Jeremias bog 8 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Da skal benene af Judas konger, af stormændene, af præsterne, af profeterne og af Jerusalems indbyggere hentes ud af deres grave, siger Herren; | 1 Til hin tid, lyder det fra Herren, skal man tage Judas kongers ben, dets fyrsters ben, præsternes, profeternes og Jerusalems indbyggeres ben ud af deres grave | 1 At that time, saith the LORD, they shall bring out the bones of the kings of Judah, and the bones of his princes, and the bones of the priests, and the bones of the prophets, and the bones of the inhabitants of Jerusalem, out of their graves: |
| 2 de skal spredes ud for sol og måne og hele himlens hær, som de elskede og dyrkede og fulgte og søgte og tilbad; de skal ikke samles sammen og begraves, men blive til gødning på jorden. | 2 og sprede dem for sol og måne og al himmelens hær, som de elskede og dyrkede, holdt sig til, rådspurgte og tilbad; de skal ikke samles og jordes, men blive til gødning på marken. | 2 And they shall spread them before the sun, and the moon, and all the host of heaven, whom they have loved, and whom they have served, and after whom they have walked, and whom they have sought, and whom they have worshipped: they shall not be gathered, nor be buried; they shall be for dung upon the face of the earth. |
| 3 Alle de, der bliver tilbage af denne onde slægt, vil foretrække døden frem for livet, de som er tilbage alle de steder, jeg har fordrevet dem til, siger Hærskarers Herre. | 3 Og døden skal foretrækkes for livet af hele den rest, der er tilbage af denne onde slægt på alle de steder, jeg driver dem hen, lyder det fra Hærskares Herre. | 3 And death shall be chosen rather than life by all the residue of them that remain of this evil family, which remain in all the places whither I have driven them, saith the LORD of hosts. |
| 4 Du skal sige til dem: Dette siger Herren: Rejser man sig ikke, når man er faldet? Vender man ikke tilbage, når man er vendt om? | 4 Og du skal sige til dem: Så siger Herren: Mon man falder og ej står op, går tilbage og ej vender om? | 4 Moreover thou shalt say unto them, Thus saith the LORD; Shall they fall, and not arise? shall he turn away, and not return? |
| 5 Hvorfor bliver dette folk så i sit frafald? Hvorfor er Jerusalem evigt utro? De holder fast ved svig og nægter at vende om. | 5 Hvi falder da dette folk i Jerusalem fra i evigt frafald? De fastholder svig, vil ikke vende om igen. | 5 Why then is this people of Jerusalem slidden back by a perpetual backsliding? they hold fast deceit, they refuse to return. |
| 6 Jeg har lyttet og hørt efter, men de taler ikke sandhed. Ingen angrer sin ondskab og siger: »Hvad har jeg dog gjort?« Alle fortsætter løbet som heste, der styrter fremad i krigen. | 6 Jeg lytter, hører nøje efter: De taler ej sandhed, ingen angrer sin ondskab og siger: »hvad gjorde jeg!« Hver styrter frem i sit løb, som hest stormer frem i strid. | 6 I hearkened and heard, but they spake not aright: no man repented him of his wickedness, saying, What have I done? every one turned to his course, as the horse rusheth into the battle. |
| 7 Endog storken på himlen ved, når tiden er inde; duen og svalen og droslen passer selv tiden, når de skal komme. Men mit folk ved ikke, hvad Herren har krav på. | 7 Selv storken oppe i luften kender sin tid, turtelduen, svalen og tranen holder den tid, de skal komme; men mit folk, de kender ej Herrens ret. | 7 Yea, the stork in the heaven knoweth her appointed times; and the turtle and the crane and the swallow observe the time of their coming; but my people know not the judgment of the LORD. |
| 8 Hvordan kan I sige: »Vi er vise, vi har Herrens lov hos os«? Nej, skrivernes løgnegriffel har gjort den til løgn. | 8 Hvor kan i sige: »vi er vise, og hos os er Herrens lov!« Nej, de skriftkloges løgnegriffel virked i løgnens tjeneste. | 8 How do ye say, We are wise, and the law of the LORD is with us? Lo, certainly in vain made he it; the pen of the scribes is in vain. |
| 9 De vise er blevet til skamme, de er grebet af rædsel og bliver fanget. De forkastede Herrens ord, hvad hjælper så deres visdom? | 9 De vise skal blive til skamme, ræddes og fanges. Se, Herrens ord har de vraget, hvad visdom har de? | 9 The wise men are ashamed, they are dismayed and taken: lo, they have rejected the word of the LORD; and what wisdom is in them? |
| 10 Derfor giver jeg deres kvinder til andre og deres marker til nye ejere. Fra den mindste til den største, alle søger uretmæssig vinding; fra profet til præst, alle handler løgnagtigt. | 10 Derfor giver jeg andre deres kvinder, nye herrer deres marker. Thi fra små til store søger hver eneste vinding, de farer alle med løgn fra profet til præst. | 10 Therefore will I give their wives unto others, and their fields to them that shall inherit them: for every one from the least even unto the greatest is given to covetousness, from the prophet even unto the priest every one dealeth falsely. |
| 11 De vil helbrede mit lemlæstede folks datter, de siger letsindigt: »Fred, fred!«, skønt der ikke er fred. | 11 De læger mit folks datters brøst som den simpleste sag, idet de siger: »fred, fred!« skønt der ikke er fred. | 11 For they have healed the hurt of the daughter of my people slightly, saying, Peace, peace; when there is no peace. |
| 12 De bliver til skamme, fordi de handlede afskyeligt; men skammen føler de ikke, spotten forstår de ikke. Derfor skal de falde blandt faldne; når straffen kommer, skal de snuble, siger Herren. | 12 De skal få skam, thi de har gjort vederstyggelige ting, og dog blues de ikke, dog kender de ikke til skam. Derfor skal de falde på valen; på hjemsøgelsens dag skal de snuble, siger Herren. | 12 Were they ashamed when they had committed abomination? nay, they were not at all ashamed, neither could they blush: therefore shall they fall among them that fall: in the time of their visitation they shall be cast down, saith the LORD. |
| 13 Jeg ville høste dem, siger Herren, men der var ingen druer på vinstokken, ingen figner på figentræet, og bladene var visnet. Jeg gengælder dem efter deres afgrøde. | 13 Jeg vil bjærge deres høst, så lyder det fra Herren, men vinstokken er uden druer, figentræet uden figner, og løvet er vissent. | 13 I will surely consume them, saith the LORD: there shall be no grapes on the vine, nor figs on the fig tree, and the leaf shall fade; and the things that I have given them shall pass away from them. |
| 14 Hvorfor bliver vi siddende? I skal samle jer, vi trækker os ind i de befæstede byer, og dér bliver vi tilintetgjort; Herren vor Gud dræber os han giver os gift at drikke, for vi har syndet mod Herren. | 14 Hvorfor sidder vi stille? Flok jer dog sammen, lad os gå til de faste stæder og tilintetgøres der! Thi Herren vor Gud tilintetgør os, gift er vor drik, thi vi synded mod Herren. | 14 Why do we sit still? assemble yourselves, and let us enter into the defenced cities, and let us be silent there: for the LORD our God hath put us to silence, and given us water of gall to drink, because we have sinned against the LORD. |
| 15 Vi håbede på fred, men der kom intet godt, på helbredelsens tid, men der kom kun rædsel. | 15 Man håber på fred, men det bliver ej godt, på lægedoms tid, men se, der er rædsel. | 15 We looked for peace, but no good came; and for a time of health, and behold trouble! |
| 16 Helt fra Dan høres hestenes prusten, ved hingstenes vrinsken skælver hele landet. De kommer og æder landet med dets beboere, byerne med deres indbyggere. | 16 Hans hestes fnysen høres fra Dan, ved lyden af hans hingstes vrinsken skælver alt landet. De kommer og opæder landet og dets fylde, byen og dens borgere. | 16 The snorting of his horses was heard from Dan: the whole land trembled at the sound of the neighing of his strong ones; for they are come, and have devoured the land, and all that is in it; the city, and those that dwell therein. |
| 17 Nu sender jeg giftslanger imod jer; dem kan I ikke besværge, og de skal bide jer, siger Herren. | 17 Thi se, jeg sender imod jer slanger; basilisker, som ikke lader sig besværge, bide jer skal de, lyder det fra Herren. | 17 For, behold, I will send serpents, cockatrices, among you, which will not be charmed, and they shall bite you, saith the LORD. |
| 18 En uhelbredelig sorg rammer mig, mit hjerte er sygt. | 18 Min kvide er ikke til at læge, mit hjerte er sygt. | 18 When I would comfort myself against sorrow, my heart is faint in me. |
| 19 Hør skriget fra mit folks datter i hele det udstrakte land! Er Herren ikke på Zion, har det ingen konge? Hvorfor krænkede de mig med deres gudebilleder, deres fremmede og tomme guder? | 19 Hør mit folks datters skrig viden om fra landet! Er Herren da ikke i Zion, har det ingen konge? Hvi krænked i mig med eders billeder, fremmed tomhed? | 19 Behold the voice of the cry of the daughter of my people because of them that dwell in a far country: Is not the LORD in Zion? is not her king in her? Why have they provoked me to anger with their graven images, and with strange vanities? |
| 20 Kornhøsten er forbi, frugthøsten endt, men vi blev ikke frelst. | 20 Kornhøst er omme, frugthøst endt, og vi er ej frelst! | 20 The harvest is past, the summer is ended, and we are not saved. |
| 21 På grund af mit lemlæstede folks datter er jeg knust, jeg sørger, jeg er grebet af gru. | 21 Ved mit folks datters sammenbrud er jeg brudt sammen, jeg sørger, grebet af rædsel. | 21 For the hurt of the daughter of my people am I hurt; I am black; astonishment hath taken hold on me. |
| 22 Er der ikke balsam i Gilead, er der ingen læger dér? Hvorfor er mit folks datters sår da ikke blevet lægt? | 22 Er der ikke balsam i gilead, ingen læge der? Hvorfor heles da ikke mit folks datters sår? | 22 Is there no balm in Gilead; is there no physician there? why then is not the health of the daughter of my people recovered? |