Jobs bog 10 |
1992 | 1931 | King James Version |
1 Jeg væmmes ved livet; jeg vil give min klage frit løb og tale i min fortvivlelse. | 1 Min sjæl er led ved mit liv, frit løb vil jeg give min klage over ham, i min bitre sjælenød vil jeg tale, | 1 My soul is weary of my life; I will leave my complaint upon myself; I will speak in the bitterness of my soul. |
2 Jeg vil sige til Gud: Døm mig ikke skyldig, men lad mig vide, hvorfor du fører sag mod mig. | 2 sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig! | 2 I will say unto God, Do not condemn me; show me wherefore thou contendest with me. |
3 Hvad glæde har du af at undertrykke og forkaste det, dine hænder har frembragt, mens du lader lyset stråle over uretfærdiges planer? | 3 Gavner det dig at øve vold, at forkaste det værk, dine hænder danned, men smile til gudløses råd? | 3 Is it good unto thee that thou shouldest oppress, that thou shouldest despise the work of thine hands, and shine upon the counsel of the wicked? |
4 Ser du med dødeliges øjne? Ser du, som mennesker ser? | 4 Har du da kødets øjne, ser du, som mennesker ser, | 4 Hast thou eyes of flesh? or seest thou as man seeth? |
5 Er dine dage som menneskets dage? Er dine år som mandens levedage? | 5 er dine dage som menneskets dage, er dine år som mandens dage, | 5 Are thy days as the days of man? are thy years as man's days, |
6 Du ønsker jo at finde skyld hos mig og leder efter min synd, | 6 siden du søger efter min brøde, leder efter min synd, | 6 That thou inquirest after mine iniquity, and searchest after my sin? |
7 skønt du ved, at jeg er uskyldig; men ingen kan rives ud af din hånd! | 7 endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din hånd er der ingen redning! | 7 Thou knowest that I am not wicked; and there is none that can deliver out of thine hand. |
8 Dine hænder dannede og skabte mig, og nu skifter du sind og tilintetgør mig! | 8 Dine, hænder gjorde og danned mig først, så skifter du sind og gør mig til intet! | 8 Thine hands have made me and fashioned me together round about; yet thou dost destroy me. |
9 Husk, at du formede mig som ler, og nu gør du mig til jord igen. | 9 Kom i hu, at du dannede mig som ler, og til støv vil du atter gøre mig! | 9 Remember, I beseech thee, that thou hast made me as the clay; and wilt thou bring me into dust again? |
10 Duhældte mig op som mælk og lod mig stivne til ost. | 10 Mon du ikke hældte mig ud som mælk og lod mig skørne som ost, | 10 Hast thou not poured me out as milk, and curdled me like cheese? |
11 Så klædte du mig i hud og kød og vævede mig sammen af knogler og sener. | 11 iklædte mig hud og kød og fletted mig sammen med ben og sener? | 11 Thou hast clothed me with skin and flesh, and hast fenced me with bones and sinews. |
12 Liv og lykke gav du mig, omsorgsfuldt vogtede du mit liv. | 12 Du gav mig liv og livskraft, din omhu vogted min ånd | 12 Thou hast granted me life and favour, and thy visitation hath preserved my spirit. |
13 Men du skjulte det i hjertet, jeg ved, du havde dette i sinde: | 13 Og så gemte du dog i dit hjerte på dette, jeg skønner, dit øjemed var: | 13 And these things hast thou hid in thine heart: I know that this is with thee. |
14 At vogte på mig, hvis jeg syndede, og ikke lade min skyld ustraffet. | 14 Synded jeg, vogted du på mig og tilgav ikke min brøde. | 14 If I sin, then thou markest me, and thou wilt not acquit me from mine iniquity. |
15 Ve mig, om jeg var skyldig! Men jeg er uskyldig og kan ikke løfte hovedet! Jeg er mæt af skændsel, mættet med elendighed! | 15 Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulle dog ikke løfte mit hoved, men mættes med skændsel, kvæges med nød. | 15 If I be wicked, woe unto me; and if I be righteous, yet will I not lift up my head. I am full of confusion; therefore see thou mine affliction; |
16 Holdt jeg hovedet højt, ville du jage mig som en løve og på ny handle ubegribeligt mod mig. | 16 Knejsed jeg, jog du mig som en løve, handlede atter ufatteligt med mig; | 16 For it increaseth. Thou huntest me as a fierce lion: and again thou showest thyself marvellous upon me. |
17 Du ville føre nye vidner mod mig, øge din uvilje mod mig, sende hær efter hær imod mig. | 17 nye vidner førte du mod mig, øged din uvilje mod mig, opbød atter en hær imod mig! | 17 Thou renewest thy witnesses against me, and increasest thine indignation upon me; changes and war are against me. |
18 Hvorfor lod du mig komme ud af moders liv? Gid jeg var død dengang, uset af noget øje! | 18 Hvi drog du mig da af moders liv? Jeg burde have udåndet, uset af alle; | 18 Wherefore then hast thou brought me forth out of the womb? Oh that I had given up the ghost, and no eye had seen me! |
19 Så ville det være, som om jeg aldrig havde været til, fra moders liv var jeg blevet båret til graven. | 19 jeg burde have været som aldrig født, været ført til graven fra moders skød. | 19 I should have been as though I had not been; I should have been carried from the womb to the grave. |
20 Mit liv er så kort, han må holde op, han må lade mig være, så jeg kan blive lidt glad, | 20 Er ej mine livsdage få? Så slip mig, at jeg kan kvæges lidt, | 20 Are not my days few? cease then, and let me alone, that I may take comfort a little, |
21 før jeg går bort til mørkets og mulmets land, hvorfra jeg ikke vender tilbage, | 21 før jeg for evigt går bort til mørkets og mulmets land, | 21 Before I go whence I shall not return, even to the land of darkness and the shadow of death; |
22 det land, der er mørkt som det dybeste mørke, med mulm, uden orden, hvor lyset er som det dybeste mørke. | 22 landet med bælgmørkt mulm, med mørke og uden orden, hvor lyset selv er som mørket.« | 22 A land of darkness, as darkness itself; and of the shadow of death, without any order, and where the light is as darkness. |