Jobs bog 41 |
1992 | 1931 | King James Version |
1 Ingen er så dumdristig, at han tør tirre den, og hvor er han, der kan holde stand mod den? | 1 Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder stand imod den? | 1 None is so fierce that dare stir him up: who then is able to stand before me? |
2 Hvem indlod sig i kamp med den og slap fra det? Ingen under hele himlen! | 2 Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele himlen? | 2 Who hath prevented me, that I should repay him? whatsoever is under the whole heaven is mine. |
3 Jeg vil ikke tie om dens lemmer og om dens bygnings kræfter og ynde. | 3 Jeg tier ej om dens lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt. | 3 I will not conceal his parts, nor his power, nor his comely proportion. |
4 Hvem har trukket den ydre klædning af den? Hvem er trængt gennem dens dobbelte brynje? | 4 Hvem har trukket dens klædning af, trængt ind i dens dobbelte panser? | 4 Who can discover the face of his garment? or who can come to him with his double bridle? |
5 Hvem har åbnet dens ansigts døre? Dens tandrækker vækker skræk. | 5 hvem har åbnet dens ansigts døre? Rundt om dens tænder er rædsel. | 5 Who can open the doors of his face? his teeth are terrible round about. |
6 Dens ryg er rækker af skjolde, lukket med segl af flint, | 6 Dens ryg er reder af skjolde, dens bryst er et segl af sten; | 6 His scales are his pride, shut up together as with a close seal. |
7 de sidder så tæt sammen, at der ikke kommer luft imellem dem. | 7 de sidder tæt ved hverandre, luft kommer ikke ind derimellem; | 7 One is so near to another, that no air can come between them. |
8 De hænger tæt sammen, de er føjet ind i hinanden og kan ikke skilles ad. | 8 de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre. | 8 They are joined one to another, they stick together, that they cannot be sundered. |
9 Dens nysen fremkalder lys, dens øjne er som morgenrødens øjenvipper. | 9 Dens nysen fremkalder strålende lys, som morgenrødens øjenlåg er dens øjne. | 9 By his neesings a light doth shine, and his eyes are like the eyelids of the morning. |
10 Der står flammer ud af gabet på den, gnisterne fyger fra den. | 10 Ud af dens gab farer fakler, ildgnister spruder der frem. | 10 Out of his mouth go burning lamps, and sparks of fire leap out. |
11 Der står røg ud af dens næsebor som fra en glohed gryde over ilden. | 11 Em står ud af dens næsebor som af en ophedet, kogende kedel. | 11 Out of his nostrils goeth smoke, as out of a seething pot or caldron. |
12 Dens ånde får gløder til at blusse, flammer står ud af gabet på den. | 12 Dens ånde tænder som glødende kul, luer står ud af dens gab. | 12 His breath kindleth coals, and a flame goeth out of his mouth. |
13 På dens nakke har styrken sin plads. Foran den hopper angsten. | 13 Styrken bor på dens hals, og angsten hopper foran den. | 13 In his neck remaineth strength, and sorrow is turned into joy before him. |
14 Dens kødfulde bug er strammet, den sidder som støbt og giver sig ikke. | 14 Tæt sidder kødets knuder, som støbt til kroppen; de rokkes ikke; | 14 The flakes of his flesh are joined together: they are firm in themselves; they cannot be moved. |
15 Dens hjerte er fast som sten, fast som den underste kværnsten. | 15 fast som sten er dens hjerte støbt, fast som den nederste møllesten. | 15 His heart is as firm as a stone; yea, as hard as a piece of the nether millstone. |
16 Når den rejser sig, gribes selv guder af frygt, de er ude af sig selv af forfærdelse. | 16 når den rejser sig, gyser helte, fra sans og samling går de af skræk. | 16 When he raiseth up himself, the mighty are afraid: by reason of breakings they purify themselves. |
17 Angriberens sværd preller af såvel som spyd, kasteskyts og pilespidser. | 17 Angriberens sværd holder ikke stand, ej kastevåben, spyd eller pil. | 17 The sword of him that layeth at him cannot hold: the spear, the dart, nor the habergeon. |
19 Den regner jern for strå og bronze for trøsket træ; pile slår den ikke på flugt, slyngesten bliver til halmstrå for den. | 19 buens søn slår den ikke på flugt, slyngens sten bliver strå for den, | 19 The arrow cannot make him flee: slingstones are turned with him into stubble. |
18 Den regner jern for strå og bronze for trøsket træ; pile slår den ikke på flugt, slyngesten bliver til halmstrå for den. | 18 Jern regner den kun for halm og kobber for trøsket træ; | 18 He esteemeth iron as straw, and brass as rotten wood. |
20 Køllen regnes for halmstrå, den ler ad det svirrende krumsværd. | 20 stridskøllen regnes for rør, den ler ad det svirrende spyd. | 20 Darts are counted as stubble: he laugheth at the shaking of a spear. |
21 Under bugen har den spidse takker, som en tærskeslæde trækker den spor i dyndet. | 21 På bugen er der skarpe rande, dens spor i dyndet er som tærskeslædens; | 21 Sharp stones are under him: he spreadeth sharp pointed things upon the mire. |
22 Den bringer havdybet i kog som en gryde, gør havet til en salvekedel. | 22 dybet får den i kog som en gryde, en salvekedel gør den af floden; | 22 He maketh the deep to boil like a pot: he maketh the sea like a pot of ointment. |
23 Bag den er der en lysende sti, urdybet ligner gråt hår. | 23 bag den er der en lysende sti, dybet synes som sølverhår. | 23 He maketh a path to shine after him; one would think the deep to be hoary. |
24 Den har ikke sin lige på jorden, skabt som den er uden frygt. | 24 Dens lige findes ikke på jord, den er skabt til ikke at frygte. | 24 Upon earth there is not his like, who is made without fear. |
25 Den tør se på alt ophøjet, den er konge over alle stolte vilddyr. | 25 Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er konge over alle stolte dyr. | 25 He beholdeth all high things: he is a king over all the children of pride. |