Jobs bog 32 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Så opgav de tre mænd at svare Job, fordi han var retfærdig i egne øjne. | 1 Da nu hine tre mænd ikke mere svarede Job, fordi han var retfærdig i sine egne øjne, | 1 So these three men ceased to answer Job, because he was righteous in his own eyes. |
| 2 Men vreden flammede op i Elihu fra Buz, som var søn af Barak'el og var af Rams slægt. Hans vrede flammede op mod Job, fordi Job ville gøre sig retfærdigere end Gud, | 2 blussede vreden op i buziten Elihu, Barak'els søn, af rams slægt. På Job vrededes han, fordi han gjorde sig retfærdigere end Gud, | 2 Then was kindled the wrath of Elihu the son of Barachel the Buzite, of the kindred of Ram: against Job was his wrath kindled, because he justified himself rather than God. |
| 3 og mod hans tre venner, fordi de ikke kunne finde på noget at sige, skønt de anså Job for skyldig. | 3 og på hans tre venner, fordi de ikke fandt noget svar og dog dømte Job skyldig. | 3 Also against his three friends was his wrath kindled, because they had found no answer, and yet had condemned Job. |
| 4 Elihu havde ventet med at tale til Job, fordi vennerne var ældre end han selv. | 4 Elihu havde ventet, så længe de talte med Job, fordi de var ældre end han; | 4 Now Elihu had waited till Job had spoken, because they were elder than he. |
| 5 Da han så, at de tre mænd ikke havde mere at sige, flammede hans vrede op. | 5 men da han så, at de tre mænd intet havde at svare, blussede hans vrede op; | 5 When Elihu saw that there was no answer in the mouth of these three men, then his wrath was kindled. |
| 6 Da sagde Barak'els søn, Elihu fra Buz: Jeg er ung, og I er gamle. Derfor holdt jeg mig frygtsomt tilbage fra at give jer del i min viden; | 6 Og buziten Elihu, Barak'els søn, tog til orde og sagde: ung af dage er jeg, og I er gamle mænd, derfor holdt jeg mig tilbage, angst for at meddele eder min viden; | 6 And Elihu the son of Barachel the Buzite answered and said, I am young, and ye are very old; wherefore I was afraid, and durst not show you mine opinion. |
| 7 jeg tænkte: Lad alderdommen tale, lad den høje alder forkynde visdom. | 7 jeg tænkte: »Lad alderen tale og årenes mængde kundgøre visdom!« | 7 I said, Days should speak, and multitude of years should teach wisdom. |
| 8 Men det er den ånd, som er i mennesket, den Almægtiges ånde, der giver dem indsigt; | 8 Dog ånden, den er i mennesket, og den almægtiges ånde giver dem indsigt; | 8 But there is a spirit in man: and the inspiration of the Almighty giveth them understanding. |
| 9 det er ikke, fordi de er til års, at de er vise, det er ikke, fordi de er gamle, at de ved, hvad ret er. | 9 de gamle er ikke altid de kloge, oldinge ved ej altid, hvad ret er; | 9 Great men are not always wise: neither do the aged understand judgment. |
| 10 Derfor siger jeg: Lyt til mig, nu vil jeg give jer del i min viden. | 10 derfor siger jeg: hør mig, lad også mig komme frem med min viden! | 10 Therefore I said, Hearken to me; I also will show mine opinion. |
| 11 Jeg ventede spændt på, hvad I havde at sige, lyttede efter, om I var forstandige, om I havde tænkt jeres ord igennem. | 11 Jeg biede på, at I skulle tale, lyttede efter forstandige ord, at I skulle finde de rette ord; | 11 Behold, I waited for your words; I gave ear to your reasons, whilst ye searched out what to say. |
| 12 Jeg gav agt på jer, men ingen af jer kunne irettesætte Job eller gendrive hans ord. | 12 jeg agtede nøje på eder; men ingen af eder gendrev Job og gav svar på hans ord. | 12 Yea, I attended unto you, and, behold, there was none of you that convinced Job, or that answered his words: |
| 13 Signu ikke: "Vi fandt visdom hos ham; intet menneske kan slå ham af marken, kun Gud." | 13 Sig nu ikke: »Vi stødte på visdom, Gud må fælde ham, ikke et menneske!« | 13 Lest ye should say, We have found out wisdom: God thrusteth him down, not man. |
| 14 Hans ord var ikke henvendt til mig, og jeg vil ikke svare ham, som I har gjort. | 14 Mod mig har han ikke rettet sin tale, og med eders ord vil jeg ikke svare ham. | 14 Now he hath not directed his words against me: neither will I answer him with your speeches. |
| 15 De er skrækslagne, de kan intet sige, for dem er ordene sluppet op; | 15 De blev bange, svarer ej mer, for dem slap ordene op. | 15 They were amazed, they answered no more: they left off speaking. |
| 18 skal jeg da vente, når de ikke taler, når de står der og ikke har mere at sige? | 18 Skal jeg tøve, fordi de tier og står der uden at svare et ord? | 18 When I had waited, (for they spake not, but stood still, and answered no more;) |
| 17 Nej, nu vil jeg tage til orde, også jeg vil meddele min viden. | 17 Også jeg vil svare min del, også jeg vil frem med min viden! | 17 I said, I will answer also my part, I also will show mine opinion. |
| 18 Ordene hober sig op i mig, ånden i mit indre driver mig; | 18 Thi jeg er fuld af ord, ånden i mit bryst trænger på; | 18 For I am full of matter, the spirit within me constraineth me. |
| 19 mit indre er som vin, der ikke er lukket op for, som ung vin i sække, der er ved at sprænges. | 19 som tilbundet vin er mit bryst, som nyfyldte vinsække nær ved at sprænges; | 19 Behold, my belly is as wine which hath no vent; it is ready to burst like new bottles. |
| 20 Jeg må tale, jeg må have luft, jeg vil åbne munden og tage til orde. | 20 tale vil jeg for at få luft, åbne mine læber og svare. | 20 I will speak, that I may be refreshed: I will open my lips and answer. |
| 21 Jeg vil ikke gøre forskel på folk, jeg vil ikke smigre noget menneske; | 21 Forskel gør jeg ikke og smigrer ikke for nogen; | 21 Let me not, I pray you, accept any man's person, neither let me give flattering titles unto man. |
| 22 jeg kender ikke til at smigre, for så ville min skaber snart rive mig bort. | 22 thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min skaber mig ellers bort! | 22 For I know not to give flattering titles; in so doing my maker would soon take me away. |