Jeremias bog 22 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Dette siger Herren: Gå ned til Judas konges palads. Der skal du tale dette ord | 1 Så siger Herren: Gå ned til Judas konges palads og tal dette ord | 1 Thus saith the LORD; Go down to the house of the king of Judah, and speak there this word, |
| 2 og sige: Hør Herrens ord, Judas konge, du som sidder på Davids trone, du og dine hoffolk og dine mænd, I som går ind gennem disse porte! | 2 og sig: Hør Herrens ord, Judas konge, som sidder på Davids trone, du, dine tjenere og dit folk, som går ind ad disse porte! | 2 And say, Hear the word of the LORD, O king of Judah, that sittest upon the throne of David, thou, and thy servants, and thy people that enter in by these gates: |
| 3 Dette siger Herren: I skal øve ret og retfærdighed og befri den udplyndrede fra undertrykkeren; I må ikke udnytte den fremmede, den faderløse og enken; I må ikke øve vold og ikke udgyde uskyldigt blod på dette sted. | 3 Så siger Herren: Øv ret og retfærd, fri den, som er plyndret, af voldsmandens hånd, undertryk ikke den fremmede, den faderløse og enken, øv ikke vold og udgyd ikke uskyldigt blod på dette sted. | 3 Thus saith the LORD; Execute ye judgment and righteousness, and deliver the spoiled out of the hand of the oppressor: and do no wrong, do no violence to the stranger, the fatherless, nor the widow, neither shed innocent blood in this place. |
| 4 Følger I omhyggeligt dette ord, skal konger, som sidder på Davids trone, og som har heste og vogne, gå ind gennem portene til dette palads, både kongen og hans hoffolk og hans mænd. | 4 Thi dersom i efterkommer dette krav, skal konger, der sidder på Davids trone, drage ind ad portene til dette hus med vogne og heste, de, deres tjenere og folk: | 4 For if ye do this thing indeed, then shall there enter in by the gates of this house kings sitting upon the throne of David, riding in chariots and on horses, he, and his servants, and his people. |
| 5 Men hvis I ikke adlyder disse ord, sværger jeg ved mig selv, siger Herren, at dette palads skal blive en ruin. | 5 Men hører i ikke disse ord, så sværger jeg ved mig selv, lyder det fra Herren, at dette hus skal lægges øde. | 5 But if ye will not hear these words, I swear by myself, saith the LORD, that this house shall become a desolation. |
| 6 Dette siger Herren om Judas kongehus: Du var mig et Gilead, Libanons tinde. Nu gør jeg dig til ørken, til byer uden beboere. | 6 Thi så siger Herren om Judas konges palads: Et Gilead var du for mig, en Libanons tinde; visselig, jeg gør dig til ørk, til folketomme byer; | 6 For thus saith the LORD unto the king's house of Judah; Thou art Gilead unto me, and the head of Lebanon: yet surely I will make thee a wilderness, and cities which are not inhabited. |
| 7 Jeg indvier ødelæggere til krig mod dig, bevæbnede mænd; de skal fælde dine prægtige cedre og kaste dem på bålet. | 7 hærværksmænd helliger jeg mod dig, hver med sit værktøj, de skal fælde dine udvalgte cedre og kaste dem i ilden. | 7 And I will prepare destroyers against thee, every one with his weapons: and they shall cut down thy choice cedars, and cast them into the fire. |
| 8 Mange folkeslag skal komme forbi denne by og spørge hinanden: »Hvorfor har Herren handlet således med denne store by?« | 8 Mange folkeslag skal drage forbi denne by og spørge hverandre: »Hvorfor handlede Herren således med denne store by?« | 8 And many nations shall pass by this city, and they shall say every man to his neighbour, Wherefore hath the LORD done thus unto this great city? |
| 9 Og man skal svare: »Det er, fordi de svigtede pagten med Herren deres Gud og tilbad og dyrkede andre guder.« | 9 Og man skal svare: »Fordi de forlod Herren deres Guds pagt og tilbad og dyrkede andre guder.« | 9 Then they shall answer, Because they have forsaken the covenant of the LORD their God, and worshipped other gods, and served them. |
| 10 Græd ikke over den døde, ham skal I ikke ynke. Nej, græd over ham, der drog bort, for han skal ikke vende tilbage og se sit fædreland igen. | 10 Græd ej over den døde, beklag ham ikke! Græd over ham, der drog bort, thi han vender ej hjem, sit fødeland genser han ikke. | 10 Weep ye not for the dead, neither bemoan him: but weep sore for him that goeth away: for he shall return no more, nor see his native country. |
| 11 For dette siger Herren om Judas konge Shallum, Josijas søn, der blev konge efter sin far, Josija, og som måtte forlade dette sted: Han vender ikke tilbage hertil! | 11 Thi så siger Herren om Josiass søn, kong Sjallum af Juda, der blev konge i sin fader Josiass sted: Han, som gik bort fra dette sted, skal ikke vende hjem igen: | 11 For thus saith the LORD touching Shallum the son of Josiah king of Judah, which reigned instead of Josiah his father, which went forth out of this place; He shall not return thither any more: |
| 12 For han skal dø på det sted, han blev ført bort til, og ikke se dette land igen. | 12 Men på det sted, til hvilket de førte ham i landflygtighed, skal han dø, og han skal ikke gense dette land. | 12 But he shall die in the place whither they have led him captive, and shall see this land no more. |
| 13 Ve den, der bygger sit hus med uretfærdighed, sine højsale med uret; han lader sine landsmænd trælle uden betaling, arbejderne giver han ikke løn. | 13 Ve ham, der bygger hus uden retfærd, sale uden ret, lader landsmand trælle for intet, ej giver ham løn, | 13 Woe unto him that buildeth his house by unrighteousness, and his chambers by wrong; that useth his neighbour's service without wages, and giveth him not for his work; |
| 14 Han siger: Jeg bygger mig et rummeligt hus med luftige sale. Han sætter vinduer i det, lægger cedertræsloft og maler det rødt. | 14 som siger: »Jeg bygger mig et rummeligt hus med luftige sale,« som hugger sig vinduer ud, klæder væg med cedertræ og maler det rødt. | 14 That saith, I will build me a wide house and large chambers, and cutteth him out windows; and it is ceiled with cedar, and painted with vermilion. |
| 15 Er det med dit prangende cedertræ, du viser, du er konge? Også din far havde mad og drikke, men han øvede ret og retfærdighed, og det gik ham godt. | 15 Er du konge, fordi du brammer med cedertræ? Din fader, mon ikke han spiste og drak og øvede ret og retfærd? Da gik det ham vel; | 15 Shalt thou reign, because thou closest thyself in cedar? did not thy father eat and drink, and do judgment and justice, and then it was well with him? |
| 16 Han fældede retfærdig dom for hjælpeløse og fattige, og det gik ham godt. Er det ikke at kende mig? siger Herren. | 16 han hjalp arm og fattig til sin ret; da gik det ham vel. Er dette ikke at kende mig? lyder det fra Herren. | 16 He judged the cause of the poor and needy; then it was well with him: was not this to know me? saith the LORD. |
| 17 Men du har ikke øje og tanke for andet end vinding og for at udgyde uskyldigt blod, for at undertrykke og mishandle. | 17 Men dit øje og hjerte higer kun efter vinding, efter at udgyde skyldfries blod, øve undertrykkelse og vold. | 17 But thine eyes and thine heart are not but for thy covetousness, and for to shed innocent blood, and for oppression, and for violence, to do it. |
| 18 Derfor siger Herren om Judas konge Jojakim, Josijas søn: Der skal ikke holdes ligklage over ham: Ak og ve, min broder! Ak og ve, broder! Der skal ikke holdes ligklage over ham: Ak og ve, herre! Ak og ve, konge! | 18 Derfor, så siger Herren om josiass søn, kong Jojakim af Juda: Over ham skal ej klages: »Ve min broder, ve min søster!« eller grædes: »Ve min herre, ve hans herlighed!« | 18 Therefore thus saith the LORD concerning Jehoiakim the son of Josiah king of Judah; They shall not lament for him, saying, Ah my brother! or, Ah sister! they shall not lament for him, saying, Ah lord! or, Ah his glory! |
| 19 Han skal begraves som et æsel, slæbes bort og smides uden for Jerusalems porte. | 19 et æsels jordefærd får han, slæbes ud, slænges hen uden for Jerusalems porte. | 19 He shall be buried with the burial of an ass, drawn and cast forth beyond the gates of Jerusalem. |
| 20 Gå op på Libanon, og skrig, løft din røst i Bashan, skrig fra Abarim, for alle dine elskere er knust! | 20 Stig op på Libanon og skrig, løft røsten i Basan, skrig fra Abarim, thi knuste er alle dine kære. | 20 Go up to Lebanon, and cry; and lift up thy voice in Bashan, and cry from the passages: for all thy lovers are destroyed. |
| 21 Jeg talte til dig, dengang du var sorgløs, men du sagde: »Jeg vil ikke høre!« Det var din færd, fra du var ung, at du ikke adlød mig. | 21 Jeg taled dig til i din tryghed, du nægted at høre; at overhøre min røst var din skik fra din ungdom. | 21 I spake unto thee in thy prosperity; but thou saidst, I will not hear. This hath been thy manner from thy youth, that thou obeyedst not my voice. |
| 22 Alle dine hyrder får stormen til hyrde, og dine elskere skal gå i fangenskab. Da skal du fyldes af skam og skændsel på grund af al din ondskab, | 22 For alle dine hyrder skal storm være hyrde, i fangenskab går dine kære; da får du skam og skændsel for al din ondskab. | 22 The wind shall eat up all thy pastors, and thy lovers shall go into captivity: surely then shalt thou be ashamed and confounded for all thy wickedness. |
| 23 du som bor på Libanon og bygger rede i cedertræer. Hvor du stønner, når du får veer og smerter som en fødende kvinde! | 23 Du, som bor på Libanon og bygger i cedrene, hvor stønner du, når smerter kommer over dig, veer som en fødendes! | 23 O inhabitant of Lebanon, that makest thy nest in the cedars, how gracious shalt thou be when pangs come upon thee, the pain as of a woman in travail! |
| 24 Så sandt jeg lever, siger Herren, skal Judas konge Konja, Jojakims søn, ikke længere være seglring på min højre hånd. Jeg river dig af min finger! | 24 Så sandt jeg lever, lyder det fra Herren: Om også konja, kong Jojakim af Judas søn, var en seglring på min højre hånd, jeg rev ham bort. | 24 As I live, saith the LORD, though Coniah the son of Jehoiakim king of Judah were the signet upon my right hand, yet would I pluck thee thence; |
| 25 Så giver jeg dig i hænderne på dem, som stræber dig efter livet, dem du gruer for, i hænderne på babylonerkongen Nebukadnesar og på kaldæerne. | 25 Jeg giver dig i deres hånd, som står dig efter livet, i deres hånd, for hvem du ræddes, og i kong Nebukadrezar af Babels og kaldæernes hånd. | 25 And I will give thee into the hand of them that seek thy life, and into the hand of them whose face thou fearest, even into the hand of Nebuchadrezzar king of Babylon, and into the hand of the Chaldeans. |
| 26 Jeg slænger dig og din mor, som fødte dig, hen til et andet land, hvor I ikke blev født, og dér skal I dø. | 26 Jeg slynger dig og din moder, som fødte dig, bort til et andet land, hvor i ikke fødtes, og der skal I dø; | 26 And I will cast thee out, and thy mother that bare thee, into another country, where ye were not born; and there shall ye die. |
| 27 Det land, de længes tilbage til, skal de ikke vende hjem til. | 27 men til det land, deres sjæle længes tilbage til, skal de ikke vende hjem. | 27 But to the land whereunto they desire to return, thither shall they not return. |
| 28 Er denne Konja da en værdiløs krukke, som slås itu, eller et ubrugeligt kar? Hvorfor skal han og hans slægt slænges hen og kastes bort til et land, de ikke kender? | 28 Er denne Konja da et usselt, sønderslået kar, et redskab, ingen bryder sig om? Hvorfor skal han og hans afkom slynges og kastes til et land, de ikke kender? | 28 Is this man Coniah a despised broken idol? is he a vessel wherein is no pleasure? wherefore are they cast out, he and his seed, and are cast into a land which they know not? |
| 29 Land, land, land, hør Herrens ord! | 29 Land, land, land, hør Herrens ord: | 29 O earth, earth, earth, hear the word of the LORD. |
| 30 Dette siger Herren: Skriv denne mand op som barnløs, en mand hvis liv mislykkes; for det skal ikke lykkes nogen af hans efterkommere at tage sæde på Davids trone og på ny herske over Juda. | 30 Så siger Herren: Optegn denne mand som barnløs, som en mand, der ingen lykke har i sit liv; thi det skal ikke lykkes nogen af hans afkom at sætte sig på Davids trone og atter herske over Juda. | 30 Thus saith the LORD, Write ye this man childless, a man that shall not prosper in his days: for no man of his seed shall prosper, sitting upon the throne of David, and ruling any more in Judah. |