Jobs bog 5 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Råb kun, men vil nogen svare dig? Til hvem af de hellige kan du vende dig? | 1 Råb kun! Giver nogen dig svar? Og til hvem af de hellige vender du dig? | 1 Call now, if there be any that will answer thee; and to which of the saints wilt thou turn? |
| 2 Ærgrelse slår den dumme ihjel, ophidselse dræber den uerfarne. | 2 Thi dårens harme koster ham livet, tåbens vrede bliver hans død. | 2 For wrath killeth the foolish man, and envy slayeth the silly one. |
| 3 Jeg har set den dumme slå rod, men med et blev hans bolig forbandet. | 3 Selv har jeg set en dåre rykkes op, hans bolig rådne brat; | 3 I have seen the foolish taking root: but suddenly I cursed his habitation. |
| 4 Hjælpen var langt borte frahans børn, de knustes i porten, og ingen kunne redde dem. | 4 hans sønner var uden hjælp, trådtes ned i porten, ingen reddede dem; | 4 His children are far from safety, and they are crushed in the gate, neither is there any to deliver them. |
| 5 De sultne åd hans høst, selv det mellem tornene tog de, de tørstige tragtede efter hans ejendom. | 5 sultne åd deres høst, de tog den, selv mellem torne, og tørstige drak deres mælk. | 5 Whose harvest the hungry eateth up, and taketh it even out of the thorns, and the robber swalloweth up their substance. |
| 6 For ulykke skyder ikke op af jorden, elendighed spirer ikke frem af mulden; | 6 Thi vanheld vokser ej op af støvet, kvide spirer ej frem af jorden, | 6 Although affliction cometh not forth of the dust, neither doth trouble spring out of the ground; |
| 7 det er mennesket selv, der avler elendighed, og gnister flyver højt op. | 7 men mennesket avler kvide, og gnisterne flyver til vejrs. | 7 Yet man is born unto trouble, as the sparks fly upward. |
| 8 Men jeg ville søge til Gud og lægge min sag frem for ham; | 8 Nej, jeg ville søge til Gud og lægge min sag for ham, | 8 I would seek unto God, and unto God would I commit my cause: |
| 9 han gør store ting, der ikke kan udforskes, og undere, der ikke kan tælles. | 9 som øver ufattelig vælde og undere uden tal, | 9 Which doeth great things and unsearchable; marvellous things without number: |
| 10 Han lader det regne på jorden, han sender vand over markerne. | 10 som giver regn på jorden og nedsender vand over marken | 10 Who giveth rain upon the earth, and sendeth waters upon the fields: |
| 11 Han ophøjer de ydmyge, og de sørgende bringes i sikkerhed. | 11 for at løfte de bøjede højt, så de sørgende opnår frelse, | 11 To set up on high those that be low; that those which mourn may be exalted to safety. |
| 12 Han krydser de snediges planer, så det, de sætter i værk, ikke lykkes. | 12 han, som krydser de kloges tanker, så de ikke virker noget, der varer, | 12 He disappointeth the devices of the crafty, so that their hands cannot perform their enterprise. |
| 13 Han fanger de vise i deres snedighed, og de listiges planlægning viser sig forhastet. | 13 som fanger de vise i deres kløgt, så de listiges råd er forhastet; | 13 He taketh the wise in their own craftiness: and the counsel of the froward is carried headlong. |
| 14 Ved højlys dag løber de ind i mørke, ved middagstid famler de sig frem, som var det nat. | 14 imørke raver de, selv om dagen, famler ved middag, som var det nat. | 14 They meet with darkness in the daytime, and grope in the noonday as in the night. |
| 15 Han redder den ødelagte fra deres mund, den fattige fra den stærkes hånd, | 15 Men han frelser den arme fra sværdet og fattig af stærkes hånd, | 15 But he saveth the poor from the sword, from their mouth, and from the hand of the mighty. |
| 16 så der bliver håb for den svage, og munden lukkes på uretfærdigheden. | 16 så der bliver håb for den ringe og ondskaben lukker sin mund. | 16 So the poor hath hope, and iniquity stoppeth her mouth. |
| 17 Ja, lykkelig det menneske, Gud irettesætter, ringeagt ikke den Almægtiges opdragelse! | 17 Held den mand, som revses at Gud; ringeagt ej den almægtiges tugt! | 17 Behold, happy is the man whom God correcteth: therefore despise not thou the chastening of the Almighty: |
| 18 For han bringer lidetser, og han helbreder, han knuser, og hans hænder læger. | 18 Thi han sårer, og han forbinder, han slår, og hans hænder læger. | 18 For he maketh sore, and bindeth up: he woundeth, and his hands make whole. |
| 19 Seks gange befrier han dig fra trængsler, syv gange rammer ulykken dig ikke; | 19 Seks gange redder han dig i trængsel, syv går ulykken uden om dig; | 19 He shall deliver thee in six troubles: yea, in seven there shall no evil touch thee. |
| 20 under hungersnød redder han dig fra døden, under krig fra sværdet. | 20 han frier dig fra døden i hungersnød, i krig fra sværdets vold; | 20 In famine he shall redeem thee from death: and in war from the power of the sword. |
| 21 Du er i sikkerhed for tungens svøbe, du behøver ikke frygte, når volden kommer. | 21 du er gemt for tungens svøbe, har intet at frygte, når voldsdåd kommer; | 21 Thou shalt be hid from the scourge of the tongue: neither shalt thou be afraid of destruction when it cometh. |
| 22 Du kan le ad vold og hunger, du behøver ikke frygte de vilde dyr. | 22 du ler ad voldsdåd og hungersnød og frygter ej jordens vilde dyr; | 22 At destruction and famine thou shalt laugh: neither shalt thou be afraid of the beasts of the earth. |
| 23 Du har sluttet pagt med markens sten og lever i fred med de vilde dyr. | 23 du har pagt med markens sten, har fred med markens vilddyr; | 23 For thou shalt be in league with the stones of the field: and the beasts of the field shall be at peace with thee. |
| 24 Da skal du erfare, at der er fred i dit telt, går du din bolig efter, finder du ingen mangler. | 24 du kender at have dit telt i fred, du mønstrer din bolig, og intet fattes; | 24 And thou shalt know that thy tabernacle shall be in peace; and thou shalt visit thy habitation, and shalt not sin. |
| 25 Du skal erfare, at din slægt bliver stor, dine efterkommere bliver som græsset på marken. | 25 du kender at have et talrigt afkom, som jordens urter er dine spirer; | 25 Thou shalt know also that thy seed shall be great, and thine offspring as the grass of the earth. |
| 26 Livskraftig går du i graven, ligesom kornneg bringes hjem til rette tid. | 26 graven når du i ungdomskraft, som neg føres op, når tid er inde. | 26 Thou shalt come to thy grave in a full age, like as a shock of corn cometh in in his season. |
| 27 Se, det har vi udforsket, sådan er det! Du skal høre det og selv forstå det. | 27 Se, det har vi gransket, således er det; det har vi hørt, så vid også du det! | 27 Lo this, we have searched it, so it is; hear it, and know thou it for thy good. |