Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Joels bog 1

1992

1931

King James Version

1 Herrens ord, som kom til Joel, Petuels søn. 1 Herrens ord, som kom til Joel, Petuels søn. 1 The word of the LORD that came to Joel the son of Pethuel.
2 Hør dette, I ældste, lyt, alle I, der bor i landet! Er noget sådant sket i jeres dage eller i jeres fædres dage? 2 Hør dette, i ældste, lån øre, alle, som bor i landet! Er sligt mon sket i eders eller eders fædres dage? 2 Hear this, ye old men, and give ear, all ye inhabitants of the land. Hath this been in your days, or even in the days of your fathers?
3 I skal fortælle det til jeres sønner og jeres sønner til deres sønner og deres sønner til næste slægtled: 3 I skal fortælle det til eders børn, og de igen til deres, og deles til næste slægt. 3 Tell ye your children of it, and let your children tell their children, and their children another generation.
4 Hvad græshoppen levnede, har bideren ædt, hvad bideren levnede, har larven ædt, hvad larven levnede, har gnaveren ædt. 4 Græshoppen åd, hvad gnaveren levned, springeren åd, hvad græshoppen levned, æderen åd, hvad springeren levned. 4 That which the palmerworm hath left hath the locust eaten; and that which the locust hath left hath the cankerworm eaten; and that which the cankerworm hath left hath the caterpillar eaten.
5 Vågn op, og græd, I berusede! I skal jamre, I som drikker vin, for mosten går jeres mund forbi. 5 Vågn op, i drukne, og græd; enhver, som drikker vin, skal jamre over most, der gik tabt for eders. Mund. 5 Awake, ye drunkards, and weep; and howl, all ye drinkers of wine, because of the new wine, for it is cut off from your mouth.
6 Et folk er draget op imod mit land, mægtigt og uden tal, dets tænder er løvetænder, det har hunløvens kæber. 6 Thi et folk drog op mod mit land, vældigt og uden tal; dets tænder er løvetænder, det har kindtænder som en løvinde. 6 For a nation is come up upon my land, strong, and without number, whose teeth are the teeth of a lion, and he hath the cheek teeth of a great lion.
7 Det har ødelagt mine vinstokke og knækket mine figentræer. Det flåede og skrællede barken af dem, så deres grene stod hvide. 7 Det lagde min vinstok øde, knækked mit figentræ, afbarked og hærgede det; dets grene stritter hvide. 7 He hath laid my vine waste, and barked my fig tree: he hath made it clean bare, and cast it away; the branches thereof are made white.
8 Hold klage, som en jomfru klædt i sæk holder klage over sin ungdoms brudgom. 8 Klag som sørgeklædt jomfru over sin ungdoms brudgom! 8 Lament like a virgin girded with sackcloth for the husband of her youth.
9 Afgrødeofre og drikofre er forsvundet fra Herrens tempel; nu sørger præsterne, Herrens tjenere. 9 Afgrødeoffer og drikoffer gik tabt for Herrens hus; præsterne, Herrens tjenere sørger. 9 The meat offering and the drink offering is cut off from the house of the LORD; the priests, the LORD'S ministers, mourn.
10 Marken er ødelagt, agerjorden sørger; ja, kornet er ødelagt, mosten slår fejl, olien sygner hen. 10 Marken er ødelagt, jorden sørger; thi kornet er ødelagt, mosten slog fejl og olien hentørres. 10 The field is wasted, the land mourneth; for the corn is wasted: the new wine is dried up, the oil languisheth.
11 Bønderne bliver til skamme, og vindyrkerne jamrer over hveden og byggen, for høsten på marken slog fejl. 11 Bønder skuffes og vingårdsmænd jamrer både over hveden og byggen; thi markens høst gik tabt; 11 Be ye ashamed, O ye husbandmen; howl, O ye vinedressers, for the wheat and for the barley; because the harvest of the field is perished.
12 Vinstokken tørrer ud, figentræet sygner hen, granatæbler, palmer og æbletræer ? alle markens træer visner. Ja, glæden er gjort til skamme blandt menneskene. 12 fejl slog vinstokken, figentræet tørres; granatæble, palme og æbletræ, hvert markens træ tørres hen. Ja, med skam veg glæde fra menneskens børn: 12 The vine is dried up, and the fig tree languisheth; the pomegranate tree, the palm tree also, and the apple tree, even all the trees of the field, are withered: because joy is withered away from the sons of men.
13 Klæd jer i sæk, og hold klage, I præster! I skal jamre, I som gør tjeneste ved alteret. Gå ind og tilbring natten klædt i sæk, I som gør tjeneste for min Gud. For afgrødeofre og drikofre bringes ikke til jeres Guds hus. 13 Sørg, I præster i sæk, i aiterets tjenere, jamrer! Gå ind og bær sæk i nat, I, som tjener min Gud! Thi afgrødeoffer og drikofer unddrages eders Guds hus. 13 Gird yourselves, and lament, ye priests: howl, ye ministers of the altar: come, lie all night in sackcloth, ye ministers of my God: for the meat offering and the drink offering is withholden from the house of your God.
14 Udråb en hellig faste, udråb en sørgefest! Saml de ældste og alle landets indbyggere i Herren jeres Guds hus, og råb til Herren! 14 Helliger en faste, udråb festlig samling, I ældste, kald alle, som bor i landet, sammen til Herren eders Guds hus og råb så til Herren! 14 Sanctify ye a fast, call a solemn assembly, gather the elders and all the inhabitants of the land into the house of the LORD your God, and cry unto the LORD.
15 Ak, hvilken dag! Herrens dag er nær, den kommer som ødelæggelse fra den Almægtige. 15 Ak, hvilken dag! Thi nær er Herrens dag, den kommer som vold fra den vældige. 15 Alas for the day! for the day of the LORD is at hand, and as a destruction from the Almighty shall it come.
16 Er føden ikke forsvundet for øjnene af os og glæden og jubelen fra vor Guds hus? 16 Så vi ej føden gå tabt, vor Guds hus tømt for glæde og jubel? 16 Is not the meat cut off before our eyes, yea, joy and gladness from the house of our God?
17 Forråd fordærves bag lås og slå, forrådskamre ødelægges, lader rives ned, for kornet er slået fejl. 17 Sæden skrumper ind i den klumpede jord; lader er nedbrudt, forrådshuse jævnet, thi kornet er vissent. 17 The seed is rotten under their clods, the garners are laid desolate, the barns are broken down; for the corn is withered.
18 Hvor dyrene dog klager! Kvægflokkene løber vildt omkring, for de har intet græs, selv fåreflokkene er forkomne. 18 Hvor kvæget dog stønner! Oksernes hjorde er skræmte, fordi de ikke har græs; selv småkvægets hjorde lider. 18 How do the beasts groan! the herds of cattle are perplexed, because they have no pasture; yea, the flocks of sheep are made desolate.
19 Til dig, Herre, råber jeg, for ilden fortærer steppens græsgange, flammen sætter markens træer i brand. 19 Jeg råber til dig, o Herre; thi ild har fortæret ørkenens græsning, og luen afsved hvert markens træ; 19 O LORD, to thee will I cry: for the fire hath devoured the pastures of the wilderness, and the flame hath burned all the trees of the field.
20 Selv de vilde dyr skriger efter dig, for vandløbene tørrer ud, og ilden fortærer steppens græsgange. 20 til dig skriger selv markens dyr, thi bækkenes lejer er tørre, og ild har fortæret ørkenens græsning. 20 The beasts of the field cry also unto thee: for the rivers of waters are dried up, and the fire hath devoured the pastures of the wilderness.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel