Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Jobs bog 4

1992

1931

King James Version

1 Da sagde Elifaz fra Teman: 1 Så tog temaniten Elifaz til orde og sagde: 1 Then Eliphaz the Temanite answered and said,
2 Mister du modet, hvis man prøver at sige noget til dig? Men hvem kan holde ordene tilbage? 2 Ærgrer det dig, om man taler til dig? Men hvem kan her være tavs? 2 If we assay to commune with thee, wilt thou be grieved? but who can withhold himself from speaking?
3 Du har selv vejledt mange, du har styrket dem, der lod hænderne synke. \ 3 Du har selv talt mange til rette og styrket de slappe hænder, 3 Behold, thou hast instructed many, and thou hast strengthened the weak hands.
4 Dine ord holdt den oppe, der snublede, og den, der gik i knæ, gav du styrke. 4 dine ord holdt den segnende oppe, vaklende knæ gav du kraft. 4 Thy words have upholden him that was falling, and thou hast strengthened the feeble knees.
5 Men nu kommer det over dig selv, og så mister du modet, nu rammer det dig, og så gribes du af rædsel! 5 Men nu det gælder dig selv, så taber du modet, nu det rammer dig selv, er du slaget af skræk! 5 But now it is come upon thee, and thou faintest; it toucheth thee, and thou art troubled.
6 Er det andet end dårskab med din gudsfrygt, dit håb og din retsindige adfærd? 6 Er ikke din gudsfrygt din tillid, din fromme færd dit håb? 6 Is not this thy fear, thy confidence, thy hope, and the uprightness of thy ways?
7 Tænk dig om! Hvem er gået uskyldig til grunde, hvor blev retskafne udslettet? 7 Tænk efter! Hvem gik uskyldig til grunde, hvor gik retsindige under? 7 Remember, I pray thee, who ever perished, being innocent? or where were the righteous cut off?
8 Dette har jeg set: De, der pløjer med ondskab og sår ulykke, høster det selv. 8 Men det har jeg set: hvo uret pløjer og sår fortræd, de høster det selv. 8 Even as I have seen, they that plow iniquity, and sow wickedness, reap the same.
9 De går ti. grunde for Guds ånde, forsvinder for hans vredes pust. 9 For Guds Ånd går de til grunde, for hans vredes pust går de til. 9 By the blast of God they perish, and by the breath of his nostrils are they consumed.
10 Løven brøler, løveungerne hyler, ungløvernes tænder er slået ud; 10 Løvens brøl og vilddyrets glam ungløvernes tænder slås ud; 10 The roaring of the lion, and the voice of the fierce lion, and the teeth of the young lions, are broken.
11 uden bytte omkommer løven, hunløvens unger spredes. 11 løven omkommer af mangel på rov, og løveungerne spredes. 11 The old lion perisheth for lack of prey, and the stout lion's whelps are scattered abroad.
12 Et ord listede sig ind på mig, jeg opfangede den svage lyd 12 Der sneg sig til mig et ord mit øre opfanged dets hvisken 12 Now a thing was secretly brought to me, and mine ear received a little thereof.
13 i uro under nattesyner, nar mennesker ligger i dyb søvn. 13 i nattesynernes tanker, da dvale sank over mennesker; 13 In thoughts from the visions of the night, when deep sleep falleth on men,
14 Angst og rædsel kom over mig, hele min krop rystede af angst; 14 angst og skælven kom over mig, alle mine ledemod skjalv; 14 Fear came upon me, and trembling, which made all my bones to shake.
15 et pust for hen over mit ansigt, og hårene rejste sig på mit hoved. 15 et pust strøg over mit ansigt, hårene rejste sig på min krop. 15 Then a spirit passed before my face; the hair of my flesh stood up:
16 Så stod der en, som jeg ikke genkendte; en skikkelse stod for øjnene af mig, jeg hørte en sagte stemme: 16 Så stod det stille! Jeg sansed ikke, hvordan det så ud; en skikkelse stod for mit øje, jeg hørte en hviskende stemme: 16 It stood still, but I could not discern the form thereof: an image was before mine eyes, there was silence, and I heard a voice, saying,
17 Kan et menneske være mere retfærdigt end Gud? Kan en mand være renere end sin skaber? 17 »Har et menneske ret for Gud, mon en mand er ren for sin skaber? 17 Shall mortal man be more just than God? shall a man be more pure than his maker?
18 End ikke sine tjenere kan Gud stole på, selv hos englene finder han fejl; 18 End ikke sine tjenere tror han, hos sine engle finder han fejl, 18 Behold, he put no trust in his servants; and his angels he charged with folly:
19 så meget mere hos dem, der bor i huse af ler bygget på den bare jord. Dem kan man mase så let som møl, 19 endsige hos dem, der bor i en hytte af ler og har deres grundvold i støvet! 19 How much less in them that dwell in houses of clay, whose foundation is in the dust, which are crushed before the moth?
20 inden aften ligger de knust; før nogen ænser det, er de gået til grunde for evigt. 20 De knuses ligesom møl, imellem morgen og aften, de sønderslås uden at ænses, for evigt går de til grunde. 20 They are destroyed from morning to evening: they perish for ever without any regarding it.
21 Deres teltreb rykkes op, de dør, og det uden visdom. 21 Rives ej deres teltreb ud? De dør, men ikke i visdom.« 21 Doth not their excellency which is in them go away? they die, even without wisdom.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel