Jobs bog 21 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Da sagde Job: | 1 Så tog Job til orde og svarede: | 1 But Job answered and said, |
| 2 Hør dog på, hvad jeg har at sige, lad det være den trøst, I kan give mig. | 2 »Hør dog, hør mine ord, lad det være trøsten, I giver! | 2 Hear diligently my speech, and let this be your consolations. |
| 3 Bær over med mig, mens jeg taler; når jeg har talt, kan I håne mig. | 3 Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo håne! | 3 Suffer me that I may speak; and after that I have spoken, mock on. |
| 4 Retter jeg min klage til mennesker? Hvorfor skulle jeg ikke være utålmodig? | 4 Gælder min klage mennesker? Hvi skulle jeg ej være utålmodig? | 4 As for me, is my complaint to man? and if it were so, why should not my spirit be troubled? |
| 5 Se dog på mig, og gys, læg hånden på munden! | 5 Vend jer til mig og stivn af rædsel, læg hånd på mund! | 5 Mark me, and be astonished, and lay your hand upon your mouth. |
| 6 Jeg fyldes af rædsel, når jeg tænker på det, frygten griber min krop. | 6 Jeg gruer, når jeg tænker derpå, mit legeme gribes af skælven: | 6 Even when I remember I am afraid, and trembling taketh hold on my flesh. |
| 7 Hvorfor får ugudelige lov til at leve, selv når de bliver gamle, er de stærke og sunde. | 7 De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i kraft? | 7 Wherefore do the wicked live, become old, yea, are mighty in power? |
| 8 Deres børn lever trygt hos dem, deres afkom trives for deres øjne; | 8 Deres æt har de blivende hos sig, deres afkom for deres øjne; | 8 Their seed is established in their sight with them, and their offspring before their eyes. |
| 9 deres familier har fred for rædsel, de rammes ikke af Guds stok. | 9 deres huse er sikre mod rædsler, Guds svøbe rammer dem ikke; | 9 Their houses are safe from fear, neither is the rod of God upon them. |
| 10 Når deres tyre springer på køerne, slår det ikke fejl, køerne kælver, de kaster ikke kalven. | 10 ej springer deres tyr forgæves, koen kælver, den kaster ikke; | 10 Their bull gendereth, and faileth not; their cow calveth, and casteth not her calf. |
| 11 Deres børn kan løbe frit omkring som får, deres afkom springer omkring, | 11 de slipper deres drenge ud som får, deres børneflok boltrer sig ret; | 11 They send forth their little ones like a flock, and their children dance. |
| 12 de synger til pauke og citer og jubler til tonerne fra fløjten. | 12 de synger til pauke og citer, er glade til fløjtens toner; | 12 They take the timbrel and harp, and rejoice at the sound of the organ. |
| 13 De henlever deres dage i lykke, og med fred synker de i dødsriget. | 13 de lever deres dage i lykke og synker med fred i dødsriget, | 13 They spend their days in wealth, and in a moment go down to the grave. |
| 14 Men til Gud siger de: "Lad os i fred! Vi vil ikke vide af dine veje. | 14 skønt de siger til Gud: »Gå fra os, at kende dine veje er ikke vor lyst! | 14 Therefore they say unto God, Depart from us; for we desire not the knowledge of thy ways. |
| 15 Hvad er den Almægtige, at vi skulle dyrke ham? Hvad gavn har vi af at bede til ham?" | 15 den almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad gavn at banke på hos ham?« | 15 What is the Almighty, that we should serve him? and what profit should we have, if we pray unto him? |
| 16 Holder de ikke lykken i deres egen hånd?? De ugudeliges planer er langt borte fra mig. | 16 Er ej deres lykke i deres hånd og gudløses råd ham fjernt? | 16 Lo, their good is not in their hand: the counsel of the wicked is far from me. |
| 17 Hvor tit slukkes ugudeliges lampe? Hvor tit rammes de af ulykke? Hvor tit tildeler Gud dem smerte i sin vrede? | 17 når går de gudløses lampe ud og når kommer ulykken over dem? Når deler han loddet ud i sin vrede, | 17 How oft is the candle of the wicked put out! and how oft cometh their destruction upon them! God distributeth sorrows in his anger. |
| 18 Bliver de som strå for vinden, som avner, stormen fejer væk? | 18 så de bliver som strå for vinden, som avner, storm fører bort? | 18 They are as stubble before the wind, and as chaff that the storm carrieth away. |
| 19 Gud gemmer måske ulykken til hans børn? Han skulle hellere lade ham selv undgælde, så han fik det at mærke; | 19 Gemmer Gud hans ulykkeslod til hans børn? Ham selv gengælde han, så han mærker det, | 19 God layeth up his iniquity for his children: he rewardeth him, and he shall know it. |
| 20 med egne øjne skulle han se sin undergang, selv skulle han drikke den Almægtiges vrede. | 20 lad ham selv få sit vanheld at se, den almægtiges vrede at drikke! | 20 His eyes shall see his destruction, and he shall drink of the wrath of the Almighty. |
| 21 Hvad bryder han sig om sin familie, når han er død, når hans måneders tal er skåret af? | 21 Thi hvad bryder han sig siden om sit hus, når hans månederstal er udrundet? | 21 For what pleasure hath he in his house after him, when the number of his months is cut off in the midst? |
| 22 Hvem skulle kunne bibringe Gud kundskab, ham som dømmer de høje magter? | 22 Kan man vel tage Gud i skole, ham, som dømmer de højeste væsner? | 22 Shall any teach God knowledge? seeing he judgeth those that are high. |
| 23 Den ene dør, når han er på sit højeste, helt sorgløs og tryg, | 23 en dør jo på lykkens tinde, helt tryg og så helt uden sorger: | 23 One dieth in his full strength, being wholly at ease and quiet. |
| 24 med indvolde fulde af fedt og med saftig knoglemarv; | 24 hans spande er fulde af mælk, hans knogler af saftig marv; | 24 His breasts are full of milk, and his bones are moistened with marrow. |
| 25 den anden dør i fortvivlelse uden at have smagt lykken. | 25 med bitter sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen lykke; | 25 And another dieth in the bitterness of his soul, and never eateth with pleasure. |
| 26 Men begge ligger i støvet, dækket af maddiker. | 26 de lægger sig begge i jorden, og begge dækkes af orme! | 26 They shall lie down alike in the dust, and the worms shall cover them. |
| 27 Jeg ved, hvad I tænker på, I pønser på rænker mod mig. | 27 Se, jeg kender så vel eders tanker og de rænker, I spinder imod mig, | 27 Behold, I know your thoughts, and the devices which ye wrongfully imagine against me. |
| 28 I siger: "Hvor er stormandens hus, hvor er teltet, hvor de ugudelige boede" | 28 når I siger: »Hvor er stormandens hus og det telt, hvor de gudløse bor?« | 28 For ye say, Where is the house of the prince? and where are the dwelling places of the wicked? |
| 29 Spørg dog dem, der har været viden om, læg mærke til, hvad de varsler: | 29 har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres beviser: | 29 Have ye not asked them that go by the way? and do ye not know their tokens, |
| 30 På ulykkens dag skånes den onde, på vredens dag reddes han. | 30 Den onde skånes på ulykkens dag og frelses på vredens dag. | 30 That the wicked is reserved to the day of destruction? they shall be brought forth to the day of wrath. |
| 31 Hvem foreholder ham hans færd op i hans åbne ansigt? Hvem gengælder ham, hvad han har gjort? | 31 Hvem foreholder ham vel hans færd, gengælder ham, hvad han gør? | 31 Who shall declare his way to his face? and who shall repay him what he hath done? |
| 32 Nej, når han bæres til graven, sættes der vagt ved hans gravsted. | 32 til graven bæres han hen, ved hans gravhøj holdes der vagt; | 32 Yet shall he be brought to the grave, and shall remain in the tomb. |
| 33 Han hviler fredeligt i gravkammeret. Et mægtigt ligtog fulgte ham, og i spidsen gik en talløs skare. | 33 i dalbunden hviler han sødt, alverden følger så efter, en flok uden tal gik forud for ham. | 33 The clods of the valley shall be sweet unto him, and every man shall draw after him, as there are innumerable before him. |
| 34 Hvor tom er ikke den trøst, I bringer mig, hvor falske de svar, I kommer med! | 34 hvor tom er den trøst, som I giver! Eders svar - kun svig er tilbage! | 34 How then comfort ye me in vain, seeing in your answers there remaineth falsehood? |