Jobs bog 8 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Da sagde Bildad fra Shua: | 1 Så tog sjuhiten Bildad til orde og sagde: | 1 Then answered Bildad the Shuhite, and said, |
| 2 Hvor længe vil du tale på den måde? Ordene fra din mund er en vældig storm! | 2 »Hvor længe taler du så, hvor længe skal mundens uvejr rase? | 2 How long wilt thou speak these things? and how long shall the words of thy mouth be like a strong wind? |
| 3 Mon Gud fordrejer retten? Mon den Almægtige fordrejer retfærdigheden? | 3 Mon Gud vel bøjer retten, bøjer den almægtige retfærd? | 3 Doth God pervert judgment? or doth the Almighty pervert justice? |
| 4 Hvis dine sønner har syndet mod ham, giver han dem i syndens vold. | 4 Har dine sønner syndet imod ham, og gav han dem deres brøde i vold, | 4 If thy children have sinned against him, and he have cast them away for their transgression; |
| 5 Gid du ville søge til Gud og bede den Almægtige om nåde! | 5 så søg du nu hen til Gud og bed hans almagt om nåde! | 5 If thou wouldest seek unto God betimes, and make thy supplication to the Almighty; |
| 6 Er du ren og retskaffen, skal han nok vågne op for din skyld og genrejse din retfærdigheds bolig. | 6 Såfremt du er ren og oprigtig, ja, da vil han våge over dig, genrejse din retfærds bolig; | 6 If thou wert pure and upright; surely now he would awake for thee, and make the habitation of thy righteousness prosperous. |
| 7 Da vil din fortid synes ringe, mens din fremtid bliver stor. | 7 din fordums lykke vil synes ringe, såre stor skal din fremtid blive. | 7 Though thy beginning was small, yet thy latter end should greatly increase. |
| 8 Spørg de tidligere slægter, tænk på, hvad deres fædre fandt frem til. : | 8 Thi spørg dog den befarne slægt, læg mærke til fædrenes granskning! | 8 For inquire, I pray thee, of the former age, and prepare thyself to the search of their fathers: |
| 9 For vi er fra i går, vi ved intet, vort liv på jorden er en skygge. | 9 Vi er fra i går, og intet ved vi, en skygge er vore dage på jord. | 9 (For we are but of yesterday, and know nothing, because our days upon earth are a shadow:) |
| 10 Skulle de ikke kunne belære dig og give dig besked og tale ud af deres erfaring? | 10 Mon ej de kan lære dig, sige dig det og give dig svar af hjertet: | 10 Shall not they teach thee, and tell thee, and utter words out of their heart? |
| 11 Kan papyrus gro, hvor der ikke er sump? Kan nilgræs vokse, hvor der ikke er vand? | 11 Vokser der siv, hvor der ikke er sump, gror nilgræs frem, hvor der ikke er vand? | 11 Can the rush grow up without mire? can the flag grow without water? |
| 12 Endnu mens det gror, før det kan skæres, før alt andet græs visner det. | 12 endnu i grøde, uden at høstes, visner det før alt andet græs. | 12 Whilst it is yet in his greenness, and not cut down, it withereth before any other herb. |
| 13 Sådan går det alle, der glemmer Gud, sådan slukkes den gudløses håb; | 13 Så går det enhver, der glemmer Gud, en vanhelliges håb slår fejl: | 13 So are the paths of all that forget God; and the hypocrite's hope shall perish: |
| 14 hans sikkerhed er et sommerspind, hans tryghed er et spindelvæv. | 14 Som sommerspind er hans tilflugt, hans tillid er spindelvæv; | 14 Whose hope shall be cut off, and whose trust shall be a spider's web. |
| 15 Han støtter sig til sit hus, men det bliver ikke stående, han holder sig til noget, der ikke består. | 15 han støtter sig til sit hus, det falder, han klynger sig til det, ej står det fast. | 15 He shall lean upon his house, but it shall not stand: he shall hold it fast, but it shall not endure. |
| 16 Han er som en saftfyldt plante i solen, dens ranker breder sig i haven, | 16 I solskinnet vokser han frodigt, hans ranker breder sig haven over, | 16 He is green before the sun, and his branch shooteth forth in his garden. |
| 17 dens rødder vikler sig ind i stendyngen, trænger ind mellem stenene. | 17 i stendynger fletter hans rødder sig ind, han hager sig fast mellem sten; | 17 His roots are wrapped about the heap, and seeth the place of stones. |
| 18 Men rives han bort fra sit sted, fornægter det ham: Jeg har aldrig set dig! | 18 men rives han bort fra sit sted, fornægter det ham: »Jeg har ikke set dig!« | 18 If he destroy him from his place, then it shall deny him, saying, I have not seen thee. |
| 19 Det er den glæde, han får af sin færd, mens andre spirer frem af jorden. | 19 Se, det er glæden, han har af sin vej, og af jorden fremspirer en anden! | 19 Behold, this is the joy of his way, and out of the earth shall others grow. |
| 20 Nej, Gud vil aldrig forkaste en retsindig, onde mennesker tager han ikke ved hånden. | 20 Se, Gud agter ej den uskyldige ringe, han holder ej fast ved de ondes hånd. | 20 Behold, God will not cast away a perfect man, neither will he help the evil doers: |
| 21 På ny vilhan fylde din mund med latter og dine læber med jubel. | 21 end skal han fylde din mund med latter og dine læber med jubel; | 21 Till he fill thy mouth with laughing, and thy lips with rejoicing. |
| 22 De, der hader dig, må klæde sig i skam, de ugudeliges telt skal forsvinde. | 22 dine avindsmænd skal klædes i skam og gudløses telt ej findes mer! | 22 They that hate thee shall be clothed with shame; and the dwelling place of the wicked shall come to nought. |