Jeremias bog 38 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Mattans søn Shefatja, Pashkurs søn G-dalja, Shelemjas søn Jukal og Malkijas søn Pashkur hørte de ord, Jeremias talte til hele folket: | 1 Men da Sjefatja Mattans søn, Gedalja Pasjhurs søn, Jukal Sjelemjas søn og Pasjhur Malkijas søn hørte Jeremias tale til alt folket således: | 1 Then Shephatiah the son of Mattan, and Gedaliah the son of Pashur, and Jucal the son of Shelemiah, and Pashur the son of Malchiah, heard the words that Jeremiah had spoken unto all the people, saying, |
| 2 »Dette siger Herren: Den, som bliver i denne by, skal dø ved sværd, sult og pest. Men den, der overgiver sig til kaldæerne, skal leve; han får livet som bytte, han skal overleve. | 2 »Så siger Herren: Den, der bliver i denne by, skal dø ved sværd, hunger og pest, men den, som overgiver sig til kaldæerne, skal leve og vinde sit liv som bytte; | 2 Thus saith the LORD, He that remaineth in this city shall die by the sword, by the famine, and by the pestilence: but he that goeth forth to the Chaldeans shall live; for he shall have his life for a prey, and shall live. |
| 3 Dette siger Herren: Denne by skal gives i hænderne på babylonerkongens hær og indtages af den.« | 3 thi så siger Herren: Denne by skal gives i Babels konges hærs hånd, og han skal indtage den« | 3 Thus saith the LORD, This city shall surely be given into the hand of the king of Babylon's army, which shall take it. |
| 4 Da sagde stormændene til kongen: »Denne mand skal lide døden! Han tager modet fra de krigere, der er tilbage i byen, og fra hele folket, når han taler sådan til dem. For denne mand tilstræber ikke folkets lykke, men dets ulykke.« | 4 Da sagde fyrsterne til kongen: »Denne mand må dø, thi han tager modet fra krigsmændene, som er tilbage i denne by, og fra alt folket ved at tale således til dem; thi denne mand tænker ikke på dette folks vel, men på dets ulykke.« | 4 Therefore the princes said unto the king, We beseech thee, let this man be put to death: for thus he weakeneth the hands of the men of war that remain in this city, and the hands of all the people, in speaking such words unto them: for this man seeketh not the welfare of this people, but the hurt. |
| 5 Kong Sidkija sagde: »Han er i jeres hånd!« For kongen kunne intet stille op mod dem. | 5 Kong Zedekias svarede: »Se, han er i eders hånd.« Thi kongen evnede intet over for dem. | 5 Then Zedekiah the king said, Behold, he is in your hand: for the king is not he that can do any thing against you. |
| 6 Så tog de Jeremias og kastede ham i kongesønnen Malkijas cisterne i vagtgården; de firede ham ned med reb. Der var ikke vand i cisternen, kun dynd, og Jeremias sank ned i dyndet. | 6 Så tog de Jeremias og kastede ham i kongesønnen Malkijas cisterne i vagtforgården, idet de hejsede ham ned med reb. Der var ikke vand i cisternen, men dynd, og Jeremias sank i dyndet. | 6 Then took they Jeremiah, and cast him into the dungeon of Malchiah the son of Hammelech, that was in the court of the prison: and they let down Jeremiah with cords. And in the dungeon there was no water, but mire: so Jeremiah sunk in the mire. |
| 7 Nubieren Ebed?Melek, en hofmand, var i paladset, og han hørte, at de havde kastet Jeremias i cisternen. Kongen sad i Benjamin?porten, | 7 Imidlertid hørte ætioperen Ebed melek, en hofmand i kongens palads, at Jeremias var kastet i cisternen; og da kongen var i benjaminsporten, | 7 Now when Ebedmelech the Ethiopian, one of the eunuchs which was in the king's house, heard that they had put Jeremiah in the dungeon; the king then sitting in the gate of Benjamin; |
| 8 og Ebed?Melek kom fra paladset og sagde til kongen: | 8 gik Ebed-Melek fra paladset og talte således til kongen: | 8 Ebedmelech went forth out of the king's house, and spake to the king, saying, |
| 9 »Herre konge, det er ondt, hvad de mænd har gjort mod profeten Jeremias; de har kastet ham i en cisterne, og dér vil han dø af sult, for der er ikke mere brød i byen.« | 9 »Herre konge, ilde har de gjort ved at lade denne mand dø af hunger, fordi der ikke er mere brød i byen!« | 9 My lord the king, these men have done evil in all that they have done to Jeremiah the prophet, whom they have cast into the dungeon; and he is like to die for hunger in the place where he is: for there is no more bread in the city. |
| 10 Kongen befalede nubieren Ebed?Melek: »Tag tredive mænd med dig, og træk profeten Jeremias op af cisternen, før han dør.« | 10 Så bød kongen ætioperen Ebed-Melek: »Tag tredive mænd med herfra og drag profeten Jeremias op af cisternen, før han dør!« | 10 Then the king commanded Ebedmelech the Ethiopian, saying, Take from hence thirty men with thee, and take up Jeremiah the prophet out of the dungeon, before he die. |
| 11 Så tog Ebed?Melek mændene med sig til paladset og gik ind i klædekammeret, hvor han tog nogle slidte og lasede klude, som han firede ned til Jeremias i cisternen med reb. | 11 Ebed-Melek tog Mændene med og gik til kælderen under skatkammeret i kongens palads, hvor han hentede nogle klude af slidte og iturevne klæder; dem hejsede han med reb ned til Jeremias i cisternen, | 11 So Ebedmelech took the men with him, and went into the house of the king under the treasury, and took thence old cast clouts and old rotten rags, and let them down by cords into the dungeon to Jeremiah. |
| 12 Nubieren Ebed?Melek sagde til Jeremias: »Svøb nu de slidte og lasede klude om dine håndled, under rebene!« Det gjorde Jeremias. | 12 idet han sagde: »Læg kludene om rebet!« Det gjorde Jeremias, | 12 And Ebedmelech the Ethiopian said unto Jeremiah, Put now these old cast clouts and rotten rags under thine armholes under the cords. And Jeremiah did so. |
| 13 De trak ham op af cisternen i rebene, og så sad Jeremias igen i vagtgården. | 13 og de drog ham op af cisternen med rebet. Således kom Jeremias atter til at sidde i vagtforgården. | 13 So they drew up Jeremiah with cords, and took him up out of the dungeon: and Jeremiah remained in the court of the prison. |
| 14 Kong Sidkija sendte bud og lod profeten Jeremias hente til sig i den tredje indgang til Herrens tempel. Kongen sagde til Jeremias: »Jeg vil spørge dig om noget; du må ikke skjule noget for mig.« | 14 Kong Zedekias sendte bud og lod profeten Jeremias hente til sig i livvagtens indgang til Herrens hus. Og kongen sagde til ham: »Jeg vil spørge dig om noget, dølg intet for mig!« | 14 Then Zedekiah the king sent, and took Jeremiah the prophet unto him into the third entry that is in the house of the LORD: and the king said unto Jeremiah, I will ask thee a thing; hide nothing from me. |
| 15 Jeremias sagde til Sidkija: »Når jeg fortæller dig det, slår du migihjel! Og når jeg råder dig, vil du ikke høre på mig.« | 15 Jeremias svarede Zedekias: »Hvis jeg siger dig det, vil du da ikke lade mig dræbe? Og selv om jeg råder dig, vil du dog ikke høre mig.« | 15 Then Jeremiah said unto Zedekiah, If I declare it unto thee, wilt thou not surely put me to death? and if I give thee counsel, wilt thou not hearken unto me? |
| 16 Da svor kong Sidkija i hemmelighed over for Jeremias: »Så sandt Herren lever, han som har givet os livet: Jeg vil ikke dræbe dig eller give dig i hænderne på disse mænd, der stræber dig efter livet.« | 16 Da tilsvor kong Zedekias i al hemmelighed Jeremias: »Så sandt Herren lever, som har skabt vor sjæl, jeg vil ikke lade dig dræbe eller give dig i disse mænds hånd, som står dig efter livet.« | 16 So Zedekiah the king sware secretly unto Jeremiah, saying, As the LORD liveth, that made us this soul, I will not put thee to death, neither will I give thee into the hand of these men that seek thy life. |
| 17 Så sagde Jeremias til Sidkija: »Dette siger Herren, Hærskarers Gud, Israels Gud: Hvis du overgiver dig til babylonerkongens stormænd, skal du overleve; byen bliver ikke brændt ned, og du og din familie skal overleve. | 17 Så sagde Jeremias til Zedekias: »Så siger Herren, Hærskares Gud, Israels Gud: Hvis du overgiver dig til Babels konges fyrster, skal du redde dit liv; denne by skal ikke afbrændes, og du og dit hus skal blive i live; | 17 Then said Jeremiah unto Zedekiah, Thus saith the LORD, the God of hosts, the God of Israel; If thou wilt assuredly go forth unto the king of Babylon's princes, then thy soul shall live, and this city shall not be burned with fire; and thou shalt live, and thine house: |
| 18 Men overgiver du dig ikke til babylonerkongens stormænd, så bliver byen givet i kaldæernes hånd. De brænder den ned, og du undgår ikke at falde i deres hånd.« | 18 men overgiver du dig ikke til dem, skal byen gives i kaldæernes hånd, og de skal afbrænde den, og du skal ikke undslippe deres hånd.« | 18 But if thou wilt not go forth to the king of Babylon's princes, then shall this city be given into the hand of the Chaldeans, and they shall burn it with fire, and thou shalt not escape out of their hand. |
| 19 Kong Sidkija sagde til Jeremias: »Jeg er bange for, at de judæere, som er gået over til kaldæerne, skal give mig i deres hånd, så de mishandler mig.« | 19 Men kong Zedekias sagde til Jeremias: »Jeg er ræd for de judæere, der er løbet over til kaldæerne, at kaldæerne skal overgive mig i deres hånd, og at de skal drive spot med mig.« | 19 And Zedekiah the king said unto Jeremiah, I am afraid of the Jews that are fallen to the Chaldeans, lest they deliver me into their hand, and they mock me. |
| 20 »Det gør de ikke,« sagde Jeremias. »Adlyd blot Herrens ord, som jeg taler til dig, så vil det gå dig godt, og du vil overleve. | 20 Så sagde Jeremias: »Det gør de ikke! Adlyd kun Herrens ord, som jeg taler til dig, så skal det gå dig vel, og du skal blive i live. | 20 But Jeremiah said, They shall not deliver thee. Obey, I beseech thee, the voice of the LORD, which I speak unto thee: so it shall be well unto thee, and thy soul shall live. |
| 21 Men vil du ikke overgive dig, så hør, hvad Herren har ladet mig se: | 21 Men vægrer du dig ved at overgive dig, så hør nu, hvad Herren har ladet mig skue: | 21 But if thou refuse to go forth, this is the word that the LORD hath showed me: |
| 22 Alle de kvinder, der er tilbage i Judas konges palads, vil blive ført ud til babylonerkongens stormænd; og de vil sige: Dine venner har vildledt dig, de har fået magten over dig. Dine fødder er sunket i mudderet, dine venner har vendt dig ryggen. | 22 Se, alle kvinder, der er tilbage i Judas konges palads, førtes ud til Babels konges fyrster, medens de sang: Dig forledte og tvang dine gode venner, de ledte din fod i en sump og trak sig tilbage. | 22 And, behold, all the women that are left in the king of Judah's house shall be brought forth to the king of Babylon's princes, and those women shall say, Thy friends have set thee on, and have prevailed against thee: thy feet are sunk in the mire, and they are turned away back. |
| 23 Alle dine hustruer og børn bliver ført ud til kaldæerne, og heller ikke du undgår at falde i deres hånd. Nej, du bliver taget til fange af babylonerkongen, og denne by bliver brændt ned.« | 23 Alle dine hustruer og børn skal føres ud til kaldæerne, og du skal ikke undslippe deres hånd, men gribes af Babels konges hånd, og denne by skal abrændes!« | 23 So they shall bring out all thy wives and thy children to the Chaldeans: and thou shalt not escape out of their hand, but shalt be taken by the hand of the king of Babylon: and thou shalt cause this city to be burned with fire. |
| 24 Da sagde Sidkija til Jeremias: »Ingen må få noget at vide om dette, ellers skal du dø! | 24 Så sagde Zedekias til Jeremias: »Ingen må vide noget om denne samtale, ellers er du dødsens; | 24 Then said Zedekiah unto Jeremiah, Let no man know of these words, and thou shalt not die. |
| 25 Når stormændene hører, at jeg har talt med dig, kommer de og siger til dig: Fortæl os, hvad du har sagt til kongen; skjul ikke noget for os, ellers slår vi dig ihjel! Og hvad sagde kongen til dig? | 25 og hvis fyrsterne skulle få nys om, at jeg har talt med dig, og komme til dig og sige: Sig os hvad du sagde til kongen; dølg ikke noget for os, ellers dræber vi dig; sig os også, hvad kongen sagde til dig! | 25 But if the princes hear that I have talked with thee, and they come unto thee, and say unto thee, Declare unto us now what thou hast said unto the king, hide it not from us, and we will not put thee to death; also what the king said unto thee: |
| 26 Så skal du sige til dem: Jeg bønfaldt kongen om ikke at blive ført tilbage til Jonatans hus og dø dér.« | 26 Sig så til dem: Jeg fremførte en ydmyg bøn for kongen om ikke at lade mig føre tilbage til Jonatans hus for at dø der.« | 26 Then thou shalt say unto them, I presented my supplication before the king, that he would not cause me to return to Jonathan's house, to die there. |
| 27 Da alle stormændene kom til Jeremias og udspurgte ham, fortalte han alt det, kongen havde befalet ham. Så lod de ham være, for der blev intet røbet. | 27 Og alle fyrsterne kom til Jeremias og spurgte ham; og han svarede dem nøje, som kongen havde påbudt. Så lod de ham i fred, eftersom sagen ikke var blevet kendt. | 27 Then came all the princes unto Jeremiah, and asked him: and he told them according to all these words that the king had commanded. So they left off speaking with him; for the matter was not perceived. |
| 28 Og Jeremias sad i vagtgården til den dag, Jerusalem blev indtaget. | 28 Således sad Jeremias i vagtforgården, lige til den dag Jerusalem blev indtaget. | 28 So Jeremiah abode in the court of the prison until the day that Jerusalem was taken: and he was there when Jerusalem was taken. |