Jobs bog 38 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Da talte Herren til Job inde fra stormen: | 1 Så svarede Herren Job ud fra stormvejret og sagde: | 1 Men do therefore fear him: he respecteth not any that are wise of heart. |
| 2 Hvem er det, der med uforstandige ord formørker det, jeg har bestemt? | 2 »Hvem fordunkler mit råd med ord, som er uden mening? | 2 Then the LORD answered Job out of the whirlwind, and said, |
| 3 Spænd bæltet om lænden som en mand, og giv mig svar, når jeg spørger dig! | 3 Omgjord som en mand dine lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig! | 3 Who is this that darkeneth counsel by words without knowledge? |
| 4 Hvor var du, da jeg grundlagde jorden? Fortæl det, hvis du har forstand til det! Hvem bestemte dens mål ? det ved du vel? Hvem spændte målesnoren ud over den? | 4 Hvor var du, da jeg grundede jorden?Sig frem, om du har nogen indsigt! | 4 Gird up now thy loins like a man; for I will demand of thee, and answer thou me. |
| 5 Hvor var du, da jeg grundlagde jorden? Fortæl det, hvis du har forstand til det! Hvem bestemte dens mål ? det ved du vel? Hvem spændte målesnoren ud over den? | 5 Hvem bestemte dens mål - du kender det jo - hvem spændte målesnor ud derover? | 5 Gird up now thy loins like a man; for I will demand of thee, and answer thou me. |
| 6 Hvor blev dens fodstykker sat ned, og hvem lagde dens hjørnesten, | 6 Hvorpå blev dens støtter sænket, hvem lagde dens hjørnesten, | 6 Where wast thou when I laid the foundations of the earth? declare, if thou hast understanding. |
| 7 mens alle morgenstjerner jublede, og alle gudssønner råbte af fryd? | 7 mens morgenstjernerne jubled til hobe, og alle gudssønner råbte af glæde? | 7 Who hath laid the measures thereof, if thou knowest? or who hath stretched the line upon it? |
| 8 Hvem spærrede havet inde bag porte, da det brød ud af moderlivet, | 8 hvem stængte for havet med porte, dengang det brusende udgik af moders skød, | 8 Whereupon are the foundations thereof fastened? or who laid the corner stone thereof; |
| 9 dengang jeg gav det skylaget til klædning og de mørke skyer til svøb, | 9 dengang jeg gav det skyen til klædning og tågemulm til svøb, | 9 When the morning stars sang together, and all the sons of God shouted for joy? |
| 10 da jeg afstak en grænse for det og indsatte port og slå | 10 dengang jeg brød det en grænse og indsatte portslå og døre | 10 Or who shut up the sea with doors, when it brake forth, as if it had issued out of the womb? |
| 11 og sagde: "Hertil må du komme, ikke længere, her standser dine stolte bølger." | 11 Og sagde: »Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte vover!« | 11 When I made the cloud the garment thereof, and thick darkness a swaddlingband for it, |
| 12 Har du nogen sinde beordret morgenen frem, anvist morgenrøden dens plads, | 12 Har du nogen sinde kaldt morgenen frem, ladet morgenrøden vide sit sted, | 12 And brake up for it my decreed place, and set bars and doors, |
| 13 hvor den kan gribe fat i jordens kanter, så de ugudelige rystes af den? | 13 så den greb om jordens flige og gudløse rystedes bort, | 13 And said, Hitherto shalt thou come, but no further: and here shall thy proud waves be stayed? |
| 14 Da skifter jorden farve som ler til forsegling, den farves, som man farver en klædning. | 14 så den dannedes til som ler under segl, fik farve, som var den en klædning? | 14 Hast thou commanded the morning since thy days; and caused the dayspring to know his place; |
| 15 De ugudelige forholdes deres lys, og den løftede arm brækkes. | 15 de gudløses lys toges fra dem, den løftede arm blev knust. | 15 That it might take hold of the ends of the earth, that the wicked might be shaken out of it? |
| 16 Har du været ved havets kilder, har du vandret på urdybets bund? | 16 Har du mon været ved havets kilder, har du mon vandret på dybets bund? | 16 It is turned as clay to the seal; and they stand as a garment. |
| 17 Er dødens porte blevet åbenbaret for dig, har du set mørkets porte? | 17 Mon dødens porte har vist sig for dig, skued du mulmets porte? | 17 And from the wicked their light is withholden, and the high arm shall be broken. |
| 18 Har du givet agt på jordens vidder? Fortæl det, hvis du ved, hvor stor den er. | 18 så du ud over jordens vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er! | 18 Hast thou entered into the springs of the sea? or hast thou walked in the search of the depth? |
| 19 Hvor er vejen til lysets bolig, og hvor har mørket sit hjem? | 19 Hvor er vejen til lysets bolig, og hvor har mørket mon hjemme, | 19 Have the gates of death been opened unto thee? or hast thou seen the doors of the shadow of death? |
| 20 Kan du tage det hjem til dets enemærker og føre det ad vejen til dets bolig? | 20 så du kunne hente det til dets rige og bringe det hen på vej til dets bolig? | 20 Hast thou perceived the breadth of the earth? declare if thou knowest it all. |
| 21 Du ved det jo! Du var født dengang, og du har levet længe! | 21 du ved det, du blev jo født dengang, dine dages tal er jo stort! | 21 Where is the way where light dwelleth? and as for darkness, where is the place thereof, |
| 22 Har du været ved sneens forrådskamre, har du set haglenes forrådskamre? | 22 Har du været, hvor sneen gemmes, og skuet, hvor hagelen vogtes, | 22 That thou shouldest take it to the bound thereof, and that thou shouldest know the paths to the house thereof? |
| 23 Dem holder jeg tilbage til trængselstider, til kampens og krigens dag. | 23 den, jeg gemmer til trængselens tid, til kampens og krigens dag? | 23 Knowest thou it, because thou wast then born? or because the number of thy days is great? |
| 24 Hvor er vejen til stedet, hvor Iyset spredes, hvor østenvinden breder sig over jorden? | 24 Hvor er vejen did, hvor lyset deler sig, hvor østenvinden spreder sig ud over jorden? | 24 Hast thou entered into the treasures of the snow? or hast thou seen the treasures of the hail, |
| 25 Hvem har boret kanaler til regnskyllene og banet vej for tordenskyerne, | 25 Hvem åbnede regnen en rende og tordenens lyn en vej | 25 Which I have reserved against the time of trouble, against the day of battle and war? |
| 26 så det regner over det land, hvor ingen bor, over den ørken, der er uden mennesker, | 26 for at væde folketomt land, ørkenen, hvor ingen bor, | 26 By what way is the light parted, which scattereth the east wind upon the earth? |
| 27 så det mætter den goldeste ørken med vand og får græsset til at spire frem? | 27 for at kvæge øde og ødemark og fremkalde urter i ørkenen? | 27 Who hath divided a watercourse for the overflowing of waters, or a way for the lightning of thunder; |
| 28 Har regnen en far, og hvem har avlet duggens dråber? | 28 Har regnen mon en fader, hvem avlede duggens dråber? | 28 To cause it to rain on the earth, where no man is; on the wilderness, wherein there is no man;To satisfy the desolate and waste ground; and to cause the bud of the tender herb to spring forth? |
| 29 Fra hvis skød er isen kommet? Hvem har født rimen, der falder fra himlen? | 29 Af hvilket skød kom isen vel frem, hvem fødte mon himlens rim? | 29 Hath the rain a father? or who hath begotten the drops of dew?Out of whose womb came the ice? and the hoary frost of heaven, who hath gendered it? |
| 30 Vandet stivner og bliver som sten, dybets flade holdes fast. | 30 Vandet størkner som sten, dybets flade trækker sig sammen. | 30 The waters are hid as with a stone, and the face of the deep is frozen. |
| 31 Kan du binde Syvstjernens bånd eller løse Orions lænker? | 31 Knytter du syvstjernens bånd, kan du løse orions lænker? | 31 Canst thou bind the sweet influences of Pleiades, or loose the bands of Orion? |
| 32 Lader du Venus gå op til rette tid, fører du Løven frem sammen med dens unger? | 32 lader du aftenstjemen gå op i tide, leder du bjørnen med unger? | 32 Canst thou bring forth Mazzaroth in his season? or canst thou guide Arcturus with his sons? |
| 33 Kender du lovene for himlen, bestemmer du dens magt over jorden? | 33 Kender du himmelens love, fastsætter du dens magt over jorden? | 33 Knowest thou the ordinances of heaven? canst thou set the dominion thereof in the earth? |
| 34 Kan du råbe op til skyerne, så vandmasser dækker dig? | 34 kan du løfte røsten til sky, så vandskyl adlyder dig? | 34 Canst thou lift up thy voice to the clouds, that abundance of waters may cover thee? |
| 35 Sender du lynene ud, så de farer af sted, siger de til dig: Her er vi? | 35 Sender du lynene ud, så de går, og svarer de dig: »Her er vi!« | 35 Canst thou send lightnings, that they may go, and say unto thee, Here we are? |
| 36 Hvem har forsynet ibisfuglen med visdom, eller hvem har givet hanen indsigt? | 36 Hvem lagde visdom i sorte skyer, hvem gav luftsynet kløgt? | 36 Who hath put wisdom in the inward parts? or who hath given understanding to the heart? |
| 37 Hvem er så vis, at han kan tælle skyerne, hvem kan tømme himlens vandkrukker ud, | 37 hvem er så viis, at han tæller skyerne, hvem hælder himmelens vandsække om, | 37 Who can number the clouds in wisdom? or who can stay the bottles of heaven, |
| 38 når jorden er hård og fast, og mulden klumper sammen? | 38 når jorden ligger i ælte, og leret klumper sig sammen? | 38 When the dust groweth into hardness, and the clods cleave fast together? |