Jobs bog 13 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Alt dette har jeg selv set, jeg har selv hørt det og fattet det. | 1 Se, mit øje har skuet alt dette, mit øre har hørt og mærket sig det; | 1 Lo, mine eye hath seen all this, mine ear hath heard and understood it. |
| 2 Jeg ved lige så meget som I, jeg står ikke tilbage for jer. | 2 hvad I ved, ved også jeg, jeg falder ikke igennem for jer. | 2 What ye know, the same do I know also: I am not inferior unto you. |
| 3 Men jeg vil tale til den Almægtige, jeg ønsker at forsvare mig over for Gud. | 3 Men til den almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gå i rette, | 3 Surely I would speak to the Almighty, and I desire to reason with God. |
| 4 I er kun hyklere, kvaksalvere er I alle. | 4 mens I smører på med løgn; usle læger er I til hobe. | 4 But ye are forgers of lies, ye are all physicians of no value. |
| 5 Gid I ville tie stille, så kunne man tiltro jer visdom! | 5 Om I dog ville tie stille, så kunne I regnes for vise! | 5 O that ye would altogether hold your peace! and it should be your wisdom. |
| 6 Hør dog på mit indlæg, lyt til mig, når jeg fremlægger min sag. | 6 Hør dog mit klagemål, mærk mine læbers anklage! | 6 Hear now my reasoning, and hearken to the pleadings of my lips. |
| 7 Vil I forsvare Gud med løgn? Vil I forsvare ham med falskhed? | 7 forsvarer I Gud med uret, forsvarer I ham med svig? | 7 Will ye speak wickedly for God? and talk deceitfully for him? |
| 8 Er det Gud, I tager parti for? Er det hans sag, I fører? | 8 vil I tage parti for ham, vil I træde i skranken for Gud? | 8 Will ye accept his person? will ye contend for God? |
| 9 Slipper I godt fra det, når han ransager jer? Kan I narre ham, som man narrer et menneske? | 9 Går det godt, når han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et menneske? | 9 Is it good that he should search you out? or as one man mocketh another, do ye so mock him? |
| 10 Nej, han vil gå i rette med jer, når I på forhånd har taget parti. | 10 revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske. | 10 He will surely reprove you, if ye do secretly accept persons. |
| 11 Er I ikke overvældet af hans højhed, er I ikke grebet af rædsel for ham? | 11 Vil ikke hans højhed skræmme jer og hans rædsel falde på eder? | 11 Shall not his excellency make you afraid? and his dread fall upon you? |
| 12 Jeres udsagn er af aske, jeres svar er af ler. | 12 Eders tankesprog bliver til askesprog, som skjolde af ler eders skjolde. | 12 Your remembrances are like unto ashes, your bodies to bodies of clay. |
| 13 Ti stille, og lad mig komme til orde, så må det gå mig, som det kan! | 13 Ti stille, at jeg kan tale, så overgå mig, hvad der vil! | 13 Hold your peace, let me alone, that I may speak, and let come on me what will. |
| 14 Jeg vover pelsen og sætter livet på spil; | 14 jeg vil bære mit kød i tænderne og tage mit liv i min hånd; | 14 Wherefore do I take my flesh in my teeth, and put my life in mine hand? |
| 15 lad ham slå mig ihjel, jeg venter ham! Åbenlyst vil jeg forsvare min færd. | 15 se, han slår mig ihjel, jeg har intet håb, dog lægger jeg for ham min færd. | 15 Though he slay me, yet will I trust in him: but I will maintain mine own ways before him. |
| 16 Det kan blive min redning, for ingen gudløs tør træde frem for ham. | 16 Det er i sig selv en sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham! | 16 He also shall be my salvation: for an hypocrite shall not come before him. |
| 17 Hør dog på, hvad jeg har at sige, lyt til, hvad jeg har at fremføre. | 17 Hør nu ret på mit ord, lad mig tale for eders ører! | 17 Hear diligently my speech, and my declaration with your ears. |
| 18 Jeg fremlægger nu min sag, jeg ved, jeg har ret. | 18 Se, til rettergang er jeg rede, jeg ved, at retten er min! | 18 Behold now, I have ordered my cause; I know that I shall be justified. |
| 19 Kan nogen anklage mig med rette, så vil jeg tie og dø. | 19 Hvem kan vel trætte med mig? Da skulle jeg tie og opgive ånden! | 19 Who is he that will plead with me? for now, if I hold my tongue, I shall give up the ghost. |
| 20 Kun to ting skal du skåne mig for, ellers må jeg skjule mig for dig: | 20 Kun for to ting skåne du mig, så kryber jeg ikke i skjul for dig: | 20 Only do not two things unto me: then will I not hide myself from thee. |
| 21 Din hånd, som ligger på mig, skal du fjerne, og skrækken for dig må ikke overvælde mig. | 21 din hånd må du tage fra mig, din rædsel skræmme mig ikke! | 21 Withdraw thine hand far from me: and let not thy dread make me afraid. |
| 22 Stævn mig, så skal jeg give møde, eller lad mig tale, så kan du svare mig. | 22 Så stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare! | 22 Then call thou, and I will answer: or let me speak, and answer thou me. |
| 23 Hvor ofte har jeg forbrudt mig og syndet? Påvis mine overtrædelser og synder! | 23 Hvor stor er min skyld og synd? Lad mig vide min brøde og synd! | 23 How many are mine iniquities and sins? make me to know my transgression and my sin. |
| 24 Hvorfor skjuler du dit ansigt og regner mig for din fjende? | 24 Hvi skjuler du dog dit åsyn og regner mig for din fjende? | 24 Wherefore hidest thou thy face, and holdest me for thine enemy? |
| 25 Skræmmer du visne blade bort? Forfølger du tørre strå? | 25 Vil du skræmme et henvejret blad, forfølge et vissent strå, | 25 Wilt thou break a leaf driven to and fro? and wilt thou pursue the dry stubble? |
| 26 Du dikterer mig jo bitre vilkår og drager mig til ansvar for min ungdoms synder; | 26 at du skriver mig så bitter en dom og lader mig arve min ungdoms skyld, | 26 For thou writest bitter things against me, and makest me to possess the iniquities of my youth. |
| 27 du lægger mine fødder i blokken, du vogter på alle mine veje og afstikker de spor, mine fødder skal træde. | 27 lægger mine fødder i blokken, vogter på alle mine veje, indkredser mine fødders trin! | 27 Thou puttest my feet also in the stocks, and lookest narrowly unto all my paths; thou settest a print upon the heels of my feet. |
| 28 Det er som en sæk, der er slidt, som klæder, der er mølædt. | 28 Og så er han dog som smuldrende trøske, som klæder, der ædes op af møl, | 28 And he, as a rotten thing, consumeth, as a garment that is moth eaten. |