Jeremias bog 18 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Det ord, som kom til Jeremias fra Herren: | 1 Det ord, som kom til Jeremmas fra Herren: | 1 The word which came to Jeremiah from the LORD, saying, |
| 2 Gå ned til pottemagerens hus; der skal du få mine ord at høre. | 2 »Gå ned til pottemagerens hus! Der skal du få mine ord at høre.« | 2 Arise, and go down to the potter's house, and there I will cause thee to hear my words. |
| 3 Så gik jeg ned til pottemagerens hus; han sad ogarbejdede ved drejeskiven. | 3 Så gik jeg ned til pottemagerens hus, og se, han var i arbejde ved drejeskiven. | 3 Then I went down to the potter's house, and, behold, he wrought a work on the wheels. |
| 4 Når det kar, som pottemageren var i gang med at forme af ler med hånden, mislykkedes, lavede han det om til et andet kar, som han nu ville have det. | 4 Og når et kar, han arbejdede på, mislykkedes, som det kan gå med leret i pottemagerens hånd, begyndte han igen og lavede det om til et andet, som han nu ville have det gjort. | 4 And the vessel that he made of clay was marred in the hand of the potter: so he made it again another vessel, as seemed good to the potter to make it. |
| 5 Da kom Herrens ord til mig: | 5 Da kom Herrens ord til mig: | 5 Then the word of the LORD came to me, saying, |
| 6 Kan jeg ikke gøre med jer, Israels hus, som denne pottemager gør? siger Herren. Som leret i pottemagerens hånd er I i min hånd, Israels hus. | 6 Skulle jeg ikke kunne gøre med eder, Israels hus, som denne pottemager? Lyder det fra Herren. Se, som leret i pottemagerens hånd er i i min hånd, Israels hus. | 6 O house of Israel, cannot I do with you as this potter? saith the LORD. Behold, as the clay is in the potter's hand, so are ye in mine hand, O house of Israel. |
| 7 Snart truer jeg et folk eller et kongerige med at rykke det op med rode, rive det ned og ødelægge det. | 7 Snart truer jeg et folk og et rige med at rykke detop, nedbryde og ødelægge det; | 7 At what instant I shall speak concerning a nation, and concerning a kingdom, to pluck up, and to pull down, and to destroy it; |
| 8 Men hvis det folk, jeg har truet, vender om fra sin ondskab, så fortryder jeg den ulykke, som jeg har planlagt mod det. | 8 men når det folk, jeg har truet, omvender sig fra sin ondskab, angrer jeg det onde, jeg tænkte at gøre det. | 8 If that nation, against whom I have pronounced, turn from their evil, I will repent of the evil that I thought to do unto them. |
| 9 Snart lover jeg et folk eller et kongerige at bygge det op og plante det. | 9 Og snart lover jeg et folk og et rige at opbygge og planle det; | 9 And at what instant I shall speak concerning a nation, and concerning a kingdom, to build and to plant it; |
| 10 Men hvis det gør, hvad der er ondt i mine øjne, og ikke adlyder mig, fortryder jeg det gode, jeg lovede at gøre mod det. | 10 men gør det så, hvad der er ondt i mine øjne, idet det ikke hører min røst, angrer jeg det gode, jeg havde lovet at gøre det. | 10 If it do evil in my sight, that it obey not my voice, then I will repent of the good, wherewith I said I would benefit them. |
| 11 Sig nu til judæerne og Jerusalems indbyggere: Dette siger Herren: Nu former jeg en ulykke mod jer og lægger planer mod jer. Vend jer dog alle fra jeres onde vej, og gør jeres færd og jeres gerninger gode! | 11 Og sig nu til Judas mænd og Jerusalems borgere: Så siger Herren: Se, jeg skaber eder en ulykke og udtænker et råd imod eder; vend derfor om, hver fra sin onde vej, og bedrer eders veje og eders gerninger. | 11 Now therefore go to, speak to the men of Judah, and to the inhabitants of Jerusalem, saying, Thus saith the LORD; Behold, I frame evil against you, and devise a device against you: return ye now every one from his evil way, and make your ways and your doings good. |
| 12 Men de vil sige: Vi holder ikke op! Vi vil følge vores egne planer og handle efter vores onde hjertes forstokkethed. | 12 Men de svarer: »nej! Vi vil følge vore egne tanker og gøre hver efter sit onde hjertes stivsind.« | 12 And they said, There is no hope: but we will walk after our own devices, and we will every one do the imagination of his evil heart. |
| 13 Derfor siger Herren: Spørg blandt folkene: »Hvem har hørt mage?« De mest grufulde ting har Israels jomfru gjort. | 13 Derfor, så siger Herren: Spørg dog rundt blandt folkene: Hvo hørte mon sligt? grufulde ting har hun øvet, Israels jomfru. | 13 Therefore thus saith the LORD; Ask ye now among the heathen, who hath heard such things: the virgin of Israel hath done a very horrible thing. |
| 14 Mon Libanons sne forsvinder fra klippetoppene? Tørrer det strømmende vand ud, de rislende kilder? | 14 Forlader Libanons sne den Almægtiges klippe, eller udtørres bjergenes kølige, rislende vande, | 14 Will a man leave the snow of Lebanon which cometh from the rock of the field? or shall the cold flowing waters that come from another place be forsaken? |
| 15 Men mit folk har glemt mig, forgæves tænder de offerild. De snubler på deres veje, de ældgamle stier; de må gå ad spor, hvor der ikke er bygget vej. | 15 siden mit folk har glemt mig og ofrer til løgn? De snubler på deres veje, de ældgamle spor, og vandrer ad stier, en vej, der ikke er højnet, | 15 Because my people hath forgotten me, they have burned incense to vanity, and they have caused them to stumble in their ways from the ancient paths, to walk in paths, in a way not cast up; |
| 16 De lægger deres land øde, for evigt pifter man hånligt; alle, der kommer forbi, skal gyse og ryste på hovedet. | 16 for at gøre deres land til gru, til evig spot; hver farende mand skal grue og ryste på hovedet. | 16 To make their land desolate, and a perpetual hissing; every one that passeth thereby shall be astonished, and wag his head. |
| 17 Som østenvinden vil jeg sprede dem foran fjenden; jeg vender ryggen til dem, ikke ansigtet, på deres ulykkes dag. | 17 Som en østenstorm splitter jeg dem for fjendens ansigt, jeg viser dem ryg, ej åsyn på vanheldets dag. | 17 I will scatter them as with an east wind before the enemy; I will show them the back, and not the face, in the day of their calamity. |
| 18 De sagde: »Kom, lad os lægge planer mod Jeremias, for hverken præstens belæring eller den vises råd eller profetens ord slår fejl; kom, lad os lukke munden på ham, lad os ikke lytte til hans ord.« | 18 De sagde: Kom, vi spinder rænker imod Jeremias! Thi ej glipper loven for præsten, ej rådet for den vise, ej ordet for profeten. Kom, lad os slå ham med tungen og lure på alle hans ord!« | 18 Then said they, Come, and let us devise devices against Jeremiah; for the law shall not perish from the priest, nor counsel from the wise, nor the word from the prophet. Come, and let us smite him with the tongue, and let us not give heed to any of his words. |
| 19 Herre, lyt til mig, og hør, hvad mine anklagere siger! | 19 Lyt, o Herre, til mig og hør min modparts ord! | 19 Give heed to me, O LORD, and hearken to the voice of them that contend with me. |
| 20 Skal godt gengældes med ondt? De har gravet en grav for mig. Husk, at jeg stod i din tjeneste for at tale deres sag og vende din harme bort fra dem. | 20 Skal godt gengældes med ondt? De grov jo min sjæl en grav. Kom i hu, at jeg stod for dit åsyn for at tale til bedste for dem og vende din vrede fra dem! | 20 Shall evil be recompensed for good? for they have digged a pit for my soul. Remember that I stood before thee to speak good for them, and to turn away thy wrath from them. |
| 21 Overlad derfor deres sønner til sulten, og overgiv dem til sværdet. Deres hustruer skal blive enker, de skal berøves deres børn, deres mænd skal rammes af døden og de unge hugges ned af sværdet i krig. | 21 Giv derfor deres sønner til hunger, styrt dem i sværdets vold; barnløshed og enkestand ramme deres kvinder, deres mænd vorde slagne af døden, deres ungdom sværdslagne i krig; | 21 Therefore deliver up their children to the famine, and pour out their blood by the force of the sword; and let their wives be bereaved of their children, and be widows; and let their men be put to death; let their young men be slain by the sword in battle. |
| 22 Der høres skrig fra deres huse, når du i et nu sender røvere over dem. De har gravet en grav for at fange mig og sat fælder for mine fødder. | 22 lad der høres et skrig fra husene, når du lader en mordbande brat komme over dem. Thi de grov en grav for at fange mig og lagde snarer for min fod. | 22 Let a cry be heard from their houses, when thou shalt bring a troop suddenly upon them: for they have digged a pit to take me, and hid snares for my feet. |
| 23 Men du, Herre, kender alle deres anslag mod mit liv. Tilgiv ikke deres skyld, udslet ikke deres synd! Lad dem snuble for dit ansigt, grib ind mod dem, når din vrede kommer! | 23 Ja du, o Herre, du kender alle deres dødsråd imod mig. Tilgiv ikke deres brøde, slet ikke deres synd for dit åsyn, lad dem komme til fald for dit åsyn, få med dig at gøre i din vredes stund! | 23 Yet, LORD, thou knowest all their counsel against me to slay me: forgive not their iniquity, neither blot out their sin from thy sight, but let them be overthrown before thee; deal thus with them in the time of thine anger. |