Jeremias bog 5 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Gå rundt i Jerusalems gader, se jer godt omkring, søg på torvene, om I kan finde nogen, en eneste, der øver ret og søger sandhed, så vil jeg tilgive byen. | 1 Løb i Jerusalems gader, mærk jer, hvad I ser, og søg på dets torve, om i kan finde nogen, om der er en, som øver retfærd, lægger vind på sandhed, så jeg kan tilgive dem. | 1 Run ye to and fro through the streets of Jerusalem, and see now, and know, and seek in the broad places thereof, if ye can find a man, if there be any that executeth judgment, that seeketh the truth; and I will pardon it. |
| 2 Når de siger: »Så sandt Herren lever«, sværger de falsk. | 2 Siger de: »så sandt Herren lever«, sværger de falsk. | 2 And though they say, The LORD liveth; surely they swear falsely. |
| 3 Herre, dine øjne er jo rettet mod sandheden; du slog dem, men de skælvede ikke, du havde nær tilintetgjort dem, men de ville ikke tage ved lære. De gjorde deres ansigt hårdere end sten, de ville ikke vende om. | 3 Herre, dine øjne ser jo efter sandhed. Du slog dem, de omvendte sig ikke; du lagde dem øde, de ville ej tage ved lære, gjorde ansigtet hårdere end flint, ville ej vende om. | 3 O LORD, are not thine eyes upon the truth? thou hast stricken them, but they have not grieved; thou hast consumed them, but they have refused to receive correction: they have made their faces harder than a rock; they have refused to return. |
| 4 Jeg tænkte: Det er småfolk; de er tåbelige, for de kender ikke Herrens veje, ved ikke, hvad deres Gud har krav på. | 4 Da tænkte jeg: »Det er kun småfolk, dårer er de, thi de kender ej Herrens vej, deres Guds ret; | 4 Therefore I said, Surely these are poor; they are foolish: for they know not the way of the LORD, nor the judgment of their God. |
| 5 Jeg vil gå til stormændene og tale til dem; de må kende Herrens veje, vide, hvad deres Gud har krav på. Men de havde alle sammen brudt åget og sprængt lænkerne. | 5 jeg vil vende mig til de store og tale med dem, de kender da Herrens vej, deres Guds ret!« men alle havde sønderbrudt åget, sprængt deres bånd. | 5 I will get me unto the great men, and will speak unto them; for they have known the way of the LORD, and the judgment of their God: but these have altogether broken the yoke, and burst the bonds. |
| 6 Derfor skal løven fra skoven dræbe dem, ørkenulven gå på rov iblandt dem og panteren ligge på lur ved deres byer, enhver, der går uden for byen, skal sønderrives. For deres synder er store, og deres frafald er mange. | 6 Derfor skal en løve fra skoven slå dem, en ulv fra ødemarken hærge dem, en panter lure ved byerne; enhver, som går derfra, rives sønder; thi talrige er deres synder, mange deres frafald. | 6 Wherefore a lion out of the forest shall slay them, and a wolf of the evenings shall spoil them, a leopard shall watch over their cities: every one that goeth out thence shall be torn in pieces: because their transgressions are many, and their backslidings are increased. |
| 7 Hvorfor skulle jeg tilgive dig? Dine sønner svigtede mig og svor ved dem, der ikke er guder. Jeg mættede dem, men de horede, de snittede sig selv i skøgens hus. | 7 Hvor kan jeg vel tilgive dig? Dine sønner forlod mig og svor ved guder, som ikke er guder. Når jeg mætted dem, horede de, slog sig ned i skøgens hus; | 7 How shall I pardon thee for this? thy children have forsaken me, and sworn by them that are no gods: when I had fed them to the full, they then committed adultery, and assembled themselves by troops in the harlots' houses. |
| 8 De er brunstige og gejle hingste, de vrinsker efter hinandens koner! | 8 de blev fede, gejle hingste, de vrinsker hver efter næstens hustru. | 8 They were as fed horses in the morning: every one neighed after his neighbour's wife. |
| 9 Skulle jeg ikke straffe dem for det, siger Herren, skulle jeg ikke tage hævn over sådan et folk? | 9 Skal jeg ikke hjemsøge sligt? så lyder det fra Herren, skal ikke min sjæl tage hævn over sligt et folk? | 9 Shall I not visit for these things? saith the LORD: and shall not my soul be avenged on such a nation as this? |
| 10 Gå langs vinstokkene, og ødelæg dem, men ryd dem ikke helt væk; riv rankerne af, de hører ikke Herren til. | 10 stig op på dets mure, læg øde, men ikke helt! Ryk rankerne op, thi Herren tilhører de ikke. | 10 Go ye up upon her walls, and destroy; but make not a full end: take away her battlements; for they are not the LORD'S. |
| 11 For Israels hus og Judas hus er troløse mod mig, siger Herren. | 11 Thi svigefulde er de imod mig, Israels hus og Judas hus, så lyder det fra Herren. | 11 For the house of Israel and the house of Judah have dealt very treacherously against me, saith the LORD. |
| 12 De fornægter Herren og siger: »Det gør han ikke! Ulykken rammer ikke os, hverken sværd eller sult år vi at se. | 12 De fornægter Herren og siger: »Det betyder intet! Ulykke kommer ej over os, vi skal ikke se sværd og hunger; | 12 They have belied the LORD, and said, It is not he; neither shall evil come upon us; neither shall we see sword nor famine: |
| 13 Profeterne taler hen i vejret, de har ikke ordet i sig. Men det skal gå dem selv på den måde!« | 13 profeterne bliver til vind, Guds ord er ej i dem; gid ordet må ramme dem selv!« | 13 And the prophets shall become wind, and the word is not in them: thus shall it be done unto them. |
| 14 Derfor, dette siger Herren, Hærskarers Gud: Fordi de siger sådan, gør jeg mine ord til en ild i din mund og dette folk til det brænde, den fortærer. | 14 Derfor, så siger Herren, Hærskares Gud: Fordi i siger dette ord, se, derfor gør jeg mine ord i din mund til ild og dette folk til brænde, som ild skal fortære. | 14 Wherefore thus saith the LORD God of hosts, Because ye speak this word, behold, I will make my words in thy mouth fire, and this people wood, and it shall devour them. |
| 15 Jeg sender et folk fra det fjerne imod jer, Israels hus, siger Herren, et uovervindeligt folk, et ældgammelt folk, et folk, hvis sprog du ikke kender; du forstår ikke, hvad de siger. | 15 Se, jeg bringer over eder et folk fra det fjerne, Israels hus, så lyder det fra Herren, et folk, som er stærkt, et folk fra fortids dage, et folk, hvis mål du ej kender, hvis tale du ikke fatter; | 15 Lo, I will bring a nation upon you from far, O house of Israel, saith the LORD: it is a mighty nation, it is an ancient nation, a nation whose language thou knowest not, neither understandest what they say. |
| 16 Deres pilekogger er som en åben grav, de er alle sammen helte. | 16 som en åben grav er dets kogger, de er alle kæmper; | 16 Their quiver is as an open sepulchre, they are all mighty men. |
| 17 De æder dit korn og dit brød, dine sønner og dine døtre; de æder dine år og dine køer, din vinstok og dit figentræ. De befæstede byer, du sætter din lid til, knuser de med sværdet. | 17 det skal æde dit korn og dit brød, det skal æde dine sønner og døtte, det skal æde dit småkvæg og hornkvæg, det skal æde din vinstok og dit figentræ; med sværd skal de lægge dine fæstninger øde, dem, som du stoler på. | 17 And they shall eat up thine harvest, and thy bread, which thy sons and thy daughters should eat: they shall eat up thy flocks and thine herds: they shall eat up thy vines and thy fig trees: they shall impoverish thy fenced cities, wherein thou trustedst, with the sword. |
| 18 Men selv i de dage, siger Herren, vil jeg ikke tilintetgøre jer. | 18 Men selv i de dage, lyder det fra Herren, vil jeg ikke udslette eder. | 18 Nevertheless in those days, saith the LORD, I will not make a full end with you. |
| 19 Når de siger: »Hvorfor gør Herren vor Gud alt dette mod os?« skal du sige til dem: »Ligesom I svigtede mig og tjente fremmede guder i jeres land, skal I tjene for fremmede i et land, der ikke er jeres.« | 19 Og når de siger: »Hvorfor har Herren vor Gud gjort os alt det?« Sig så til dem: »Som i forlod mig og tjente fremmede guder i eders land, således skal I tjene som fremmede i et land, der ikke er eders.« | 19 And it shall come to pass, when ye shall say, Wherefore doeth the LORD our God all these things unto us? then shalt thou answer them, Like as ye have forsaken me, and served strange gods in your land, so shall ye serve strangers in a land that is not yours. |
| 20 Fortæl dette i Jakobs hus, forkynd det i Juda, og sig: | 20 Forkynd dette i Jakobs hus og kundgør det i Juda: | 20 Declare this in the house of Jacob, and publish it in Judah, saying, |
| 21 Hør dette, du tåbelige og uforstandige folk, som har øjne, men ikke kan se, som har ører, men ikke kan høre. | 21 Hør dette, du tåbelige folk, som er uden forstand, som har øjne, men ikke ser, og ører, men ikke hører: | 21 Hear now this, O foolish people, and without understanding; which have eyes, and see not; which have ears, and hear not: |
| 22 Frygter I mig ikke, siger Herren, skælver I ikke for mig? Jeg gjorde dog sandet til grænse for havet, et ældgammelt skel, det ikke måtte overskride; bølgerne bruser, men formår det ikke, de larmer, men kan ikke overskride det. | 22 Vil i ikke frygte mig, lyder det fra Herren, eller bæve for mit åsyn? Jeg, som gjorde. Sandet til havets grænse, et evigt skel, som det ikke kan overskride; selv om det bruser, evner det intet; om end dets bølger larmer, kan de ikke overskride det. | 22 Fear ye not me? saith the LORD: will ye not tremble at my presence, which have placed the sand for the bound of the sea by a perpetual decree, that it cannot pass it: and though the waves thereof toss themselves, yet can they not prevail; though they roar, yet can they not pass over it? |
| 23 Dette folk har et genstridigt og trodsigt hjerte, de fjernede sig fra mig og gik deres egne veje. | 23 Dette folk har et trodsigt og genstridigt hjerte, de faldt fra og gik bort. | 23 But this people hath a revolting and a rebellious heart; they are revolted and gone. |
| 24 De sagde ikke i deres hjerte: Lad os frygte Herren vor Gud, ham som giver regn, efterårsregn og forårsregn, til rette tid; uger, som er bestemt til høst, sikrer han for os. | 24 De siger ikke i deres hjerte: »Lad os frygte Herren vor Gud, som giver os regn, tidligregn og sildigregn, til rette tid og sikrer os ugerne, da der skal høstes.« | 24 Neither say they in their heart, Let us now fear the LORD our God, that giveth rain, both the former and the latter, in his season: he reserveth unto us the appointed weeks of the harvest. |
| 25 Jeres brøde bragte alt dette i ulave, jeres synd hindrede, at I fik de gode gaver, | 25 Eders misgerninger bragte dem i ulave, eders synder unddrog eder det gode. | 25 Your iniquities have turned away these things, and your sins have withholden good things from you. |
| 26 Der findes uretfærdige i mit folk, de ligger på lur, som fuglefængere kryber sammen, de sætter fælder og fanger mennesker. | 26 Thi der findes gudløse i mit folk; de ligger på lur, som fuglefængere dukker de sig; de sætter fælder, de fanger mennesker. | 26 For among my people are found wicked men: they lay wait, as he that setteth snares; they set a trap, they catch men. |
| 27 Som en kurv fyldt med fugle er deres huse fyldt med falskhed; derfor er de store og rige, | 27 Som et bur er fuldt af fugle, således er deres huse fulde af svig; derfor blev de store og rige. | 27 As a cage is full of birds, so are their houses full of deceit: therefore they are become great, and waxen rich. |
| 28 tykke og fede. De tager let på onde handlinger: De fælder ikke retfærdig dom, retfærdig dom for faderløse, så det går dem godt, fattiges ret forsvarer de ikke. | 28 De er tykke og fede; og så strømmer de over med onde ord; de hævder ikke den faderløses ret, at det måtte gå dem vel, og hjælper ikke de fattige til deres ret. | 28 They are waxen fat, they shine: yea, they overpass the deeds of the wicked: they judge not the cause, the cause of the fatherless, yet they prosper; and the right of the needy do they not judge. |
| 29 Skulle jeg ikke straffe dem for det, siger Herren, skulle jeg ikke tage hævn over sådan et folk? | 29 Skulle jeg ikke hjemsøge sligt? Lyder det fra Herren; skulle min sjæl da ikke tage hævn over sligt et folk? | 29 Shall I not visit for these things? saith the LORD: shall not my soul be avenged on such a nation as this? |
| 30 Grufulde og gyselige ting sker i landet; | 30 Gyselige, grufulde ting går i svang i landet; | 30 A wonderful and horrible thing is committed in the land; |
| 31 profeterne profeterer løgn, præsterne rager til sig, og mit folk elsker det sådan! Hvad vil I gøre, når det sker? | 31 profeterne profeterer løgn, præsterne skraber til sig, og mit folk vil have det så. Men hvad vil i gøre, når enden kommer? | 31 The prophets prophesy falsely, and the priests bear rule by their means; and my people love to have it so: and what will ye do in the end thereof? |