Jobs bog 23 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Da sagde Job: | 1 Så tog Job til orde og svarede: | 1 Then Job answered and said, |
| 2 Jeg klager trodsigt stadigvæk; hans hånd ligger tungt, og jeg sukker. | 2 »Også i dag er der trods i min klage, tungt ligger hans hånd på mit suk! | 2 Even to day is my complaint bitter: my stroke is heavier than my groaning. |
| 3 Gid jeg vidste, hvordan jeg skal finde ham og nå frem til hans bolig. | 3 Ak, vidste jeg vej til at finde ham, kunne jeg nå hans trone! | 3 Oh that I knew where I might find him! that I might come even to his seat! |
| 4 Så ville jeg fremlægge min sag for ham og tage kraftigt til genmæle. | 4 Da ville jeg udrede sagen for ham og fylde min mund med beviser, | 4 I would order my cause before him, and fill my mouth with arguments. |
| 5 Jeg ville få at vide, hvad han havde at svare mig, blive klar over, hvad han havde at sige til mig. | 5 vide, hvad svar han gav mig, skønne, hvad han sagde til mig! | 5 I would know the words which he would answer me, and understand what he would say unto me. |
| 6 Ville han bruge sin vældige styrke i sagen mod mig? Nej, han måtte høre på mig! | 6 Mon han da satte sin almagt imod mig? Nej, visselig agted han på mig; | 6 Will he plead against me with his great power? No; but he would put strength in me. |
| 7 Dér skulle en retskaffen gå i rette med ham, og så var jeg endelig sluppet fri af min dommer. | 7 da gik en oprigtig i rette med ham, og jeg bjærged for evigt min ret. | 7 There the righteous might dispute with him; so should I be delivered for ever from my judge. |
| 8 Men går jeg mod øst, er han der ikke, går jeg mod vest, får jeg ikke øje på ham; | 8 Men går jeg mod øst, da er han der ikke, mod vest, jeg mærker ej til ham; | 8 Behold, I go forward, but he is not there; and backward, but I cannot perceive him: |
| 9 virker han i nord, ser jeg ham ikke, vender han sig mod syd, får jeg ham ikke at se. | 9 jeg søger i nord og ser ham ikke, drejer mod syd og øjner ham ej. | 9 On the left hand, where he doth work, but I cannot behold him: he hideth himself on the right hand, that I cannot see him: |
| 10 Gud kender min færd, prøver han mig, kommer jeg ud som guld. | 10 Thi han kender min vej og min vandel, som guld går jeg frem af hans prøve. | 10 But he knoweth the way that I take: when he hath tried me, I shall come forth as gold. |
| 11 Min fod har fulgt i hans spor, jeg har holdt mig til hans vej uden at bøje af, | 11 Min fod har holdt fast ved hans spor, hans vej har jeg fulgt, veg ikke derfra, | 11 My foot hath held his steps, his way have I kept, and not declined. |
| 12 uden at bryde de bud, han gav, de ord, han talte, har jeg gemt i mit bryst. | 12 fra hans læbers bud er jeg ikke veget, hans ord har jeg gemt i mit bryst. | 12 Neither have I gone back from the commandment of his lips; I have esteemed the words of his mouth more than my necessary food. |
| 13 Men når han vil noget, hvem kan så hindre ham? Han gør, hvad han har lyst til! | 13 Men han gjorde sit valg, hvem hindrer ham han udfører, hvad hans sjæl attrår. | 13 But he is in one mind, and who can turn him? and what his soul desireth, even that he doeth. |
| 14 Sin bestemmelse med mig fører han til ende, og meget af samme slags har jeg i vente fra ham. | 14 Thi han fuldbyrder, hvad han bestemte, og af sligt har han meget for. | 14 For he performeth the thing that is appointed for me: and many such things are with him. |
| 15 Derfor fyldes jeg af rædsel for ham, når jeg indser det, gribes jeg af angst for ham. | 15 Derfor forfærdes jeg for ham og gruer ved tanken om ham. | 15 Therefore am I troubled at his presence: when I consider, I am afraid of him. |
| 16 Gud har gjort mig bange, den Almægtige har slået mig med rædsel. | 16 Ja, Gud har nedbrudt mit mod, forfærdet mig har den almægtige; | 16 For God maketh my heart soft, and the Almighty troubleth me: |
| 17 Men mørket har ikke bragt mig til tavshed, skønt det dybeste mørke skjuler mit ansigt. | 17 thi jeg går til i mørket, mit åsyn dækkes af mulm. | 17 Because I was not cut off before the darkness, neither hath he covered the darkness from my face. |