Jobs bog 27 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Og Job fortsatte sin tale: | 1 Job vedblev at fremsætte sit tankesprog: | 1 Moreover Job continued his parable, and said, |
| 2 Så sandt Gud lever, han som har tilsidesat min ret, så sandt den Almægtige lever, han, som har forbitret mit liv: | 2 »Så sandt Gud lever, som satte min ret til side, den almægtige, som gjorde mig mod i hu: | 2 As God liveth, who hath taken away my judgment; and the Almighty, who hath vexed my soul; |
| 3 Så længe jeg har livsånde i mig, og Guds ånde er i min næse, | 3 så længe jeg drager ånde og har Guds Ånde i næsen, | 3 All the while my breath is in me, and the spirit of God is in my nostrils; |
| 4 skal mine læber aldrig tale uret og min tunge aldrig forkynde falskhed. | 4 skal mine læber ej tale uret, min tunge ej fare med svig! | 4 My lips shall not speak wickedness, nor my tongue utter deceit. |
| 5 Jeg giver jer aldrig ret, til min død fastholder jeg min uskyld; | 5 Langt være det fra mig at give jer ret; til jeg udånder, opgiver jeg ikke min uskyld. | 5 God forbid that I should justify you: till I die I will not remove mine integrity from me. |
| 6 jeg står fast på min ret, jeg slipper den ikke, mit hjerte laster mig ikke for en eneste af mine dage. | 6 Jeg hævder min ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine dage piner mit sind. | 6 My righteousness I hold fast, and will not let it go: my heart shall not reproach me so long as I live. |
| 7 Må det gå min fjende som den uretfærdige, min modstander som forbryderen. | 7 Som den gudløse gå det min fjende, min modstander som den lovløse! | 7 Let mine enemy be as the wicked, and he that riseth up against me as the unrighteous. |
| 8 Hvad har den gudløse at håbe på, når livstråden skæres over og Gud tager hans liv? | 8 Thi hvad er den vanhelliges håb, når Gud bortskærer og kræver hans sjæl? | 8 For what is the hope of the hypocrite, though he hath gained, when God taketh away his soul? |
| 9 Hører Gud hans skrig, når nøden kommer over ham? | 9 hører mon Gud hans skrig, når angst kommer over ham? | 9 Will God hear his cry when trouble cometh upon him? |
| 10 Fandt han singlæde i den Almægtige? Påkaldte han altid Gud? | 10 mon han kan fryde sig over den almægtige, føjer han ham, når han påkalder ham? | 10 Will he delight himself in the Almighty? will he always call upon God? |
| 11 Jeg vil belære jer om Guds magt, jeg holder ikke skjult, hvad den Almægtige har i sinde. | 11 Jeg vil lære jer om Guds hånd, den almægtiges tanker dølger jeg ikke; | 11 I will teach you by the hand of God: that which is with the Almighty will I not conceal. |
| 12 I har jo alle sammen set det, hvorfor kommer I så med den tomme snak? | 12 se, selv har I alle set det, hvi har I så tomme tanker? | 12 Behold, all ye yourselves have seen it; why then are ye thus altogether vain? |
| 13 Det er den lod, Gud tildeler den uretfærdige, det er den del, voldsmænd får fra den Almægtige. | 13 Det er den gudløses lod fra Gud, arven, som voldsmænd får fra den almægtige: | 13 This is the portion of a wicked man with God, and the heritage of oppressors, which they shall receive of the Almighty. |
| 14 Hvis han får mange sønner, skal de falde for sværdet, og hans afkom kan ikke spise sig mæt. | 14 Vokser hans sønner, er det for sværdet, hans afkom mættes ikke med brød; | 14 If his children be multiplied, it is for the sword: and his offspring shall not be satisfied with bread. |
| 15 Pesten skal lægge de overlevende i graven, og enkerne skal ikke græde over dem. | 15 de øvrige bringer pesten i graven, deres enker kan ej holde klage over dem. | 15 Those that remain of him shall be buried in death: and his widows shall not weep. |
| 16 Hvis han ophober sølv som støv og samler klæder som skidt, | 16 Opdynger han sølv som støv og samler sig klæder som ler | 16 Though he heap up silver as the dust, and prepare raiment as the clay; |
| 17 så lad ham samle, men den retfærdige skal klæde sig i det, og de skyldfrie skal dele sølvet. | 17 han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og sølvet arver den skyldfri; | 17 He may prepare it, but the just shall put it on, and the innocent shall divide the silver. |
| 18 Han bygger sit hus som et møl, som en vogter laver sin hytte. | 18 han bygger sit hus som en edderkops, som hytten, en vogter gør sig; | 18 He buildeth his house as a moth, and as a booth that the keeper maketh. |
| 19 Som rigmand går han til ro for sidste gang; når han slår øjnene op, er rigdommen borte. | 19 han lægger sig rig, men for sidste ang, han slår øjnene op, og er det ej mer; | 19 The rich man shall lie down, but he shall not be gathered: he openeth his eyes, and he is not. |
| 20 Rædslerne indhenter ham som vandmasser, en nat fejer stormen ham væk. | 20 rædsler når ham som vande, ved nat river stormen ham bort; | 20 Terrors take hold on him as waters, a tempest stealeth him away in the night. |
| 21 Østenstormen løfter ham op, og han er væk, den hvirvler ham bort fra hans hjem. | 21 løftet af østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans sted. | 21 The east wind carrieth him away, and he departeth: and as a storm hurleth him out of his place. |
| 22 Skånselsløst kaster den sig mod ham, den er så voldsom, at han må tage flugten. | 22 Skånselsløst skyder han på ham, i hast må han fly fra hans hånd; | 22 For God shall cast upon him, and not spare: he would fain flee out of his hand. |
| 23 Skadefro klapper folk i hænderne og pifter ham hånligt væk fra hans hjemsted. | 23 man klapper i hænderne mod ham og piber ham bort fra hans sted! | 23 Men shall clap their hands at him, and shall hiss him out of his place. |