Jobs bog 26 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Da sagde Job: | 1 Så tog Job til orde og svarede: | 1 But Job answered and said, |
| 2 Du er sandelig til hjælp for ham, der er uden kraft, og til frelse for ham, der er uden styrke! | 2 »Hvor har du dog hjulpet ham, den afmægtige, støttet den kraftløse arm! | 2 How hast thou helped him that is without power? how savest thou the arm that hath no strength? |
| 3 Du kan sandelig råde ham, der er uden visdom, og bibringe ham stor indsigt! | 3 Hvor har du dog rådet ham, den uvise, kundgjort en fylde af visdom! | 3 How hast thou counselled him that hath no wisdom? and how hast thou plentifully declared the thing as it is? |
| 4 Med hvis hjælp har du fremført dine ord? Hvis ånd er det, der taler gennem dig? | 4 Hvem hjalp dig med at få ordene frem, hvis ånd mon der talte af dig? | 4 To whom hast thou uttered words? and whose spirit came from thee? |
| 5 Dødningene vånder sig, de som bor under vandene. | 5 Skyggerne skælver af angst, de, som bor under vandene; | 5 Dead things are formed from under the waters, and the inhabitants thereof. |
| 6 Dødsriget ligger åbent for Gud, underverdenen ligger utildækket. | 6 blottet er dødsriget for ham, afgrunden uden dække. | 6 Hell is naked before him, and destruction hath no covering. |
| 7 Han spænder nordhimlen ud over det øde rum, hænger jorden op over det tomme. | 7 Han udspænder norden over det tomme, ophænger jorden på intet; | 7 He stretcheth out the north over the empty place, and hangeth the earth upon nothing. |
| 8 Han snører vandet sammen i skyerne, og skylaget brister ikke under det. | 8 vandet binder han i sine skyer, og skylaget brister ikke derunder; | 8 He bindeth up the waters in his thick clouds; and the cloud is not rent under them. |
| 9 Han dækker fuldmånens ansigt, han lader skylaget brede sig over den. | 9 han fæstner sin trones hjørner og breder sit skylag derover; | 9 He holdeth back the face of his throne, and spreadeth his cloud upon it. |
| 10 Han trak en grænse rundt om vandene, hvor skellet mellem lys og mørke går. | 10 han drog en kreds over vandene, der, hvor lys og mørke skilles. | 10 He hath compassed the waters with bounds, until the day and night come to an end. |
| 11 Himlens) søjler svajede, de blev slået af rædsel ved hans trussel. | 11 Himlens støtter vakler, de gribes af angst ved hans trusel; | 11 The pillars of heaven tremble and are astonished at his reproof. |
| 12 I sin styrke piskede han havet op, i sin indsigt knuste han Rahab. | 12 med vælde bragte han havet til ro og knuste Rahab med kløgt; | 12 He divideth the sea with his power, and by his understanding he smiteth through the proud. |
| 13 Med sin blæst fejede han himlen ren, med sin hånd gennemborede han den flugtsnare slange. | 13 ved hans ånde klarede himlen op hans hånd gennembored den flygtende slange. | 13 By his spirit he hath garnished the heavens; his hand hath formed the crooked serpent. |
| 14 Se, dette er kun fligen af hans værk; det, vi hører om ham, er kun en svag lyd, hvem fatter da tordenbraget fra hans storhed? | 14 Se, det er kun omridset af hans vej, hvad hører vi andet end hvisken? Hans vældes torden, hvo fatter vel den? | 14 Lo, these are parts of his ways: but how little a portion is heard of him? but the thunder of his power who can understand? |