Jeremias bog 20 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Da præsten Pashkur, Immers søn, der var overopsynsmand i Herrens tempel, hørte Jeremias profetere disse ord, | 1 Da præsten Pasjhur, Immers søn, der var overopsynsmand i Herrens hus, hørte Jeremias profetere således, | 1 Now Pashur the son of Immer the priest, who was also chief governor in the house of the LORD, heard that Jeremiah prophesied these things. |
| 2 slog han profeten Jeremias og lod ham lægge i blokken i den øvre Benjamin?port til Herrens tempel. | 2 slog han ham og lod ham lægge i blokken i den øvre Benjaminsport i Herrens hus. | 2 Then Pashur smote Jeremiah the prophet, and put him in the stocks that were in the high gate of Benjamin, which was by the house of the LORD. |
| 3 Og da Pashkur næste dag løslodJeremias fra blokken, sagde Jeremias til ham: Herren kalder dig ikke mere Pashkur, men Alle?Vegne?Rædsel. | 3 Men da Pasjhur dagen efter slap Jeremias ud af blokken, sagde Jeremias til ham: Herren kalder dig ikke Pasjhur, men: Trindt-Om-Er-Rædsel. | 3 And it came to pass on the morrow, that Pashur brought forth Jeremiah out of the stocks. Then said Jeremiah unto him, The LORD hath not called thy name Pashur, but Magormissabib. |
| 4 For dette siger Herren: Jeg gør dig til rædsel for dig selv og alle dine venner; de skal falde for deres fjenders sværd, mens du ser på det. Hele Juda giver jeg i babylonerkongens magt; han skal føre dem bort til Babylon og hugge dem ned med sværd. | 4 Thi så siger Herren: Se, jeg gør dig til rædsel for dig selv og for alle dine venner; de skal falde for deres fjenders sværd, og dine øjne skal se det. Og hele Juda giver jeg i Babels konges hånd; han skal føre dem til Babel og hugge dem ned med sværdet. | 4 For thus saith the LORD, Behold, I will make thee a terror to thyself, and to all thy friends: and they shall fall by the sword of their enemies, and thine eyes shall behold it: and I will give all Judah into the hand of the king of Babylon, and he shall carry them captive into Babylon, and shall slay them with the sword. |
| 5 Jeg overgiver denne bys rigdom og gods, alle dens kostbarheder og Judas kongers skatte til deres fjender; de skal tage det som bytte og bringe det til Babylon. | 5 Og jeg giver alt denne bys gods og al dens velstand og alle dens koslelige ting og alle Judas kongers skatte i deres fjenders hånd; de skal rane dem og tage dem og føre dem til Babel. | 5 Moreover I will deliver all the strength of this city, and all the labours thereof, and all the precious things thereof, and all the treasures of the kings of Judah will I give into the hand of their enemies, which shall spoil them, and take them, and carry them to Babylon. |
| 6 Du, Pashkur, og alle, der bor i dit hus, skal gå i fangenskab; du skal komme til Babylon, og dér skal du dø og begraves, du og alle dine venner, som du har profeteret løgn for. | 6 Og du Pasjhur og alle, der bor i dit hus, skal gå i fangenskab. Du skal komme til Babel; der skal du dø, og der skal du jordes sammen med alle dine venner, for hvem du har profeteret løgn. | 6 And thou, Pashur, and all that dwell in thine house shall go into captivity: and thou shalt come to Babylon, and there thou shalt die, and shalt be buried there, thou, and all thy friends, to whom thou hast prophesied lies. |
| 7 Du lokkede mig, Herre, og jeg lod mig lokke, du var mig for stærk, og du vandt. Dagen lang er jeg til latter, alle spotter mig. | 7 Du overtalte mig, herre, og jeg lod mig overtale, du tvang mig med magt. Dagen lang er jeg til latter, mig håner enhver. | 7 O LORD, thou hast deceived me, and I was deceived: thou art stronger than I, and hast prevailed: I am in derision daily, every one mocketh me. |
| 8 Hver gang jeg taler, må jeg skrige, råbe om vold og ødelæggelse, for Herrens ord bringer mig dagen lang kun spot og spe. | 8 Thi så tit jeg faler, må jeg skrige, råbe: »Vold og overfald!« Thi Herrens ord er mig dagen lang til skændsel og spot. | 8 For since I spake, I cried out, I cried violence and spoil; because the word of the LORD was made a reproach unto me, and a derision, daily. |
| 9 Når jeg sagde: »Jeg vil ikke tænke på ham og ikke mere tale i hans navn« kom der i mit hjerte en brændende ild, den rasede i mine knogler. Jeg kan ikke holde det ud, jeg kan ikke bære det! | 9 Men tænkte jeg: »Ej vil jeg mindes ham, ej tale mer i hans navn,« da blev det som brændende ild i mit indre, som brand i mine ben; jeg er træt, jeg kan ikke mere, jeg evner det ej; | 9 Then I said, I will not make mention of him, nor speak any more in his name. But his word was in mine heart as a burning fire shut up in my bones, and I was weary with forbearing, and I could not stay. |
| 10 Alle vegne er der rædsel, jeg hører mange hviske: »Angiv ham, lad os angive ham!« Alle mine venner venter på, at jeg skal snuble: »Måske lader han sig lokke, så vi kan få ram på ham og hævne os på ham.« | 10 thi jeg hører mange hviske, trindt om er rædsel: »Angiv ham!« og: »Vi vil angive ham!« Alle mine venner lurer på et fejltrin af mig: »måske går han i fælden, så vi får ham i vor magt, og da kan vi hævne os på ham!« | 10 For I heard the defaming of many, fear on every side. Report, say they, and we will report it. All my familiars watched for my halting, saying, Peradventure he will be enticed, and we shall prevail against him, and we shall take our revenge on him. |
| 11 Men Herren er med mig som en vældig kriger, derfor skal mine forfølgere snuble og ikke få ram på mig; de bliver til skamme, det lykkes ikke for dem, skændselen varer evigt, den glemmes aldrig | 11 Men Herren er med mig som en vældig helt; derfor skal de, som forfølger mig, snuble i afmagt, højlig beskæmmes, thi heldet svigter dem, få skændsel, der aldrig glemmes. | 11 But the LORD is with me as a mighty terrible one: therefore my persecutors shall stumble, and they shall not prevail: they shall be greatly ashamed; for they shall not prosper: their everlasting confusion shall never be forgotten. |
| 12 Hærskarers Herre, som prøver den retfærdige, som ser hjerte og nyrer, lad mig se din hævn over dem! Dig overgiver jeg min sag. | 12 Du Hærskares Herre, som prøver den retfærdige, gennemskuer nyrer og hjerte, lad mig skue din hævn på dem, thi på dig har jeg væltet min sag. | 12 But, O LORD of hosts, that triest the righteous, and seest the reins and the heart, let me see thy vengeance on them: for unto thee have I opened my cause. |
| 13 Syng for Herren, lovpris Herren, for han redder den fattige af forbrydernes hånd. | 13 Syng for Herren, lovpris Herren! Thi han redder den fattiges sjæl af de ondes hånd. | 13 Sing unto the LORD, praise ye the LORD: for he hath delivered the soul of the poor from the hand of evildoers. |
| 14 Forbandet den dag, jeg blev født, den dag, min mor fødte mig, skal ikke være velsignet. | 14 Forbandet være den dag, på hvilken jeg fødtes; den dag, min moder fødte mig, skal ikke velsignes. | 14 Cursed be the day wherein I was born: let not the day wherein my mother bare me be blessed. |
| 15 Forbandet den mand, der bragte min far det budskab: »Du har fået en søn!« og gjorde ham meget glad. | 15 Forbandet den mand, som bragte min fader det bud: »Et barn, en dreng er født dig!« og glæded ham såre. | 15 Cursed be the man who brought tidings to my father, saying, A man child is born unto thee; making him very glad. |
| 16 Det skal gå den mand som de byer, Herren ødelagde uden barmhjertighed. Han skal høre skrig om morgenen og kampråb ved middagstid, | 16 Det gå den mand som byerne, Herren omstyrted uden medynk; han høre skrig ved gry, kampråb ved middagstide. | 16 And let that man be as the cities which the LORD overthrew, and repented not: and let him hear the cry in the morning, and the shouting at noontide; |
| 17 fordi han ikke dræbte mig i moderlivet, så min mor blev min grav og hendes moderliv svangert for evigt. | 17 At han ej lod mig dø i moders liv, så min moder var blevet min grav og hendes moderliv evigt svangert! | 17 Because he slew me not from the womb; or that my mother might have been my grave, and her womb to be always great with me. |
| 18 Hvorfor kom jeg ud af moderlivet for kun at se ulykke og sorg, så mine dage svinder hen i skam? | 18 Hvi kom jeg af moders liv, når jeg kun skulle opleve møje og harm, mine dage svinde i skam!. | 18 Wherefore came I forth out of the womb to see labour and sorrow, that my days should be consumed with shame? |