Jobs bog 37 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Ja, det får mit hjerte til at skælve og hamre i mit bryst. | 1 Ja, derover skælver mit hjerte, bævende skifter det sted! | 1 At this also my heart trembleth, and is moved out of his place. |
| 2 Lyt dog til braget af hans røst, det dunder, der lyder fra hans mund. | 2 Lyt dog til hans bragende røst, til drønet, der går fra hans mund! | 2 Hear attentively the noise of his voice, and the sound that goeth out of his mouth. |
| 3 Han slipper sine lyn løs under hele himlen, de farer til jordens ender. | 3 Han slipper det løs under hele himlen, sit lys til jordens ender; | 3 He directeth it under the whole heaven, and his lightning unto the ends of the earth. |
| 4 Straks efter lyder et brøl, han tordner med sin vældes røst; han holder ikke igen på lynene, så længe hans røst lyder. | 4 efter det brøler hans røst, med højhed brager hans torden; han sparer ikke på lyn, imedens hans stemme høres. | 4 After it a voice roareth: he thundereth with the voice of his excellency; and he will not stay them when his voice is heard. |
| 5 Med sin tordenrøst udfører Gud undere, han gør store ting, som vi ikke forstår. | 5 underfuldt lyder Guds tordenrøst, han øver vælde, vi fatter det ej. | 5 God thundereth marvellously with his voice; great things doeth he, which we cannot comprehend. |
| 6 Til sneen siger han: "Fald på jorden!" Til styrtregn og bygeregn: "Fald i stride strømme!" Han sætter segl for alle menneskers virke, så alle kan fatte, at det er hans gerning. | 6 Thi han siger til sneen: »Fald ned på jorden!« til byger og regnskyl: »Bliv stærke!« | 6 For he saith to the snow, Be thou on the earth; likewise to the small rain, and to the great rain of his strength. |
| 7 Til sneen siger han: "Fald på jorden!" Til styrtregn og bygeregn: "Fald i stride strømme!" Han sætter segl for alle menneskers virke, så alle kan fatte, at det er hans gerning. | 7 For alle mennesker sætter han segl, at de dødelige alle må kende hans gerning. | 7 For he saith to the snow, Be thou on the earth; likewise to the small rain, and to the great rain of his strength. |
| 8 De vilde dyr søger ly og bliver i deres huler. | 8 De vilde dyr søger ly og holder sig i deres huler: | 8 He sealeth up the hand of every man; that all men may know his work. |
| 9 Stormen kommer fra sit kammer, og med nordenvinden følger kulde; | 9 Fra kammeret kommer der storm, fra nordens stjerner kulde. | 9 Then the beasts go into dens, and remain in their places. |
| 10 med sin ånde sender Gud frost og lader vandfladen stivne. | 10 Ved Guds ånde bliver der is, vandfladen lægges i fængsel. | 10 Out of the south cometh the whirlwind: and cold out of the north. |
| 11 Han gør skylaget tungt af væde og får skyer med lyn til at brede sig. | 11 Så fylder han skyen med væde, skylaget spreder hans lys; | 11 By the breath of God frost is given: and the breadth of the waters is straitened. |
| 12 De driver i alle retninger, som han har planlagt deres virke, alt det han har befalet dem, på hele den vide jord. | 12 det farer hid og did og bugter sig efter hans tanke og udfører alt, hvad han byder, på hele den vide jord, | 12 Also by watering he wearieth the thick cloud: he scattereth his bright cloud: |
| 13 Han bruger dem til straf eller til gavn for sin jord. | 13 hvad enten han slynger det ud som svøbe, eller han sender det for at velsigne. | 13 And it is turned round about by his counsels: that they may do whatsoever he commandeth them upon the face of the world in the earth. |
| 14 Hør dog dette, Job, stands op og giv agt på alle Guds undere! | 14 Job du må lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds underværker! | 14 He causeth it to come, whether for correction, or for his land, or for mercy. |
| 15 Forstår du, hvordan Gud lægger det til rette, når han lader lynet flamme fra sine skyer? | 15 Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade lys stråle frem fra sin sky? | 15 Hearken unto this, O Job: stand still, and consider the wondrous works of God. |
| 16 Forstår du, hvordan skylaget holder sig svævende? Det er hans undere, han som er fuld af kundskab. | 16 fatter du skyernes svæven, den alvises underværker? | 16 Dost thou know when God disposed them, and caused the light of his cloud to shine? |
| 17 Du, hvis klæder bliver for varme, blot jorden døser under søndenvinden, | 17 Du, hvis klæder ophedes, når jordendøser ved søndenvind? | 17 Dost thou know the balancings of the clouds, the wondrous works of him which is perfect in knowledge? |
| 18 er du med, når han hvælver skylaget, fast som et støbt spejl? | 18 hvælver du himlen sammen med ham, fast som det støbte spejl? | 18 How thy garments are warm, when he quieteth the earth by the south wind? |
| 19 Fortæl os, hvad vi kan sige til ham! I vort mørke kan vi intet fremføre. | 19 Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi få frem for mørke. | 19 Hast thou with him spread out the sky, which is strong, and as a molten looking glass? |
| 20 Kommer det til hans kendskab, om jeg siger noget? Eller siger nogen, at det skal meddeles? | 20 Meldes det ham, at jeg taler? Siger en mand, at han er fra samling? | 20 Teach us what we shall say unto him; for we cannot order our speech by reason of darkness. |
| 21 Nu ser man ikke Iyset, det som stråler bag skyerne; men stormen blæser og vil rense dem bort. | 21 Og nu: man ser ej lyset, skygget af mørke skyer, men et vejr farer hen og renser himlen, | 21 Shall it be told him that I speak? if a man speak, surely he shall be swallowed up. |
| 22 Fra nord kommer et gyldent skær, en frygtindgydende glans omgiver Gud. | 22 fra norden kommer en lysning. Over Gud er der frygtelig højhed, | 22 And now men see not the bright light which is in the clouds: but the wind passeth, and cleanseth them. |
| 23 Men den Almægtige finder vi ikke. Han er ophøjet i styrke og ret, han krænker aldrig retfærdighed; | 23 og den almægtige finder vi ikke. Almægtig og rig på retfærd bøjer han ikke retten; | 23 Fair weather cometh out of the north: with God is terrible majesty. |
| 24 derfor frygter mennesker ham. De selvkloge ænser han ikke. | 24 derfor frygter mennesker ham, men af selv kloge ænser han ingen. | 24 Touching the Almighty, we cannot find him out: he is excellent in power, and in judgment, and in plenty of justice: he will not afflict. |