Jeremias bog 9 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Gid mit hoved var fyldt med tårer og mine øjne en tårekilde; så ville jeg græde dag og nat over de dræbte hos mit folks datter | 1 Ak, var mit hoved vand, mine øjne en tårekilde! Så græd jeg dag og nat over mit folks datters slagne. | 1 Oh that my head were waters, and mine eyes a fountain of tears, that I might weep day and night for the slain of the daughter of my people! |
| 2 Gid der var et herberg for vejfarende i ørkenen, så ville jeg forlade mit folk og gå fra dem, for de er alle horkarle, en samling troløse. | 2 Ak, fandt jeg i ørkenen et herberg for vandringsmænd. Så drog jeg bort fra mit folk og gik fra dem. Thi horkarle er de alle, en svigefuld bande; | 2 Oh that I had in the wilderness a lodging place of wayfaring men; that I might leave my people, and go from them! for they be all adulterers, an assembly of treacherous men. |
| 3 De spænder tungen som en bue, de har magten i landet med løgn og ikke med sandhed; de går fra ondskab til ondskab, men mig kender de ikke, siger Herren. | 3 de spænder deres tunges bue. Løgn, ikke sandhed råder i landet; thi de går fra ondskab til ondskab og kender ej mig, så lyder det fra Herren. | 3 And they bend their tongues like their bow for lies: but they are not valiant for the truth upon the earth; for they proceed from evil to evil, and they know not me, saith the LORD. |
| 4 Vogt jer for hinanden, stol ikke på en broder! Hver en broder er fuld af list, hver en ven løber med sladder. | 4 Vogt eder hver for sin næste, tro ingen broder, thi hver broder er fuld af list, hver sværter sin næste. | 4 Take ye heed every one of his neighbour, and trust ye not in any brother: for every brother will utterly supplant, and every neighbour will walk with slanders. |
| 5 De bedrager hinanden, de taler ikke sandhed; de har lært deres tunge at tale løgn, de handler slet og kan ikke høre op. | 5 De fører hverandre bag lyset, taler ikke sandhed: De øver tungen i løgn, skejer ud, vil ej vende om, | 5 And they will deceive every one his neighbour, and will not speak the truth: they have taught their tongue to speak lies, and weary themselves to commit iniquity. |
| 6 Vold følger på vold, falskhed på falskhed, de nægter at kende mig, siger Herren. | 6 voldsdåd slag i slag og svig på svig; de nægter at kendes ved mig, så lyder det fra Herren. | 6 Thine habitation is in the midst of deceit; through deceit they refuse to know me, saith the LORD. |
| 7 Derfor siger Hærskarers Herre: Jeg vil prøve dem i smeltediglen; hvordan skulle jeg ellers behandle mit folks datter? | 7 Derfor, så siger Hærskares Herre: Se, jeg smelter og prøver dem, ja, hvad må jeg dog gøre for mit folks datters skyld! | 7 Therefore thus saith the LORD of hosts, Behold, I will melt them, and try them; for how shall I do for the daughter of my people? |
| 8 Deres tunge er en dræbende pil, deres mund taler svig. Som venner taler de til hinanden, men i deres indre planlægger de baghold. | 8 Deres tunge er en morders pil, deres munds ord svig; med næsten taler de fred, men i hjertet bærer de svig. | 8 Their tongue is as an arrow shot out; it speaketh deceit: one speaketh peaceably to his neighbour with his mouth, but in heart he layeth his wait. |
| 9 Skulle jeg ikke straffe dem for det, siger Herren, skulle jeg ikke tage hævn over sådan et folk? | 9 Skal jeg ikke hjemsøge dem for sligt, så lyder det fra Herren, skal ikke min sjæl tage hævn over sligt et folk? | 9 Shall I not visit them for these things? saith the LORD: shall not my soul be avenged on such a nation as this? |
| 10 Jeg opløfter klage og gråd over-bjergene, synger dødsklage over steppens græsgange; de er afsvedet, og ingen færdes der, der høres ikke lyd af kvæg, himlens fugle og alle dyrene er flygtet og forsvundet. | 10 over bjergene bryder jeg ud i gråd og klage, over ørkenensgræsgang i klagesang. Thi de er afsvedet, mennesketomme, der høres ej lyd af kvæg; himlens fugle og dyrene flygtede bort. | 10 For the mountains will I take up a weeping and wailing, and for the habitations of the wilderness a lamentation, because they are burned up, so that none can pass through them; neither can men hear the voice of the cattle; both the fowl of the heavens and the beast are fled; they are gone. |
| 11 Jeg gør Jerusalem til stendynger, bolig for sjakaler; Judas byer gør jeg til ødemarker, og ingen bor der. | 11 Jerusalem gør jeg til stenhob. Sjakalers bolig, og Judas byer til ørk, hvor ingen bor. | 11 And I will make Jerusalem heaps, and a den of dragons; and I will make the cities of Judah desolate, without an inhabitant. |
| 12 Hvem er den vise, der forstår dette? Til hvem har Herren talt, så han kan forkynde det? Hvorfor er landet gået til grunde? Hvorfor er det afsvedet som ørkenen, hvor ingen færdes? | 12 Hvem er viis nok til at fatte dette, og til hvem har Herrens mund talet, så han kan sige det: Hvorfor er landet lagt øde, afsvedet som en ørken, mennesketomt? | 12 Who is the wise man, that may understand this? and who is he to whom the mouth of the LORD hath spoken, that he may declare it, for what the land perisheth and is burned up like a wilderness, that none passeth through? |
| 13 Herren siger: Fordi de svigtede den lov, jeg lagde frem for dem. De adlød mig ikke og fulgte ikke loven, | 13 og Herren sagde: Fordi de forlod min lov, som jeg forelagde dem, og ikke hørte min røst eller vandrede efter den, | 13 And the LORD saith, Because they have forsaken my law which I set before them, and have not obeyed my voice, neither walked therein; |
| 14 men vandrede i deres hjertes forstokkethed; de fulgte Ba'alerne, som deres fædre havde lært dem. | 14 men fulgte deres hjertes stivsind og baalerne, som deres fædre lærte dem at kende, | 14 But have walked after the imagination of their own heart, and after Baalim, which their fathers taught them: |
| 15 Derfor siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Jeg giver dette folk malurt at spise og gift at drikke. | 15 derfor, så siger Hærskares Herre Israels Gud: Se, jeg giver dette folk malurt at spise og gift at drikke; | 15 Therefore thus saith the LORD of hosts, the God of Israel; Behold, I will feed them, even this people, with wormwood, and give them water of gall to drink. |
| 16 Jeg spreder dem blandt folk, som hverken de eller deres fædre har kendt, og jeg forfølger dem med sværdet, indtil jeg har tilintetgjort dem. | 16 jeg spreder dem blandt folk, som hverken de eller deres fædre før kendte til, og sender sværdet efter dem, til jeg får gjort ende på dem. | 16 I will scatter them also among the heathen, whom neither they nor their fathers have known: and I will send a sword after them, till I have consumed them. |
| 17 Dette siger Hærskarers Herre: Forstå det nu! Tilkald grædekonerne, send bud efter de vise kvinder, | 17 Så siger Hærskares Herre, mærk jer det vel! Kald klagekvinder hid, lad dem komme, hent kyndige kvinder, lad dem komme, | 17 Thus saith the LORD of hosts, Consider ye, and call for the mourning women, that they may come; and send for cunning women, that they may come: |
| 18 de skal skynde sig at komme og istemme en klagesang over os. Tårer strømmer fra vore øjne, flyder fra vore øjenlåg. | 18 lad dem haste og istemme klage over os! Vore øjne skal rinde med gråd, vore øjenlåg strømme med vand. | 18 And let them make haste, and take up a wailing for us, that our eyes may run down with tears, and our eyelids gush out with waters. |
| 19 Ja, fra Zion lyder klageråb: Ak, vi blev tilintetgjort, vi blev til skamme! Vi måtte forlade landet, vi blev drevet ud af vore huse. | 19 Thi klageråb høres fra Zion: »Hvor er vi dog hærgede, beskæmmede dybt, fordi vi må bort fra landet, thi de brød vore boliger ned.« | 19 For a voice of wailing is heard out of Zion, How are we spoiled! we are greatly confounded, because we have forsaken the land, because our dwellings have cast us out. |
| 20 Hør Herrens ord, I kvinder, lyt til ordene fra hans mund. Lær jeres døtre klagesange, lær hinanden dødsklage: | 20 Ja, hør, i kvinder, mit ord, eders øre fange ord fra min mund, og lær eders døtre klage, hverandre klagesang: | 20 Yet hear the word of the LORD, O ye women, and let your ear receive the word of his mouth, and teach your daughters wailing, and every one her neighbour lamentation. |
| 21 Døden steg op i vore vinduer, kom ind i vore paladser; den udryddede børnene på gaden og de unge på torvene. | 21 »Døden steg op i vore vinduer; kom i paladserne, udrydded barnet på gaden, de unge på torvene.« | 21 For death is come up into our windows, and is entered into our palaces, to cut off the children from without, and the young men from the streets. |
| 22 Du skal sige: Dette siger Herren: Ligene ligger som gødning på marken, som neg efter høstfolkene, ingen samler dem ind. | 22 Sig: Så lyder det fra Herren: De døde legemer faldt som gødning på marken, som skåret efter høstmanden; ingen binder op. | 22 Speak, Thus saith the LORD, Even the carcases of men shall fall as dung upon the open field, and as the handful after the harvestman, and none shall gather them. |
| 23 Dette siger Herren: Den vise skal ikke være stolt af sin visdom, den stærke skal ikke være stolt af sin styrke, den rige skal ikke være stolt af sin rigdom. | 23 Så siger Herren: Den vise rose sig ikke af sin visdom, den stærke ikke af sin styrke, den rige ikke af sin rigdom; | 23 Thus saith the LORD, Let not the wise man glory in his wisdom, neither let the mighty man glory in his might, let not the rich man glory in his riches: |
| 24 Nej, den, der er stolt, skal være stolt af dette, at han har indsigt og kender mig. For jeg, Herren, øver trofasthed, ret og retfærdighed på jorden; det er, hvad jeg ønsker, siger Herren. | 24 men den, som vil rose sig, skal rose sig af at han har forstand til at kende mig, at jeg, Herren, øver miskundhed, ret og retfærdighed på jorden; thi i sådanne har jeg behag, lyder det fra Herren. | 24 But let him that glorieth glory in this, that he understandeth and knoweth me, that I am the LORD which exercise lovingkindness, judgment, and righteousness, in the earth: for in these things I delight, saith the LORD. |
| 25 Der skal komme dage, da jeg straffer de omskårne: | 25 Se, dage skal komme, lyder det fra Herren, da jeg hjemsøger alle de omskårne, som har forhud: | 25 Behold, the days come, saith the LORD, that I will punish all them which are circumcised with the uncircumcised; |
| 26 Egypten, Juda, Edom, ammonitterne, Moab og alle dem med klippede tindinger, som bor i ørkenen. Alle folkene er uomskårne, men alle israelitterne er uomskårne på hjertet. | 26 Ægypten, Juda, Edom, Ammoniterne, Moab og alle ørkenboere med rundklippet hår; thi hedningerne er alle uomskårne, men alt Israels hus har uomskåret hjerte. | 26 Egypt, and Judah, and Edom, and the children of Ammon, and Moab, and all that are in the utmost corners, that dwell in the wilderness: for all these nations are uncircumcised, and all the house of Israel are uncircumcised in the heart. |