Jobs bog 39 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Jager du bytte til hunløven? Stiller du ungløvernes sult, | 1 jager du rov til løvinden, stiller du ungløvers hunger, | 1 Wilt thou hunt the prey for the lion? or fill the appetite of the young lions, |
| 2 når de kryber sammen i hulen eller ligger på lur i krattet? | 2 når de dukker sig i deres huler; ligger på lur i krat? | 2 When they couch in their dens, and abide in the covert to lie in wait? |
| 3 Hvem skaffer ravnen dens føde, nar dens unger skriger til Gud og flakser omkring uden at finde føde? | 3 Hvem skaffer ravnen æde, når ungerne skriger til Gud og flakker om uden føde? | 3 Who provideth for the raven his food? when his young ones cry unto God, they wander for lack of meat. |
| 4 Ved du, hvornår stenbukkene får unger, har du iagttaget hindene, når de får veer? | 4 Kender du tiden, da stengeden føder, tager du vare på hindenes veer, | 4 Knowest thou the time when the wild goats of the rock bring forth? or canst thou mark when the hinds do calve? |
| 5 Har du tal på de måneder, de går drægtige, ved du, hvornår de skal føde? | 5 tæller du mon deres drægtigheds måneder, kender du tiden, de føder? | 5 Canst thou number the months that they fulfil? or knowest thou the time when they bring forth? |
| 6 De krummer sig sammen og presser ungerne ud, de sætter deres kuld i verden. | 6 De lægger sig ned og føder og kaster kuldet, | 6 They bow themselves, they bring forth their young ones, they cast out their sorrows. |
| 7 Ungerne vokser sig store og stærke i det åbne land, de løber bort og vender ikke tilbage. | 7 ungerne trives, gror til i det frie, løber bort og kommer ej til dem igen. | 7 Their young ones are in good liking, they grow up with corn; they go forth, and return not unto them. |
| 8 Hvem slap vildæslet fri, hvem løste steppeæslet af dets reb? | 8 Hvem slap vildæslet løs, hvem løste mon steppeæslets reb, | 8 Who hath sent out the wild ass free? or who hath loosed the bands of the wild ass? |
| 9 Jeg gjorde steppen til dets hjem, saltørkenen til dets bolig. | 9 som jeg gav ørkenen til hjem, den salte steppe til bolig? | 9 Whose house I have made the wilderness, and the barren land his dwellings. |
| 10 Det ler ad den larmende by, det får ikke driverens råb at høre. | 10 Det ler ad byens larm og hører ej driverens skælden; | 10 He scorneth the multitude of the city, neither regardeth he the crying of the driver. |
| 11 Det gennemsøger-bjergene for græsgange og leder efter alt grønt. | 11 det ransager bjerge, der har det sin græsgang, det leder hvert græsstrå op. | 11 The range of the mountains is his pasture, and he searcheth after every green thing. |
| 12 Har vildoksen lyst til at trælle for dig? Vil den tilbringe natten ved din krybbe? | 12 Er vildoksen villig at trælle for dig, vil den stå ved din krybbe om natten? | 12 Will the unicorn be willing to serve thee, or abide by thy crib? |
| 13 Kan du tvinge den til plovfuren med reb? Vil den harve for dig i-dalene? | 13 Binder du reb om dens hals, pløjer den furerne efter dig? | 13 Canst thou bind the unicorn with his band in the furrow? or will he harrow the valleys after thee? |
| 14 Sætter du din lid til dens styrke? Kan du overlade den dit arbejde? | 14 Stoler du på dens store kræfter; overlader du den din høst? | 14 Wilt thou trust him, because his strength is great? or wilt thou leave thy labour to him? |
| 15 Har du tillid til, at den kommer tilbage og samler dit korn på tærskepladsen? | 15 Tror du, den kommer tilbage og samler din sæd på loen? | 15 Wilt thou believe him, that he will bring home thy seed, and gather it into thy barn? |
| 16 Strudsens vinge vækker morskab, den har ikke svingfjer som stork og falk. | 16 Mon strudsens vinge er lam, eller mangler den dækfjer og dun, | 16 Gavest thou the goodly wings unto the peacocks? or wings and feathers unto the ostrich? |
| 17 Den lader sine æg ligge på jorden og lader sandet holde dem varme; | 17 siden den betror sine æg til jorden og lader dem varmes i sandet, | 17 Which leaveth her eggs in the earth, and warmeth them in dust, |
| 18 den glemmer, at en fod kan træde på dem, og at vilde dyr kan knuse dem. | 18 tænker ej på, at en fod kan knuse dem, vildtet på marken træde dem sønder? | 18 And forgetteth that the foot may crush them, or that the wild beast may break them. |
| 19 Den er hård mod sine unger, som var de ikke dens egne. Dens anstrengelse var forgæves, men den er uden angst. | 19 Hård ved ungerne er den, som var de ej dens; spildt er dens møje, det ængster den ikke. | 19 She is hardened against her young ones, as though they were not hers: her labour is in vain without fear; |
| 20 For Gud har forholdt den visdom og ikke tildelt den indsigt. | 20 Thi Gud lod den glemme visdom og gav den ej del i indsigt. | 20 Because God hath deprived her of wisdom, neither hath he imparted to her understanding. |
| 21 Men jages den op, pisker den af sted, den ler ad hest og rytter. | 21 når skytterne kommer, farer den bort, den ler ad hest ogrytter. | 21 What time she lifteth up herself on high, she scorneth the horse and his rider. |
| 22 Har du givet hesten dens styrke og iklædt dens nakke en manke? | 22 Giver du hesten styrke, klæder dens hals med manke | 22 Hast thou given the horse strength? hast thou clothed his neck with thunder? |
| 23 Kan du få den til at springe som græshoppen, når dens prægtige prusten spreder skræk? | 23 Og lærer den græshoppens spring? Dens stolte prusten indgyder rædsel. | 23 Canst thou make him afraid as a grasshopper? the glory of his nostrils is terrible. |
| 24 Den skraber lystigt i-dalbunden, med voldsomhed løber den ud i kampen. | 24 Den skraber muntert i dalen, går brynjen væligt i møde; | 24 He paweth in the valley, and rejoiceth in his strength: he goeth on to meet the armed men. |
| 25 Den ler ad rædsler og lader sig ikke skræmme, den vender ikke om for sværdet. | 25 den ler ad rædselen, frygter ikke og viger ikke for sværdet; | 25 He mocketh at fear, and is not affrighted; neither turneth he back from the sword. |
| 26 Over den rasler pilekoggeret, det blinker i spyd og krumsværd. | 26 koggeret klirrer over den, spydet og køllen blinker; | 26 The quiver rattleth against him, the glittering spear and the shield. |
| 27 Den farer hen over jorden, så det gungrer og hamrer, den holder sig ikke i ro ved hornets klang. | 27 den sluger vejen med gungrende vildskab, den tøjler sig ikke, når hornet lyder; | 27 He swalloweth the ground with fierceness and rage: neither believeth he that it is the sound of the trumpet. |
| 28 Når hornet lyder, vrinsker den, på lang afstand vejrer den krig, hærførernes brøl og kampråb. | 28 et stød i hornet, straks siger den: huj! Den vejrer kamp i det fjerne, kampskrig og førernes råb. | 28 He saith among the trumpets, Ha, ha; and he smelleth the battle afar off, the thunder of the captains, and the shouting. |
| 29 Er det din indsigt, der får høgen til at svinge sig i vejret, spile vingerne ud og flyve mod syd? | 29 Skyldes det indsigt hos dig, at falken svinger sig op og breder sin vinge mod sønden? | 29 Doth the hawk fly by thy wisdom, and stretch her wings toward the south? |
| 30 Er det på din befaling, at gribben flyver højt og bygger sin rede højt oppe? | 30 Skyldes det bud fra dig, at ørnen flyver højt og bygger sin højtsatte rede? | 30 Doth the eagle mount up at thy command, and make her nest on high? |
| 31 På klippen har den sin bolig, på fremspring og klippespidser. | 31 den bygger og bor på klipper, på klippens tinde og borg; | 31 She dwelleth and abideth on the rock, upon the crag of the rock, and the strong place. |
| 32 Derfra søger den efter føde, dens øjne spejder vidt omkring. | 32 den spejder derfra efter æde, viden om skuer dens øjne. | 32 From thence she seeketh the prey, and her eyes behold afar off. |
| 33 Dens unger slubrer blod i sig, og hvor der er ådsler, dér er den. | 33 Ungerne svælger i blod; hvor valen findes, der er den! | 33 Her young ones also suck up blood: and where the slain are, there is she. |
| 34 Og Herren sagde til Job: | 34 Og Herren svarede Job og sagde: | 34 Moreover the LORD answered Job, and said, |
| 35 Vil den, som klager over den Almægtige, føre sag mod ham? Den, som går i rette med Gud, må give svar. | 35 Vil den trættekære tvistes med den almægtige? Han, som revser Gud, han svare herpå! | 35 Shall he that contendeth with the Almighty instruct him? he that reproveth God, let him answer it. |
| 36 Job svarede Herren: | 36 Da svarede Job Herren og sagde: | 36 Then Job answered the LORD, and said, |
| 37 Nej, jeg er for ringe, hvad skal jeg svare dig? Jeg lægger hånden på munden. | 37 se, jeg er ringe, hvad skal jeg svare? Jeg lægger min hånd på min mund! | 37 Behold, I am vile; what shall I answer thee? I will lay mine hand upon my mouth. |
| 38 En gang har jeg talt, jeg tager ikke til orde igen, to gange, jeg fortsætter ikke. | 38 een gang har jeg talt, gentager det ikke, to gange, men gør det ej mer! | 38 Once have I spoken; but I will not answer: yea, twice; but I will proceed no further. |