Jobs bog 15 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Da sagde Elifaz fra Teman: | 1 Så tog temaniten Elifaz til orde og sagde: | 1 Then answered Eliphaz the Temanite, and said, |
| 2 Ville den vise svare hen i vejret eller fylde sig med østenvinden, | 2 »Mon vismand svarer med mundsvejr og fylder sit indre med østenvind | 2 Should a wise man utter vain knowledge, and fill his belly with the east wind? |
| 3 forsvare sig med ord, der intet nytter, ord, der intet gavner? | 3 for at hævde sin ret med gavnløs tale, med ord, som intet båder? | 3 Should he reason with unprofitable talk? or with speeches wherewith he can do no good? |
| 4 Oven i købet nedbryder du gudsfrygt og svækker fromhed over for Gud. | 4 Desuden nedbryder du gudsfrygt og krænker den stilhed, som tilkommer Gud. | 4 Yea, thou castest off fear, and restrainest prayer before God. |
| 5 Det er din synd, der lærer dig at tale, du vælger de snediges sprog. Men din mund dømmer dig skyldig, ikke jeg, dine læber vidner imod dig. | 5 Din skyld oplærer din mund, du vælger de listiges sprog. Din mund domfælder dig, ikke jeg, dine læber vidner imod dig! | 5 For thy mouth uttereth thine iniquity, and thou choosest the tongue of the crafty. |
| 7 Blev du født som det første menneske? Kom du til verden forud for højene? | 7 Var du den første, der fødtes, kom du til verden, før højene var? | 7 Thine own mouth condemneth thee, and not I: yea, thine own lips testify against thee.Art thou the first man that was born? or wast thou made before the hills? |
| 8 Var du tilhører, da Gud holdt råd, og rev du visdommen til dig? | 8 Mon du lytted til, da Gud holdt råd, og mon du rev visdommen til dig? | 8 Hast thou heard the secret of God? and dost thou restrain wisdom to thyself? |
| 9 Hvad ved du, som vi ikke ved? Har du en indsigt, vi ikke har? | 9 hvad ved du, som vi ikke ved, hvad forstår du, som vi ikke kender? | 9 What knowest thou, that we know not? what understandest thou, which is not in us? |
| 10 Blandt os er der gamle og oldinge, der er langt ældre end din far. | 10 Også vi har en gammel iblandt os, en olding, hvis dage er fler end din faders! | 10 With us are both the grayheaded and very aged men, much elder than thy father. |
| 11 Er Guds trøst dig ikke nok, ord der er talt til dig i mildhed? | 11 er Guds trøst dig for lidt, det ord, han mildelig talede til dig? | 11 Are the consolations of God small with thee? is there any secret thing with thee? |
| 12 Hvorfor har du mistet besindelsen, hvorfor blinker du med øjnene? | 12 hvi river dit hjerte dig hen, hvi ruller dit øje vildt? | 12 Why doth thine heart carry thee away? and what do thy eyes wink at, |
| 13 Du vender din vrede mod Gud og bruger mund! | 13 Thi du vender din harme mod Gud og udstøder ord af din mund. | 13 That thou turnest thy spirit against God, and lettest such words go out of thy mouth? |
| 14 Hvordan kan et menneske være uden skyld, enkvindefødt være retfærdig? | 14 Hvor kan et menneske være rent, en kvindefødt have ret? | 14 What is man, that he should be clean? and he which is born of a woman, that he should be righteous? |
| 15 Når Gud ikke engang kan stole på sine hellige, og himlen ikke er ren i hans øjne, | 15 End ikke sine hellige tror han, og himlen er ikke ren i hans øjne, | 15 Behold, he putteth no trust in his saints; yea, the heavens are not clean in his sight. |
| 16 hvor meget mindre da et afskyeligt og fordærvet menneske, der drikker uret, som var det vand! | 16 hvad da den stygge, den onde, manden, der drikker uret som vand! | 16 How much more abominable and filthy is man, which drinketh iniquity like water? |
| 17 Jeg har noget at sige dig, hør på mig! Jeg vil fortælle dig, hvad jeg selv har set, | 17 Jeg vil sige dig noget, hør mig, jeg fortæller, hvad jeg har set, | 17 I will show thee, hear me; and that which I have seen I will declare; |
| 18 hvad de vise mænd har berettet og deres fædre ikke holdt skjult. | 18 hvad vise mænd har forkyndt, deres fædre ikke dulgt, | 18 Which wise men have told from their fathers, and have not hid it: |
| 19 Kun til dem blev landet givet, ingen fremmede færdedes blandt dem. | 19 dem alene var landet givet, ingen fremmed færdedes blandt dem: | 19 Unto whom alone the earth was given, and no stranger passed among them. |
| 20 Den uretfærdige skælver af angst alle sine dage, voldsmanden det åremål, der er bestemt for ham. | 20 Den gudløse ængstes hele sit liv, de stakkede år, en voldsmand lever; | 20 The wicked man travaileth with pain all his days, and the number of years is hidden to the oppressor. |
| 21 Gruopvækkende lyde når hans ører; når han tror sig i sikkerhed, kommer ødelæggeren over ham. | 21 rædselslyde fylder hans ører, midt under fred er hærgeren over ham; | 21 A dreadful sound is in his ears: in prosperity the destroyer shall come upon him. |
| 22 Han har ingen tiltro til, at han vender tilbage fra mørket, han er udpeget til at falde for sværdet. | 22 han undkommer ikke fra mørket, opsparet er han for sværdet, | 22 He believeth not that he shall return out of darkness, and he is waited for of the sword. |
| 23 Han flakker om efter føde, men hvor findes den? Han ved, at mørkets dag venter ham. | 23 udset til føde for gribbe, han ved, at han står for fald; | 23 He wandereth abroad for bread, saying, Where is it? he knoweth that the day of darkness is ready at his hand. |
| 24 Trængsel og nød overvælder ham, som en konge, der går til angreb, tvinger de ham i knæ, | 24 mørkets dag vil skræmme ham. Trængsel og angst overvælde ham som en konge, rustet til strid. | 24 Trouble and anguish shall make him afraid; they shall prevail against him, as a king ready to the battle. |
| 25 for han har løftet hånden mod Gud og brystet sig af sin styrke over for den Almægtige, | 25 Thi hånden rakte han ud mod Gud og bød den almægtige trods, | 25 For he stretcheth out his hand against God, and strengtheneth himself against the Almighty. |
| 26 løbet storm imod ham med knejsende nakke bag sine massive, buede skjolde. | 26 stormed bårdnakket mod ham med sine tykke, buede skjolde. | 26 He runneth upon him, even on his neck, upon the thick bosses of his bucklers: |
| 27 Hans ansigt svulmede af fedt, og lænden bugnede af fedme. | 27 Thi han dækked sit ansigt med fedt og samlede huld på sin lænd. | 27 Because he covereth his face with his fatness, and maketh collops of fat on his flanks. |
| 28 Men nu må han tage bolig i ødelagte byer, i huse, der er uden beboere, fordi de er lagt i ruiner. | 28 Tog bolig i byer, der øde lå hen. I huse, man ikke må bo i, bestemt til at ligge i grus. | 28 And he dwelleth in desolate cities, and in houses which no man inhabiteth, which are ready to become heaps. |
| 29 Han bliver ikke ved at være rig, hans velstand varer ikke ved, hans ejendom breder sig ikke i landet. | 29 Han bliver ej rig, hans velstand forgår, til jorden bøjer sig ikke hans aks; | 29 He shall not be rich, neither shall his substance continue, neither shall he prolong the perfection thereof upon the earth. |
| 30 Han slipper ikke ud af mørket. Brændende hede afsvider hans friske skud, og hans blomster knækker i vinden. | 30 han undkommer ikke fra mørket. Solglød udtørrer hans spire, hans blomst rives bort af vinden. | 30 He shall not depart out of darkness; the flame shall dry up his branches, and by the breath of his mouth shall he go away. |
| 31 Han burde ikke fæste lid til løgn, han bliver ført vild og får kun løgn til gengæld! | 31 han stole ikke på tomhed han farer vild thi tomhed skal være hans løn! | 31 Let not him that is deceived trust in vanity: for vanity shall be his recompense. |
| 32 Han visner før tiden, og hans grene grønnes ikke mere. | 32 I utide visner hans stamme, hans palmegren skal ikke grønnes; | 32 It shall be accomplished before his time, and his branch shall not be green. |
| 33 Han er som en vinstok, der taber druerne, som et oliventræ, der kaster blomsterne. | 33 han ryster som ranken sin brue af og kaster som olietræet sin blomst. | 33 He shall shake off his unripe grape as the vine, and shall cast off his flower as the olive. |
| 34 Nej, de gudløses flok er gold, svindlernes telte fortæres af ild. | 34 Thi vanhelliges samfund er goldt, og ild fortærer bestikkelsens telte; | 34 For the congregation of hypocrites shall be desolate, and fire shall consume the tabernacles of bribery. |
| 35 De undfanger ulykke og føder ondskab, deres skød frembringer svig. | 35 svangre med kvide, føder de uret, og deres moderskød fostrer svig! | 35 They conceive mischief, and bring forth vanity, and their belly prepareth deceit. |