Jeremias bog 31 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Til den tid, siger Herren, vil jeg være Gud for alle Israels slægter, og de skal være mit folk. | 1 Til hin tid, lyder det fra Herren, vil jeg være alle Israel slægters Gud, og de skal være mit folk. | 1 At the same time, saith the LORD, will I be the God of all the families of Israel, and they shall be my people. |
| 2 Dette siger Herren: Det folk, som var undsluppet sværdet, fandt nåde i ørkenen, Israel vandrede og fandt ro. | 2 Så siger Herren: Folket, der undslap sværdet, fandt nåde i ørkenen, Israel vandred til sin hvile, | 2 Thus saith the LORD, The people which were left of the sword found grace in the wilderness; even Israel, when I went to cause him to rest. |
| 3 I fortiden viste Herren sig for dem. Med evig kærlighed har jeg elsket dig, derfor bevarer jeg min troskab mod dig | 3 i det fjerne åbenbarede Herren sig for dem: Jeg elsked dig med evig kærlighed, drog dig derfor i nåde. | 3 The LORD hath appeared of old unto me, saying, Yea, I have loved thee with an everlasting love: therefore with lovingkindness have I drawn thee. |
| 4 Jeg bygger dig op, Israels jomfru, du skal bygges op på ny. Atter skal du gribe din pauke og gå med i de glades dans. | 4 Jeg bygger dig atter, du skal bygges, Israels jomfru, igen skal du smykkes med håndpauke, gå med i de legendes dans. | 4 Again I will build thee, and thou shalt be built, O virgin of Israel: thou shalt again be adorned with thy tabrets, and shalt go forth in the dances of them that make merry. |
| 5 Atter skal du plante vingårde i Samarias-bjergland; de, som planter dem, skal selv tage dem i brug. | 5 Vin skal du atter plante på Samarias bjerge, plante skal du og høste. | 5 Thou shalt yet plant vines upon the mountains of Samaria: the planters shall plant, and shall eat them as common things. |
| 6 For der kommer en dag, da vogterne råber i Efraims-bjergland: Kom, lad os drage op til Zion, til Herren vor Gud! | 6 Thi en dag skal vogterne råbe på Efraims bjerge: »Kom, lad os drage til Zion, til Herren vor Gud!« | 6 For there shall be a day, that the watchmen upon the mount Ephraim shall cry, Arise ye, and let us go up to Zion unto the LORD our God. |
| 7 Dette siger Herren: Råb af glæde over Jakob, bryd ud i jubel over det første blandt folkene; forkynd under lovsang: Herren har frelst sit folk, Israels rest! | 7 Thi så siger Herren: Fryd jer over Jakob med glæde, jubl over det første blandt folkene, kundgør med lovsang og sig: »Herren har frelst sit folk, Israels rest.« | 7 For thus saith the LORD; Sing with gladness for Jacob, and shout among the chief of the nations: publish ye, praise ye, and say, O LORD, save thy people, the remnant of Israel. |
| 8 Jeg bringer dem fra Nordens land, jeg samler dem fra jordens fjerneste egne. Blandt dem er blinde og halte, sammen med svangre og fødende, en stor skare vender tilbage. | 8 Se, jeg bringer dem hid fra nordens land, samler dem frajordens afkroge; iblandt dem er blinde og lamme, frugtsommelige sammen med fødende, i en stor forsamling vender de hjem. | 8 Behold, I will bring them from the north country, and gather them from the coasts of the earth, and with them the blind and the lame, the woman with child and her that travaileth with child together: a great company shall return thither. |
| 9 Grædende kommer de, jeg leder de tryglende og fører dem til bække ad den jævne vej, hvor de ikke snubler. Jeg er Israels fader, Efraim er min førstefødte. | 9 Se, de kommer med gråd; mens de ydmygt beder, leder jeg dem; jeg fører dem hen til vandløb ad en jævn vej, hvor de ej snubler; thi jeg er Israel en fader, min førstefødte er Efraim. | 9 They shall come with weeping, and with supplications will I lead them: I will cause them to walk by the rivers of waters in a straight way, wherein they shall not stumble: for I am a father to Israel, and Ephraim is my firstborn. |
| 10 Hør Herrens ord, I folkeslag, forkynd på de fjerne øer, og sig: Han, som spredte Israel, samler dem, han vogter dem som hyrden sin hjord. | 10 Hør Herrens ord, i folk, forkynd på fjerne strande: Han, som spredte Israel, samler det, vogter det som hyrden sin hjord; | 10 Hear the word of the LORD, O ye nations, and declare it in the isles afar off, and say, He that scattered Israel will gather him, and keep him, as a shepherd doth his flock. |
| 11 For Herren har udfriet Jakob og løskøbt ham fra hans overmand. | 11 thi Herren har udfriet Jakob, genløst det af den stærkeres hånd. | 11 For the LORD hath redeemed Jacob, and ransomed him from the hand of him that was stronger than he. |
| 12 Jublende kommer de til Zions-bjerg, de stråler af glæde over Herrens gode gaver, over korn og vin og olie, over får og køer. Selv bliver de som en frodig have, de skal ikke mere sygne hen. | 12 De kommer til Zions bjerg og jubler over Herrens fylde, over kom og most og olie og over lam og kalve. Deres sjæl er som en vandrig have, de skal aldrig vansmægte mer. | 12 Therefore they shall come and sing in the height of Zion, and shall flow together to the goodness of the LORD, for wheat, and for wine, and for oil, and for the young of the flock and of the herd: and their soul shall be as a watered garden; and they shall not sorrow any more at all. |
| 13 Da skal jomfruer danse af glæde, unge og gamle skal juble. Jeg vender deres sorg til fryd, jeg trøster og glæder dem, der klager. | 13 Da fryder sig jomfru i dans, yngling og olding tilsammen. Jeg vender deres kummer til fryd, giver trøst og glæde efter sorgen. | 13 Then shall the virgin rejoice in the dance, both young men and old together: for I will turn their mourning into joy, and will comfort them, and make them rejoice from their sorrow. |
| 14 Præsterne giver jeg rigeligt af fede ofre, mit folk mættes med mine gode gaver, siger Herren. | 14 Jeg kvæger præsterne med fedt, mit folk skal mættes med min fylde, lyder det fra Herren. | 14 And I will satiate the soul of the priests with fatness, and my people shall be satisfied with my goodness, saith the LORD. |
| 15 Dette siger Herren: I Rama høres klageråb, bitter gråd; Rakel græder over sine børn, hun lader sig ikke trøste over sine børn, for de er borte. | 15 Så siger Herren: En klagerøst høres i rama, bitter gråd, rakel begræder sine børn, vil ikke trøstes over sine børn, fordi de er borte. | 15 Thus saith the LORD; A voice was heard in Ramah, lamentation, and bitter weeping; Rahel weeping for her children refused to be comforted for her children, because they were not. |
| 16 Dette siger Herren: Græd ikke mere, stands dine tårer! For du får løn for din møje, siger Herren; de skal vende tilbage fra fjendens land. | 16 Så siger Herren: Din røst skal du holde fra gråd, dine øjne fra tårer, thi derer løn fordin møje,lyder det fra Herren; fra fjendeland vender de hjem; | 16 Thus saith the LORD; Refrain thy voice from weeping, and thine eyes from tears: for thy work shall be rewarded, saith the LORD; and they shall come again from the land of the enemy. |
| 17 Der er håb for dine efterkommere, siger Herren. Dine børn skal vende tilbage til deres land. | 17 og der er håb for din fremtid, lyder det fra Herren, børn vender hjem til deres land. | 17 And there is hope in thine end, saith the LORD, that thy children shall come again to their own border. |
| 18 Jeg har hørt Efraim jamre: »Du har tugtet mig, som en utæmmet kalv blev jeg tugtet Lad mig vende om, så jeg vender om, for du er Herren min Gud. | 18 Jeg hører grant, hvor Efraim klager: »Du tugted mig, og jeg blev tugtet som en utæmmet kalv; omvend mig, så bliver jeg omvendt, thi du er Herren min Gud. | 18 I have surely heard Ephraim bemoaning himself thus; Thou hast chastised me, and I was chastised, as a bullock unaccustomed to the yoke: turn thou me, and I shall be turned; for thou art the LORD my God. |
| 19 Når jeg vender om, angrer jeg; når jeg kommer til fornuft, slår jeg mig på hoften, for jeg fyldes af skam, jeg bærer min ungdoms skændsel.« | 19 Thi nu jeg er omvendt, angrer jeg; nu jeg har besindet mig, slår jeg mig på hofte; jeg er skamfuld og beskæmmet, thi jeg bærer min ungdoms skændsel.« | 19 Surely after that I was turned, I repented; and after that I was instructed, I smote upon my thigh: I was ashamed, yea, even confounded, because I did bear the reproach of my youth. |
| 20 Efraim er mig en dyrebar søn, han er mit yndlingsbarn. Så ofte jeg nævner ham, må jeg mindes ham; derfor skælver mit indre, jeg må forbarme mig over ham, siger Herren. | 20 Er Efraim min dyrebare søn, mit yndlingsbarn? thi så tit jeg taler om ham, må jeg mindes ham kærligt, derfor bruser mit indre, jeg ynkes over ham, lyder det fra Herren. | 20 Is Ephraim my dear son? is he a pleasant child? for since I spake against him, I do earnestly remember him still: therefore my bowels are troubled for him; I will surely have mercy upon him, saith the LORD. |
| 21 Rejs varder, stil vejvisere op, læg mærke til vejen, den vej du gik! Vend tilbage, Israels jomfru, vend tilbage til dine byer! | 21 Rejs dig vejvisersten, sæt mærkesten op, ret din tanke på højvejen, vejen, du gik, vend hjem, du Israels jomfru, til disse dine byer! | 21 Set thee up waymarks, make thee high heaps: set thine heart toward the highway, even the way which thou wentest: turn again, O virgin of Israel, turn again to these thy cities. |
| 22 Hvor længe vil du flakke om, du frafaldne datter? Herren skaber nyt i landet, den forbandede forvandles til dronning! | 22 Hvor længe vil du dog tøve, du frafaldne datter? thi Herren skaber nyt i landet: Kvinde værner om mand. | 22 How long wilt thou go about, O thou backsliding daughter? for the LORD hath created a new thing in the earth, A woman shall compass a man. |
| 23 Dette siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Når jeg vender deres skæbne, skal man i Judas land og byer atter sige: Herren velsigne dig, retfærdigheds bolig, helligheds-bjerg. | 23 Så siger Hærskares Herre, Israels Gud: End skal de i Judas land og byer sige dette ord, når jeg vender deres skæbne: »Herren velsigne dig, du retfærds bolig, du hellige bjerg!« | 23 Thus saith the LORD of hosts, the God of Israel; As yet they shall use this speech in the land of Judah and in the cities thereof, when I shall bring again their captivity; The LORD bless thee, O habitation of justice, and mountain of holiness. |
| 24 Dér skal Juda og alle dets byer bo sammen, både bønderne og de, som drager omkring med deres hjord. For jeg giver den udmattede at drikke og den hensygnende at spise. Hermed vågnede jeg og så mig om. | 24 Og deri skal Juda bo og alle dets byer til hobe, agerdyrkerne og de omvankende hyrder. | 24 And there shall dwell in Judah itself, and in all the cities thereof together, husbandmen, and they that go forth with flocks. |
| 26 Hermed vågnede jeg og så mig om. Og min søvn havde været mig til glæde. | 26 (26 Herved vågnede jeg og så mig om, og søvnen havde været mig sød.) | 26 Upon this I awaked, and beheld; and my sleep was sweet unto me. |
| 25 Hermed vågnede jeg og så mig om. Og min søvn havde været mig til glæde. | 25 Thi jeg kvæger den trætte sjæl og mætter hver vansmægtende sjæl. | 25 For I have satiated the weary soul, and I have replenished every sorrowful soul. |
| 27 Der skal komme dage, siger Herren, da jeg tilsår Israel og Juda med mennesker og dyr. | 27 Se, dage skal komme, lyder det fra Herren, da jeg tilsår Israels hus og Judas hus med sæd at mennesker og kvæg. | 27 Behold, the days come, saith the LORD, that I will sow the house of Israel and the house of Judah with the seed of man, and with the seed of beast. |
| 28 Ligesom jeg vågede over, at de blev rykket op med rode og revet ned, jævnet med jorden og ødelagt og led ondt, således vil jeg våge over, at de bliver bygget op og plantet, siger Herren. | 28 Og som jeg har været årvågen over dem for at oprykke, nedbryde, omstyrte, ødelægge og gøre ilde, således vil jeg være årvågen over dem for at bygge og plante, lyder det fra Herren. | 28 And it shall come to pass, that like as I have watched over them, to pluck up, and to break down, and to throw down, and to destroy, and to afflict; so will I watch over them, to build, and to plant, saith the LORD. |
| 29 de dage skal man ikke mere sige: Fædrene spiste sure druer, og sønnerne får stumpe tænder. | 29 I hine dage skal man ikke mere sige: Fædre åd sure druer, og børnenes tænder blev ømme. | 29 In those days they shall say no more, The fathers have eaten a sour grape, and the children's teeth are set on edge. |
| 30 Nej, enhver skal dø for sin egen synd; ethvert menneske, der spiser sure druer, får selv stumpe tænder. | 30 Nej, enhver skal dø for sin egen brøde; enhver, der æder sure druer, får selv ømme tænder. | 30 In those days they shall say no more, The fathers have eaten a sour grape, and the children's teeth are set on edge. |
| 31 Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus, | 31 Se, dage skal komme, lyder det fra Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og Judas hus, | 31 But every one shall die for his own iniquity: every man that eateth the sour grape, his teeth shall be set on edge. |
| 32 en pagt, der ikke er som den, jeg sluttede med deres fædre, den dag jeg tog dem ved hånden og førte dem ud af Egypten. De brød min pagt, skønt det var mig, der var deres herre, siger Herren. | 32 ikke som den pagt jeg sluttede med deres fædre, dengang jeg tog dem ved hånden for at føre dem ud af Ægypten, hvilken pagt de brød, så jeg væmmedes ved dem, lyder det fra Herren; | 32 Behold, the days come, saith the LORD, that I will make a new covenant with the house of Israel, and with the house of Judah: |
| 33 Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med Israels hus når de dage kommer siger Herren: Jeg lægger min lov i deres indre og skriver den i deres hjerte. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. | 33 nej, dette er den pagt, jeg efter hine dage slutter med Israels hus, lyder det fra Herren: Jeg giver min lov i deres indre og skriver den på deres hjerter, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. | 33 Not according to the covenant that I made with their fathers in the day that I took them by the hand to bring them out of the land of Egypt; which my covenant they brake, although I was an husband unto them, saith the LORD: |
| 34 Ingen skal længere belære sin landsmand og sin broder og sige: »Kend Herren!« For alle kender mig, fra den mindste til den største, siger Herren. Jeg tilgiver deres skyld og husker ikke længere på deres synd. | 34 Ven skal ikke mere lære sin ven eller broder sin broder og sige: »Kend Herren!« Thi de skal alle kende mig fra den mindste til den største, lydet det fra Herren; thi jeg tilgiver deres brøde og kommer ikke mer deres synd i hu. | 34 But this shall be the covenant that I will make with the house of Israel; After those days, saith the LORD, I will put my law in their inward parts, and write it in their hearts; and will be their God, and they shall be my people. |
| 35 Dette siger Herren, han som satte solen til at lyse om dagen og bestemte månen og stjernerne til at lyse om natten, han som pisker havet op, så bølgerne larmer, Hærskarers Herre er hans navn: | 35 Så siger Herren, han, som satte solen til at lyse om dagen og månen og stjernerne til at lyse om natten, han, som oprører havet, så bølgerne bruser, han, hvis navn er Hærskares Herre: | 35 And they shall teach no more every man his neighbour, and every man his brother, saying, Know the LORD: for they shall all know me, from the least of them unto the greatest of them, saith the LORD: for I will forgive their iniquity, and I will remember their sin no more. |
| 36 Kun hvis disse mine bestemmelser kunne brydes, siger Herren, ville Israels slægt ikke længere bestå som mit folk. | 36 Når disse ordninger viger fra mit åsyn, lyder det fra Herren, så skal også Israels æt for alle tider ophøre at være et folk for mit åsyn. | 36 Thus saith the LORD, which giveth the sun for a light by day, and the ordinances of the moon and of the stars for a light by night, which divideth the sea when the waves thereof roar; The LORD of hosts is his name: |
| 37 Dette siger Herren: Kun hvis himlen deroppe kunne måles og jordens grundvolde dernede kunne udforskes, ville jeg forkaste hele Israels slægt for alt det, de har gjort, siger Herren. | 37 Så siger Herren: Når himmelen oventil kan udmåles og jordens grundvolde nedentil udgranskes, så vil jeg også forkaste Israels æt for alt, hvad de har gjort, lydet det fra Herren. | 37 If those ordinances depart from before me, saith the LORD, then the seed of Israel also shall cease from being a nation before me for ever. |
| 38 Der skal komme dage, siger Herren, da Herrens by skal genopbygges fra Hanan'el?tårnet til Hjørneporten. | 38 Se, dage skal komme, lyder det fra Herren, da byen skal opbygges for Herren fra hananeltårnet til hjørneporten; | 38 Thus saith the LORD; If heaven above can be measured, and the foundations of the earth searched out beneath, I will also cast off all the seed of Israel for all that they have done, saith the LORD. |
| 39 Målesnoren går videre ligeud over Gareb?højen og drejer mod Goa. | 39 og videre skal målesnoren gå lige ud til garebs høj og så svinge mod goa; | 39 And the measuring line shall yet go forth over against it upon the hill Gareb, and shall compass about to Goath. |
| 40 Og hele-dalen med ligene og med offerasken, alle skråningerne ned mod Kedro-dalen hen til Hesteportens hjørne mod øst ? det hele skal være helligt for Herren. Byen skal aldrig mere rykkes op med rode og jævnes med jorden. | 40 og hele dalen, ligene og asken, og alle markerne ned til kedrons Bæk, til hesteportens hjørne mod øst skal være Herren helliget; det skal aldrig mere oprykkes eller nedlbrydes. | 40 And the whole valley of the dead bodies, and of the ashes, and all the fields unto the brook of Kidron, unto the corner of the horse gate toward the east, shall be holy unto the LORD; it shall not be plucked up, nor thrown down any more for ever. |