Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Jobs bog 10

1992

1931

King James Version

1 Jeg væmmes ved livet; jeg vil give min klage frit løb og tale i min fortvivlelse. 1 Min sjæl er led ved mit liv, frit løb vil jeg give min klage over ham, i min bitre sjælenød vil jeg tale, 1 My soul is weary of my life; I will leave my complaint upon myself; I will speak in the bitterness of my soul.
2 Jeg vil sige til Gud: Døm mig ikke skyldig, men lad mig vide, hvorfor du fører sag mod mig. 2 sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig! 2 I will say unto God, Do not condemn me; show me wherefore thou contendest with me.
3 Hvad glæde har du af at undertrykke og forkaste det, dine hænder har frembragt, mens du lader lyset stråle over uretfærdiges planer? 3 Gavner det dig at øve vold, at forkaste det værk, dine hænder danned, men smile til gudløses råd? 3 Is it good unto thee that thou shouldest oppress, that thou shouldest despise the work of thine hands, and shine upon the counsel of the wicked?
4 Ser du med dødeliges øjne? Ser du, som mennesker ser? 4 Har du da kødets øjne, ser du, som mennesker ser, 4 Hast thou eyes of flesh? or seest thou as man seeth?
5 Er dine dage som menneskets dage? Er dine år som mandens levedage? 5 er dine dage som menneskets dage, er dine år som mandens dage, 5 Are thy days as the days of man? are thy years as man's days,
6 Du ønsker jo at finde skyld hos mig og leder efter min synd, 6 siden du søger efter min brøde, leder efter min synd, 6 That thou inquirest after mine iniquity, and searchest after my sin?
7 skønt du ved, at jeg er uskyldig; men ingen kan rives ud af din hånd! 7 endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din hånd er der ingen redning!7 Thou knowest that I am not wicked; and there is none that can deliver out of thine hand.
8 Dine hænder dannede og skabte mig, og nu skifter du sind og tilintetgør mig! 8 Dine, hænder gjorde og danned mig først, så skifter du sind og gør mig til intet! 8 Thine hands have made me and fashioned me together round about; yet thou dost destroy me.
9 Husk, at du formede mig som ler, og nu gør du mig til jord igen. 9 Kom i hu, at du dannede mig som ler, og til støv vil du atter gøre mig! 9 Remember, I beseech thee, that thou hast made me as the clay; and wilt thou bring me into dust again?
10 Duhældte mig op som mælk og lod mig stivne til ost. 10 Mon du ikke hældte mig ud som mælk og lod mig skørne som ost, 10 Hast thou not poured me out as milk, and curdled me like cheese?
11 Så klædte du mig i hud og kød og vævede mig sammen af knogler og sener. 11 iklædte mig hud og kød og fletted mig sammen med ben og sener? 11 Thou hast clothed me with skin and flesh, and hast fenced me with bones and sinews.
12 Liv og lykke gav du mig, omsorgsfuldt vogtede du mit liv. 12 Du gav mig liv og livskraft, din omhu vogted min ånd 12 Thou hast granted me life and favour, and thy visitation hath preserved my spirit.
13 Men du skjulte det i hjertet, jeg ved, du havde dette i sinde: 13 Og så gemte du dog i dit hjerte på dette, jeg skønner, dit øjemed var: 13 And these things hast thou hid in thine heart: I know that this is with thee.
14 At vogte på mig, hvis jeg syndede, og ikke lade min skyld ustraffet. 14 Synded jeg, vogted du på mig og tilgav ikke min brøde. 14 If I sin, then thou markest me, and thou wilt not acquit me from mine iniquity.
15 Ve mig, om jeg var skyldig! Men jeg er uskyldig og kan ikke løfte hovedet! Jeg er mæt af skændsel, mættet med elendighed! 15 Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulle dog ikke løfte mit hoved, men mættes med skændsel, kvæges med nød. 15 If I be wicked, woe unto me; and if I be righteous, yet will I not lift up my head. I am full of confusion; therefore see thou mine affliction;
16 Holdt jeg hovedet højt, ville du jage mig som en løve og på ny handle ubegribeligt mod mig. 16 Knejsed jeg, jog du mig som en løve, handlede atter ufatteligt med mig; 16 For it increaseth. Thou huntest me as a fierce lion: and again thou showest thyself marvellous upon me.
17 Du ville føre nye vidner mod mig, øge din uvilje mod mig, sende hær efter hær imod mig. 17 nye vidner førte du mod mig, øged din uvilje mod mig, opbød atter en hær imod mig! 17 Thou renewest thy witnesses against me, and increasest thine indignation upon me; changes and war are against me.
18 Hvorfor lod du mig komme ud af moders liv? Gid jeg var død dengang, uset af noget øje! 18 Hvi drog du mig da af moders liv? Jeg burde have udåndet, uset af alle; 18 Wherefore then hast thou brought me forth out of the womb? Oh that I had given up the ghost, and no eye had seen me!
19 Så ville det være, som om jeg aldrig havde været til, fra moders liv var jeg blevet båret til graven. 19 jeg burde have været som aldrig født, været ført til graven fra moders skød. 19 I should have been as though I had not been; I should have been carried from the womb to the grave.
20 Mit liv er så kort, han må holde op, han må lade mig være, så jeg kan blive lidt glad, 20 Er ej mine livsdage få? Så slip mig, at jeg kan kvæges lidt, 20 Are not my days few? cease then, and let me alone, that I may take comfort a little,
21 før jeg går bort til mørkets og mulmets land, hvorfra jeg ikke vender tilbage, 21 før jeg for evigt går bort til mørkets og mulmets land, 21 Before I go whence I shall not return, even to the land of darkness and the shadow of death;
22 det land, der er mørkt som det dybeste mørke, med mulm, uden orden, hvor lyset er som det dybeste mørke. 22 landet med bælgmørkt mulm, med mørke og uden orden, hvor lyset selv er som mørket.« 22 A land of darkness, as darkness itself; and of the shadow of death, without any order, and where the light is as darkness.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel