Jeremias bog 6 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Bring jer i sikkerhed, benjaminitter, bort fra Jerusalem! Stød i hornet i Tekoa, tænd bavnen ved Bet?ha?Kerem, for ulykken truer fra nord, et vældigt nederlag! | 1 Fly, i Benjamins sønner, bort fra Jerusalem og stød i hornet i Tekoa, hejs mærket over Bet-Kerem! Thi ulykke truer fra nord, et vældigt sammenbrud. | 1 O ye children of Benjamin, gather yourselves to flee out of the midst of Jerusalem, and blow the trumpet in Tekoa, and set up a sign of fire in Bethhaccerem: for evil appeareth out of the north, and great destruction. |
| 2 Jeg udsletter Zions datter, den yndige og forvænte. | 2 Jeg tilintetgør Zions datter, den yndige, forvænte | 2 I have likened the daughter of Zion to a comely and delicate woman. |
| 3 Hyrder kommer til hende med deres hjorde, de slår teltene op rundt om hende og afgræsser hver sit stykke. | 3 til hende kommer der hyrder med deres hjorde; de opslår telte i ring om hende, afgræsser hver sit stykke. | 3 The shepherds with their flocks shall come unto her; they shall pitch their tents against her round about; they shall feed every one in his place. |
| 4 Udråb hellig krig mod hende: Rejs jer, lad os rykke frem ved middagstid! Ve os, dagen svinder bort, aftenskyggerne bliver lange! | 4 Helliger angrebet på hende! Op! Vi rykker frem ved middag! Ve os, thi dagen hælder, thi aftenskyggerne længes. | 4 Prepare ye war against her; arise, and let us go up at noon. Woe unto us! for the day goeth away, for the shadows of the evening are stretched out. |
| 5 Rejs jer, lad os rykke frem ved nattetid, lad os ødelægge hendes borge! | 5 Op! Vi rykker frem ved nat og lægger hendes borge øde. | 5 Arise, and let us go by night, and let us destroy her palaces. |
| 6 Dette siger Hærskarers Herre: Fæld træer, og kast en vold op omkring Jerusalem, den by skal straffes. Den er fuld af undertrykkelse; | 6 Thi så siger Hærskares Herre: Fæld træer og opkast en vold imod Jerusalem! Ve løgnens by med lutter voldsfærd i sin midte! | 6 For thus hath the LORD of hosts said, Hew ye down trees, and cast a mount against Jerusalem: this is the city to be visited; she is wholly oppression in the midst of her. |
| 7 som en brønd holder vandet frisk, holder byen ondskaben frisk. Den genlyder af vold og ødelæggelse, sygdom og plage ser jeg overalt. | 7 Som brønden sit vand holder byen sin ondskab frisk; der høres om voldsfærd og hærværk, sår og slag har jeg altid for øje. | 7 As a fountain casteth out her waters, so she casteth out her wickedness: violence and spoil is heard in her; before me continually is grief and wounds. |
| 8 Tag ved lære, Jerusalem, for at jeg ikke skal bryde med dig og gøre dig til en ødemark, et land uden indbyggere. | 8 Jerusalem, tag ved lære, at min sjæl ej vender sig fra dig, at jeg ikke skal gøre dig til ørk, til folketomt, land. | 8 Be thou instructed, O Jerusalem, lest my soul depart from thee; lest I make thee desolate, a land not inhabited. |
| 9 Dette siger Hærskarers Herre: Israels rest skal du plukke ren som en vinstok. Du skal gå rankerne efter som drueplukkeren. | 9 Så siger Hærskares Herre: Hold Efterhøst på Israels rest, som det sker på en vinstok, ræk som en vingårdsmand atter din hånd til dens ranker! | 9 Thus saith the LORD of hosts, They shall thoroughly glean the remnant of Israel as a vine: turn back thine hand as a grapegatherer into the baskets. |
| 10 »Hvem kan jeg tale til og advare, så de hører? De er ude af stand til at lytte, deres ører er uomskårne. Herrens ord spotter de, de vil ikke vide af det. | 10 »For hvem skal jeg tale og vidne, så de hører derpå? Se, de har uomskårne ører, kan ej lytte til; se, Herrens ord er til spot og huer dem ikke. | 10 To whom shall I speak, and give warning, that they may hear? behold, their ear is uncircumcised, and they cannot hearken: behold, the word of the LORD is unto them a reproach; they have no delight in it. |
| 11 Jeg er fyldt med Herrens vrede, jeg kan ikke holde den tilbage.« Udøs den over børnene på gaden, over flokken af unge mennesker; både mænd og kvinder skal fanges, gamle og oldinge. | 11 Jeg er fuld af Herrens vrede og træt af at tæmme den.« Gyd den ud over barnet på gaden, over hele de unges flok; både mand og kvinde skal fanges, gammel og olding tillige; | 11 Therefore I am full of the fury of the LORD; I am weary with holding in: I will pour it out upon the children abroad, and upon the assembly of young men together: for even the husband with the wife shall be taken, the aged with him that is full of days. |
| 12 Deres huse tilfalder andre, deres marker og deres kvinder, for jeg løfter min hånd mod landets indbyggere, siger Herren. | 12 deres huse, marker og kvinder skal alle tilfalde andre; thi jeg udrækker hånden mod landets folk, så lyder det fra Herren. | 12 And their houses shall be turned unto others, with their fields and wives together: for I will stretch out my hand upon the inhabitants of the land, saith the LORD. |
| 13 Fra den mindste til den største, alle søger uretmæssig vinding; fra profet til præst, alle handler løgnagtigt. | 13 Thi fra små til store søger hver eneste vinding, de farer alle med løgn fra profet til præst. | 13 For from the least of them even unto the greatest of them every one is given to covetousness; and from the prophet even unto the priest every one dealeth falsely. |
| 14 De vil helbrede mit lemlæstede folk, de siger letsindigt: »Fred, fred!« skønt der ikke er fred. | 14 De læger mit folks brøst som den simpleste sag, idet de siger: »fred, fred!« Skønt der ikke er fred. | 14 They have healed also the hurt of the daughter of my people slightly, saying, Peace, peace; when there is no peace. |
| 15 De bliver til skamme, fordi de handlede afskyeligt; men skammen føler de ikke, spotten forstår de ikke. Derfor skal de falde blandt faldne; når straffen kommer, skal de snuble, siger Herren. | 15 De skal få skam, thi de har gjort vederstyggelige ting, og dog blues de ikke, dog kender de ikke til skam. Derfor skal de falde på valen; på hjemsøgelsens dag skal de snuble, siger Herren. | 15 Were they ashamed when they had committed abomination? nay, they were not at all ashamed, neither could they blush: therefore they shall fall among them that fall: at the time that I visit them they shall be cast down, saith the LORD. |
| 16 Dette siger Herren: »Stil jer ved vejene, og se jer om; spørg efter de gamle stier; følg vejen til det gode, så skal I fmde hvile for jeres sjæle!« Men de svarer: »Det vil vi ikke!« | 16 Så siger Herren: Stå ved vejene og se efter, spørg efter de gamle stier, hvor vejen er til alt godt, og gå på den; så finder i hvile for eders sjæle. Men de svarede: »Det vil vi ikke.« | 16 Thus saith the LORD, Stand ye in the ways, and see, and ask for the old paths, where is the good way, and walk therein, and ye shall find rest for your souls. But they said, We will not walk therein. |
| 17 »Jeg stiller vægtere ud for jer, lyt til hornet!« Men de svarer: »Det vil vi ikke!« | 17 Og jeg satte vægtere over dem: »Hør hornets klang!« Men de svarede: »Det vil vi ikke.« | 17 Also I set watchmen over you, saying, Hearken to the sound of the trumpet. But they said, We will not hearken. |
| 18 Hør derfor, I folkeslag, forstå, du folkeforsamling, hvad der skal ske dem. | 18 Hør derfor, I folk, og vidn imod dem! | 18 Therefore hear, ye nations, and know, O congregation, what is among them. |
| 19 Hør, du jord: Jeg bringer en ulykke over dette folk, den er frugten af deres planer. For de lyttede ikke til mine ord, de forkastede min lov. | 19 Hør, du jord! Se, jeg sender ulykke over dette folk, frugten at deres frafald, thi de lyttede ikke til mine ord og lod hånt om min lov. | 19 Hear, O earth: behold, I will bring evil upon this people, even the fruit of their thoughts, because they have not hearkened unto my words, nor to my law, but rejected it. |
| 20 Hvad skal jeg med røgelse fra Saba, med den gode kalmus fra et fjernt land? Jeres brændofre tager jeg ikke imod, jeres slagtofre er mig ikke til behag. | 20 Hvad skal jeg med røgelsen, der kommer fra Saba, med den dejlige kalmus fra det fjerne land? eders brændofre er ej til behag, eders slagtofre huer mig ikke. | 20 To what purpose cometh there to me incense from Sheba, and the sweet cane from a far country? your burnt offerings are not acceptable, nor your sacrifices sweet unto me. |
| 21 Derfor siger Herren: Jeg lægger hindringer for dette folk, og dem skal de snuble over; fædre og sønner, nabo og næste skal omkomme. | 21 Derfor, så siger Herren: Se, jeg sætter anstød for dette folk, og de skal støde an derimod, både fædre og sønner; både nabo og genbo skal omkomme. | 21 Therefore thus saith the LORD, Behold, I will lay stumblingblocks before this people, and the fathers and the sons together shall fall upon them; the neighbour and his friend shall perish. |
| 22 Dette siger Herren: Se, et folk kommer fra Nordens land, et vældigt folk bryder op fra jordens fjerneste egne. | 22 Så siger Herren: Se, Et folkeslag kommer fra nordens land, et vældigt folk bryder op fra det yderste af jorden. | 22 Thus saith the LORD, Behold, a people cometh from the north country, and a great nation shall be raised from the sides of the earth. |
| 23 De er bevæbnet med buer og krumsværd, de er grusomme og ubarmhjertige, de larmer som havet, de rider på heste. De rykker frem som krigere til kamp mod dig, Zions datter. | 23 De fører bue og spyd, er skånselsløst grumme; deres røst er som havets brusen, de rider på heste, rustet som stridsmand mod dig, du Zions datter. | 23 They shall lay hold on bow and spear; they are cruel, and have no mercy; their voice roareth like the sea; and they ride upon horses, set in array as men for war against thee, O daughter of Zion. |
| 24 Vi hører rygtet om det, vore hænder synker, vi gribes af angst, af veer som en fødende kvinde. | 24 Vi hørte rygtet derom, vore hænder blev slappe, rædsel greb os, skælven som fødende kvinde. | 24 We have heard the fame thereof: our hands wax feeble: anguish hath taken hold of us, and pain, as of a woman in travail. |
| 25 Gå ikke ud på marken, gå ikke på vejen, for fjenden har sværd; alle vegne er der rædsel. | 25 Gå ikke ud på marken og følg ej vejen, thi fjenden bærer sværd, trindt om er rædsel. | 25 Go not forth into the field, nor walk by the way; for the sword of the enemy and fear is on every side. |
| 26 Mit folks datter, klæd dig i sæk, vælt dig i støvet, hold sorg som over den eneste søn, en bitter klage. I et nu kommer ødelæggeren over os. | 26 Klæd dig i sæk, mit folks datter, vælt dig i støvet, hold sorg som over den enbårne, bitter klage! Thi hærværksmanden skal brat komme over os. | 26 O daughter of my people, gird thee with sackcloth, and wallow thyself in ashes: make thee mourning, as for an only son, most bitter lamentation: for the spoiler shall suddenly come upon us. |
| 27 Jeg gør dig til en metalprøver i mit folk; du skal undersøge og prøve dets færd. | 27 Til metalprøver, guldprøver, gjorde jeg dig i mit folk til at kende og prøve deres færd. | 27 I have set thee for a tower and a fortress among my people, that thou mayest know and try their way. |
| 28 De fjerner sig alle fra mig i trods, de løber med sladder, de er som kobber og jern, de er alle sammen ødelæggere. | 28 De faldt alle genstridige fra, de går og bagtaler, er kun kobber og jern, alle handler de slet. | 28 They are all grievous revolters, walking with slanders: they are brass and iron; they are all corrupters. |
| 29 Bælgen blæser, men ud af ilden kommer kun bly; afsmeltningen er forgæves, de onde bliver ikke udskilt. Vraget sølv kaldes de, for Herren har vraget dem. | 29 Bælgen blæser, af ilden kommer kun bly. Al smelten er spildt, de onde udskilles ej. | 29 The bellows are burned, the lead is consumed of the fire; the founder melteth in vain: for the wicked are not plucked away. |
| 30 Det ord, som kom til Jeremias fra Herren: | 30 Giv dem navn af vraget sølv, thi dem har Herren vraget. | 30 Reprobate silver shall men call them, because the LORD hath rejected them. |