Jobs bog 24 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Hvorfor har den Almægtige ikke bestemt tiderne? Hvorfor får de, der kender ham, ikke hans dage at se? | 1 Hvorfor har ej den almægtige opsparet tider, hvi får de, som kender ham, ikke hans dage at se? | 1 Why, seeing times are not hidden from the Almighty, do they that know him not see his days? |
| 2 Onde mennesker flytter markskel, de røver kvæg og har det på græs. | 2 De onde flytter markskel, ranede hjorde har de på græs. | 2 Some remove the landmarks; they violently take away flocks, and feed thereof. |
| 3 De bortfører faderløses æsler, de tager enkens okse i pant. | 3 Faderløses æselfører de bort, tager enkens okse som borgen: | 3 They drive away the ass of the fatherless, they take the widow's ox for a pledge. |
| 4 Fattige trænger de bort fra vejen, alle hjælpeløse i landet må holde sig skjult. | 4 De trænger de fattige af vejen. Landets arme må alle skjule sig. | 4 They turn the needy out of the way: the poor of the earth hide themselves together. |
| 5 Som vildæsler i ørkenen går de ud til deres arbejde: De gennemsøger steppen for føde, det er maden til deres børn. | 5 Som ville æsler i ørkenen går de ud til deres gerning søgende efter næring; steppen er brød for børnene. | 5 Behold, as wild asses in the desert, go they forth to their work; rising betimes for a prey: the wilderness yieldeth food for them and for their children. |
| 6 På marken bjærger de sig foder, de samler de sidste druer i den ugudeliges vingård. | 6 De høster på marken om natten, i rigmandens vingård sanker de efter. | 6 They reap every one his corn in the field: and they gather the vintage of the wicked. |
| 7 Om natten ligger de nøgne, uden klæder, uden noget at hylle sig i mod kulden. | 7 Om natten ligger de nøgne, uden klæder, uden tæppe i hulden. | 7 They cause the naked to lodge without clothing, that they have no covering in the cold. |
| 8 Gennemblødt af skybrud fra-bjergene trykker de sig ind til klippevæggen uden at finde ly. | 8 De vædes af bjergenes regnskyl, klamrer sig af mangel på ly til klippen. | 8 They are wet with the showers of the mountains, and embrace the rock for want of a shelter. |
| 9 Faderløse rives fra moders bryst, og hjælpeløses spædbørn tages som pant. | 9 - man river den faderløse fra brystet, tager den armes barn som borgen. | 9 They pluck the fatherless from the breast, and take a pledge of the poor. |
| 10 Nøgne går de omkring, uden klæder, sultende må de slæbe på neg; | 10 Nøgne vandrer de, uden klæder, sultne bærer de neg; | 10 They cause him to go naked without clothing, and they take away the sheaf from the hungry; |
| 11 i middagsheden må de arbejde på terrasserne, de må træde persen, mens de tørster. | 11 mellem murene presser de olie. de træder persen og tørster. | 11 Which make oil within their walls, and tread their winepresses, and suffer thirst. |
| 12 I byen stønner døende, sårede råber om hjælp, men Gud hører ikke bønnen. | 12 De drives fra by og hus, og børnenes hunger skriger. Men Gud, han ænser ej vrangt. | 12 Men groan from out of the city, and the soul of the wounded crieth out: yet God layeth not folly to them. |
| 13 Der er dem, der gør oprør mod Iyset, de kender intet til dets veje, de bliver ikke på dets stier. | 13 Andre hører til lysets fjender, de kender ikke hans veje og holder sig ej på hans stier: | 13 They are of those that rebel against the light; they know not the ways thereof, nor abide in the paths thereof. |
| 14 Før det bliver lyst, står morderen op og slår hjælpeløse og fattige ihjel;om natten er tyven på færde. | 14 Før det lysner, står morderen op, han myrder arm og fattig; om natten sniger tyven sig om; | 14 The murderer rising with the light killeth the poor and needy, and in the night is as a thief. |
| 15 Horkarlen venter til skumringen; han tænker: "Der er ingen, der ser mig," og han dækker ansigtet til. | 15 horkarlens øje lurer på skumring, han tænker: »Intet øje kan se mig!« og skjuler sit ansigt under en maske. | 15 The eye also of the adulterer waiteth for the twilight, saying, No eye shall see me: and disguiseth his face. |
| 16 Når det bliver mørkt, bryder de ind i husene; om dagen lukker de sig inde, for de vil ikke vide af dagslyset. | 16 I mørke bryder de ind i huse, de lukker sig inde om dagen, thi ingen af dem vil vide af lys. | 16 In the dark they dig through houses, which they had marked for themselves in the daytime: they know not the light. |
| 17 For dem alle er mørket morgen, de kender til mørkets rædsler. | 17 For dem er mørket morgen, thi de er kendt med mørkets rædsler. | 17 For the morning is to them even as the shadow of death: if one know them, they are in the terrors of the shadow of death. |
| 18 Men de er ilinger på vandoverfladen. I landet henligger deres jord som forbandet, og ingen finder vej til deres vingårde. | 18 Over vandfladen jages han hen, hans arvelod i landet forbandes, han færdes ikke på vejen til vingården. | 18 He is swift as the waters; their portion is cursed in the earth: he beholdeth not the way of the vineyards. |
| 19 Tørke og hede tager smeltevandet, dødsriget dem, der har syndet. | 19 Som tørke og hede tager snevand, så dødsriget dem, der har syndet. | 19 Drought and heat consume the snow waters: so doth the grave those which have sinned. |
| 20 Deres mor glemmer dem, maddiker mæsker sig med dem, de nævnes ikke længere. Uretten knækkes som et træ. | 20 Han er glemt på sin hjemstavns torv, hans storhed kommes ej mer i hu, uretten knækkes som træet. | 20 The womb shall forget him; the worm shall feed sweetly on him; he shall be no more remembered; and wickedness shall be broken as a tree. |
| 21 De var onde mod ufrugtbare, mod dem, der ikke fik børn, de gjorde ikke godt mod enker. | 21 Han var ond mod den golde, der ikke fødte, mod enken gjorde han ikke vel; | 21 He evil entreateth the barren that beareth not: and doeth not good to the widow. |
| 22 Men Gud river de mægtige bort i sin magt, når han rejser sig, kan ingen være sikker på sit liv. | 22 dem, det gik skævt, rev han bort i sin vælde. Han står op og er ikke tryg på sit liv, | 22 He draweth also the mighty with his power: he riseth up, and no man is sure of life. |
| 23 Han giver dem tryghed, og det kan de støtte sig til; men han holder øje med deres færd. | 23 han styrtes uden håb og støtte, og på hans veje er idel nød. | 23 Though it be given him to be in safety, whereon he resteth; yet his eyes are upon their ways. |
| 24 En kort tid er de på tinderne, så er det ude med dem; de bøjes ned og krøller sammen som mælde, de visner som toppen af et kornaks. | 24 Hans storhed er stakket, så er han ej mer, han bøjes og skrumper ind som melde og skæres af som aksenes top. | 24 They are exalted for a little while, but are gone and brought low; they are taken out of the way as all other, and cut off as the tops of the ears of corn. |
| 25 Sådan er det! Hvem tør påstå, at det er løgn, og gøre mine ord til intet? | 25 Og hvis ikke - hvo gør mig til løgner, hvo gør mine ord til intet? | 25 And if it be not so now, who will make me a liar, and make my speech nothing worth? |