem, men mig svigtede de, og min lov holdt de ikke. 11 Svar dem så: Fordi eders fædre forlod mig, lyder det fra Herren, og holdt sig til andre guder og dyrkede og tilbad dem; mig forlod de og holdt ikke min lov; 11 Then shalt thou say unto them, Because your fathers have forsaken me, saith the LORD, and have walked after other gods, and have served them, and have worshipped them, and have forsaken me, and have not kept my law;
12 I har handlet endnu værre end jeres fædre; hver af jer vandrede i sit onde hjertes forstokkethed uden at høre på mig. 12 og i bærer eder værre ad end eders fædre, thi se, i vandrer hver efter sit onde hjertes stivsind uden at høre mig; 12 And ye have done worse than your fathers; for, behold, ye walk every one after the imagination of his evil heart, that they may not hearken unto me:
13 Jeg slænger jer bort fra dette land til et land, som hverken I eller jeres fædre har kendt; dér skal I dyrke andre guder dag og nat. Jeg viser jer ingen nåde. 13 derfor slænger jeg eder bort fra dette land til et land, i ikke kender, så lidt som eders fædre, og der skal I dyrke andre guder både bag og nat; thi jeg vil ikke give eder nåde. 13 Therefore will I cast you out of this land into a land that ye know not, neither ye nor your fathers; and there shall ye serve other gods day and night; where I will not show you favour.
14 Men der skal komme dage, siger Herren, da man ikke mere siger: »Så sandt Herren lever, som førte israelitterne op fra Egypten,« 14 Se, derfor skal dage komme, lyder det fra Herren, da det ikke mere hedder: »så sandt Herren lever, der førte israeliterne op fra Ægypten!« 14 Therefore, behold, the days come, saith the LORD, that it shall no more be said, The LORD liveth, that brought up the children of Israel out of the land of Egypt;
15 men siger: »Så sandt Herren lever, som førte israelitterne op fra Nordens land og fra alle de lande, han fordrev dem til.« Jeg vil føre dem tilbage til den jord, jeg gav deres fædre. 15 Men: »Så sandt Herren lever, der førte israeliterne op fra nordens land og alle de lande, til hvilke han havde stødt dem bort!« og jeg fører dem hjem til deres land, som jeg gav deres fædre. 15 But, The LORD liveth, that brought up the children of Israel from the land of the north, and from all the lands whither he had driven them: and I will bring them again into their land that I gave unto their fathers.
16 Jeg sender bud efter mange fiskere, siger Herren; de skal fange dem. Derefter sender jeg bud efter mange jægere; de skal jage dem på hvert-bjerg og hver høj og i klippespalterne,16 Se, jeg sender bud efter fiskere i mængde, lyder det fra Herren, og de skal fiske dem; og siden sender jeg bud efter jægere i mængde, og de skal jage dem fra hvert bjerg, hver høj og klippernes kløfter. 16 Behold, I will send for many fishers, saith the LORD, and they shall fish them; and after will I send for many hunters, and they shall hunt them from every mountain, and from every hill, and out of the holes of the rocks.
17 for mine øjne er rettet mod deres færd; den kan ikke skjules for mig, og deres skyld kan ikke gemmes for mig. 17 Thi mine øjne er rettet på alle deres veje; de er ikke skjult for mig, og deres brøde er ikke dulgt for mine øjne. 17 For mine eyes are upon all their ways: they are not hid from my face, neither is their iniquity hid from mine eyes.
18 Først giver jeg dem dobbelt igen for deres skyld og synd, for de har vanhelliget mit land; de har fyldt min arvelod med deres ækle og afskyelige ådselsguder. 18 Og først giver jeg dem tvefold gengæld for deres brøde og synd, fordi de vanhelligede mit land med deres væmmelige guders ådsler og fyldte min arvelod med deres vederstyggeligheder. 18 And first I will recompense their iniquity and their sin double; because they have defiled my land, they have filled mine inheritance with the carcases of their detestable and abominable things.
19 Herren er min styrke og mit værn, min tilflugt på nødens dag; til dig skal folkene komme fra jordens ender og sige: »Vore fædre arvede kun løgn, tomme guder, der intet gavner.« 19 Herre, min styrke, mit værn, min tilflugt i nødens stund! Til dig skal folkeslag komme fra den vide jord og sige: »vore fædre arved kun løgn, afguder, ingen af dem hjælper. 19 O LORD, my strength, and my fortress, and my refuge in the day of affliction, the Gentiles shall come unto thee from the ends of the earth, and shall say, Surely our fathers have inherited lies, vanity, and things wherein there is no profit.
20 Kan et menneske lave sig guder? Det bliver ikke til guder! 20 Kan et menneske lave sig guder? De er dog ikke guder!« 20 Shall a man make gods unto himself, and they are no gods?
21 Men nu skal jeg vise dem, ja, denne gang skal jeg vise dem min magt og min styrke; så skal de forstå, at mit navn er Jahve! 21 Se, derfor lader jeg dem mærke, denne gang lader jeg dem mærke min hånd og min styrke; og de skal kende, at mit navn er Herren. 21 Therefore, behold, I will this once cause them to know, I will cause them to know mine hand and my might; and they shall know that my name is The LORD.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel