Jobs bog 19 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Da sagde Job: | 1 Så tog Job til orde og svarede: | 1 Then Job answered and said, |
| 2 Hvor længe vil I plage mig og knuse mig med jeres ord? | 2 »Hvor længe vil I krænke min sjæl og slå mig sønder med ord? | 2 How long will ye vex my soul, and break me in pieces with words? |
| 3 Nu har I ti gange gjort mig til spot, I skammer jer ikke for at gøre mig uret. | 3 I håner mig nu for tiende gang, mishandler mig uden skam. | 3 These ten times have ye reproached me: ye are not ashamed that ye make yourselves strange to me. |
| 4 Har jeg virkelig fejlet, så bliver det min egen sag. | 4 Har jeg da virkelig fejlet, hænger der fejl ved mig? | 4 And be it indeed that I have erred, mine error remaineth with myself. |
| 5 Hvis I virkelig kan hovere over mig og gå i rette med mig, så jeg bliver til spot, | 5 Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde? | 5 If indeed ye will magnify yourselves against me, and plead against me my reproach: |
| 6 skal I vide, at det er Gud, der krænker mig og kaster sit garn over mig. | 6 Så vid da, at Gud har bøjet min ret, omspændt mig med sit net. | 6 Know now that God hath overthrown me, and hath compassed me with his net. |
| 7 Jeg skriger: Vold! men får ikke svar. Jeg råber om hjælp, men der er ingen ret. | 7 Se, jeg skriger: vold! men får ikke svar, råber om hjælp, der er ingen ret. | 7 Behold, I cry out of wrong, but I am not heard: I cry aloud, but there is no judgment. |
| 8 Han spærrer min vej, så jeg ikke kan komme frem; han lægger mørke over mine stier. | 8 Han spærred min vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine stier i mørke; | 8 He hath fenced up my way that I cannot pass, and he hath set darkness in my paths. |
| 9 Han tager min ære fra mig og fjerner kronen fra mit hoved. | 9 han klædte mig af for min ære, berøved mit hoved kronen, | 9 He hath stripped me of my glory, and taken the crown from my head. |
| 10 Helt og holdent bryder han mig ned, så jeg må gå bort, mit håb rykker han op som et træ. | 10 brød mig ned overalt, så jeg må bort, oprykked mit håb som træet; | 10 He hath destroyed me on every side, and I am gone: and mine hope hath he removed like a tree. |
| 11 Hans vrede flammer op imod mig, og han regner mig for sin fjende. | 11 hans vrede blussede mod mig, han regner mig for sin fjende; | 11 He hath also kindled his wrath against me, and he counteth me unto him as one of his enemies. |
| 12 Alle hans krigerskarer rykker frem, de baner sig vej imod mig og belejrer mit telt. | 12 samlede rykker hans flokke frem og bryder sig vej imod mig, de lejrer sig om mit telt. | 12 His troops come together, and raise up their way against me, and encamp round about my tabernacle. |
| 13 Mine brødre holder sig på afstand af mig, for dem, der kender mig, er jeg en fremmed. | 13 Mine brødre har fjernet sig fra mig, venner er fremmede for mig, | 13 He hath put my brethren far from me, and mine acquaintance are verily estranged from me. |
| 14 Mine nærmeste og mine bekendte har forladt mig, de folk, jeg havde boende, har glemt mig. | 14 mine nærmeste og hendinge holder sig fra mig, de, der er i mit hus, har glemt mig; | 14 My kinsfolk have failed, and my familiar friends have forgotten me. |
| 15 Mine trælkvinder regner mig for en fremmed, i deres øjne er jeg en udlænding. | 15 mine piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres øjne; | 15 They that dwell in mine house, and my maids, count me for a stranger: I am an alien in their sight. |
| 16 Kalder jeg på min tjener, svarer han ikke; det er mig, der må bønfalde ham. | 16 ej svarer min træl, når jeg kalder, jeg må trygle ham med min mund; | 16 I called my servant, and he gave me no answer; I entreated him with my mouth. |
| 17 Min kone væmmes ved min ånde og mine brødre ved min stank. | 17 ved min ånde væmmes min hustru, mine egne brødre er jeg en stank; | 17 My breath is strange to my wife, though I entreated for the children's sake of mine own body. |
| 18 Selv børn foragter mig, når jeg rejser mig, snakker de om mig. | 18 selv drenge agter mig ringe, når jeg reljsermig, taler de mod mig; | 18 Yea, young children despised me; I arose, and they spake against me. |
| 19 Alle mine nære venner afskyr mig, og de, jeg holder af, vender sig imod mig. | 19 standsfælleræmmes til hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig. | 19 All my inward friends abhorred me: and they whom I loved are turned against me. |
| 20 Jeg er ikke andet end skind og ben, jeg er kun lige sluppet igennem med livet i behold. | 20 benene hænger fast ved min hud, med kødet i tænderne slap jeg bort. | 20 My bone cleaveth to my skin and to my flesh, and I am escaped with the skin of my teeth. |
| 21 Vær barmhjertige, venner, vær barmhjertige! Guds hånd har jo ramt mig. | 21 nåde, mine venner, nåde, thi Guds hånd har rørt mig! | 21 Have pity upon me, have pity upon me, O ye my friends; for the hand of God hath touched me. |
| 22 Hvorfor forfølger I mig, ligesom Gud gør? Bliver I aldrig mætte af mit kød? | 22 Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit kød? | 22 Why do ye persecute me as God, and are not satisfied with my flesh? |
| 23 Gid mine ord dog var skrevet ned! Gid de var nedfældet på skrift, | 23 Ak, gid mine ord blev skrevet op, blev tegnet op i en bog, | 23 Oh that my words were now written! oh that they were printed in a book! |
| 24 for evigt indridset i klippen, med en griffel af jern og med bly. | 24 med griffel af jern, med bly indristet i hlippen for evigt! | 24 That they were graven with an iron pen and lead in the rock for ever! |
| 25 Dog ved jeg, at min løser lever, til sidst skal han stå frem på jorden. | 25 Men jeg ved, at min løser lever, over støvet vil en forsvarer stå frem. | 25 For I know that my redeemer liveth, and that he shall stand at the latter day upon the earth: |
| 26 Når min hud er skrællet af, når mit kød er tæret bort, skal jeg skue Gud; | 26 når min sønderslidte hud er borte, skal jeg ud fra mit kød skue Gud, | 26 And though after my skin worms destroy this body, yet in my flesh shall I see God: |
| 27 ham skal jeg skue, ham og ingen anden skal mine øjne se. Mit indre fortæres af længsel. | 27 hvem jeg skal se på min side; ham skal mine øjne se, ingen fremmed! Mine nyrer forgår i mit indre! | 27 Whom I shall see for myself, and mine eyes shall behold, and not another; though my reins be consumed within me. |
| 28 Når I siger: "Vi vil forfølge ham, vi vil finde ondets rod hos ham," | 28 Når I siger: »Hor vi skal forfølge ham, sagens rod vil vi udfinde hos ham!« | 28 But ye should say, Why persecute we him, seeing the root of the matter is found in me? |
| 29 så frygt I selv for sværdet, for den slags synder straffes med sværd. I må forstå, at der er en dom! | 29 Så tag jer i vare for sværdet; thi vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en dom! | 29 Be ye afraid of the sword: for wrath bringeth the punishments of the sword, that ye may know there is a judgment. |