Jobs bog 16 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Da sagde Job: | 1 Så tog Job til orde og svarede: | 1 Then Job answered and said, |
| 2 Det har jeg hørt mange gange! I er lige elendige til at trøste. | 2 »Nok har jeg hørt af sligt, besværlige trøstere er I til hobe! | 2 I have heard many such things: miserable comforters are ye all. |
| 3 Er der ingen ende på den tomme snak, eller hvad fejler du, siden du giver det svar? | 3 får mundsvejret aldrig ende? Hvad ægged dig dog til at svare? | 3 Shall vain words have an end? or what emboldeneth thee that thou answerest? |
| 4 Jeg kunne også have talt som I, hvis I havde været i mit sted, jeg kunne have belagt mine ord imod jer og have rystet på hovedet ad jer. | 4 Også jeg kunne tale som I, hvis I kun var i mit sted, føje mine ord imod jer og ryste på hovedet ad jer, | 4 I also could speak as ye do: if your soul were in my soul's stead, I could heap up words against you, and shake mine head at you. |
| 5 Jeg ville også have styrket jer med mine ord, mine medfølende ord ville ikke være udeblevet. | 5 styrke jer med min mund, ej spare på ynksomme ord! | 5 But I would strengthen you with my mouth, and the moving of my lips should asswage your grief. |
| 6 Men taler jeg, vil min smerte ikke holde op, og lader jeg være, går den ikke væk. | 6 Taler jeg, mildnes min smerte ikke og om jeg tier, hvad lindring får jeg? | 6 Though I speak, my grief is not asswaged: and though I forbear, what am I eased? |
| 7 Nu har han kørt mig træt! Du har udryddet alle, der hører mig til, | 7 Dog nu har han udtømt min kraft, du bar ødelagt hele min kreds; | 7 But now he hath made me weary: thou hast made desolate all my company. |
| 8 og mig har du fanget. Mit forfald er blevet et vidne mod mig, det står frem og aflægger vidnesbyrd mod mig. | 8 at du greb mig, gælder som vidnesbyrd mod mig, min magerhed vidner imod mig. | 8 And thou hast filled me with wrinkles, which is a witness against me: and my leanness rising up in me beareth witness to my face. |
| 9 Hans vrede river og slider i mig, han skærer tænder mod mig, mine fjender sender mig hvasse blikke. | 9 Hans vrede river og slider i mig, han skærer tænder imod mig. Fjenderne hvæsser blikket imod mig, | 9 He teareth me in his wrath, who hateth me: he gnasheth upon me with his teeth; mine enemy sharpeneth his eyes upon me. |
| 10 De spærrer gabet op mod mig, de slår mig spottende på kinden og rotter sig sammen mod mig. | 10 de opspiler gabet imod mig, slår mig med hån på kind og flokkes til hobe omkring mig; | 10 They have gaped upon me with their mouth; they have smitten me upon the cheek reproachfully; they have gathered themselves together against me. |
| 11 Gud har udleveret mig til forbrydere, kastet mig i armene på uretfærdige. | 11 Gud gav mig hen i niddingers vold, i gudløses hænder kasted han mig. | 11 God hath delivered me to the ungodly, and turned me over into the hands of the wicked. |
| 12 Tryg var jeg, men så rystede han mig, han greb mig i nakken og slog løs på mig. Han gjorde mig til skydeskive, | 12 Jeg leved i fred, så knuste han mig, han greb mig i nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som skive, | 12 I was at ease, but he hath broken me asunder: he hath also taken me by my neck, and shaken me to pieces, and set me up for his mark. |
| 13 hans pile kom imod mig fra alle sider; uden skånsel gennemborede han mine nyrer, lod min galde løbe ud på jorden. | 13 hans pile flyver omkring mig, han borer i nyrerne uden skånsel, udgyder min galde på jorden; | 13 His archers compass me round about, he cleaveth my reins asunder, and doth not spare; he poureth out my gall upon the ground. |
| 14 Han tilføjede mig flænge på flænge, løb storm imod mig som en kriger. | 14 revne på revne slår han mig, stormer som kriger imod mig. | 14 He breaketh me with breach upon breach, he runneth upon me like a giant. |
| 15 Sørgedragt har jeg syet til min krop, jeg har lagt min livskraft i støvet. | 15 Over min hud har jeg syet sæk og boretmit horn i støvel; | 15 I have sewed sackcloth upon my skin, and defiled my horn in the dust. |
| 16 Mit ansigt er rødt af gråd, og jeg har sorte rande under øjnene, | 16 mit ansigt er rødt af gråd, mine øjenlåg hyllet i mørke, | 16 My face is foul with weeping, and on my eyelids is the shadow of death; |
| 17 skønt der ikke klæber vold ved mine hænder, og min bøn er ren. | 17 skønt der ikke er vold i min hånd, og skønt min bøn er ren! | 17 Not for any injustice in mine hands: also my prayer is pure. |
| 18 Jord, dæk ikke mit blod til! Mit skrig må ikke stedes til hvile. | 18 Dølg ikke, jord, mit blod, mit skrig komme ikke til hvile! | 18 O earth, cover not thou my blood, and let my cry have no place. |
| 19 Også nu har jeg mit vidne i himlen, min forsvarer i det højeste. | 19 Alt nu er mit vidne i himlen, min talsmand er i det høje; | 19 Also now, behold, my witness is in heaven, and my record is on high. |
| 20 Mine venner spotter mig, grædende vender jeg blikket mod Gud. | 20 gid min ven lod sig finde! Mit øje vender sig med tårer til Gud, | 20 My friends scorn me: but mine eye poureth out tears unto God. |
| 21 Gid han ville skaffe en mand ret over for Gud og et menneske ret over for sin næste; | 21 at han skifter ret mellem manden og Gud, mellem mennesket og hans ven! | 21 O that one might plead for a man with God, as a man pleadeth for his neighbour! |
| 22 for der går ikke mange år, før jeg må gå den vej, ad hvilken jeg ikke vender tilbage. | 22 Thi talte er de kommende år, jeg skal ud på en færd, jeg ej vender hjem fra. | 22 When a few years are come, then I shall go the way whence I shall not return. |