Joels bog 1 |
1992 | 1931 | King James Version |
1 Herrens ord, som kom til Joel, Petuels søn. | 1 Herrens ord, som kom til Joel, Petuels søn. | 1 The word of the LORD that came to Joel the son of Pethuel. |
2 Hør dette, I ældste, lyt, alle I, der bor i landet! Er noget sådant sket i jeres dage eller i jeres fædres dage? | 2 Hør dette, i ældste, lån øre, alle, som bor i landet! Er sligt mon sket i eders eller eders fædres dage? | 2 Hear this, ye old men, and give ear, all ye inhabitants of the land. Hath this been in your days, or even in the days of your fathers? |
3 I skal fortælle det til jeres sønner og jeres sønner til deres sønner og deres sønner til næste slægtled: | 3 I skal fortælle det til eders børn, og de igen til deres, og deles til næste slægt. | 3 Tell ye your children of it, and let your children tell their children, and their children another generation. |
4 Hvad græshoppen levnede, har bideren ædt, hvad bideren levnede, har larven ædt, hvad larven levnede, har gnaveren ædt. | 4 Græshoppen åd, hvad gnaveren levned, springeren åd, hvad græshoppen levned, æderen åd, hvad springeren levned. | 4 That which the palmerworm hath left hath the locust eaten; and that which the locust hath left hath the cankerworm eaten; and that which the cankerworm hath left hath the caterpillar eaten. |
5 Vågn op, og græd, I berusede! I skal jamre, I som drikker vin, for mosten går jeres mund forbi. | 5 Vågn op, i drukne, og græd; enhver, som drikker vin, skal jamre over most, der gik tabt for eders. Mund. | 5 Awake, ye drunkards, and weep; and howl, all ye drinkers of wine, because of the new wine, for it is cut off from your mouth. |
6 Et folk er draget op imod mit land, mægtigt og uden tal, dets tænder er løvetænder, det har hunløvens kæber. | 6 Thi et folk drog op mod mit land, vældigt og uden tal; dets tænder er løvetænder, det har kindtænder som en løvinde. | 6 For a nation is come up upon my land, strong, and without number, whose teeth are the teeth of a lion, and he hath the cheek teeth of a great lion. |
7 Det har ødelagt mine vinstokke og knækket mine figentræer. Det flåede og skrællede barken af dem, så deres grene stod hvide. | 7 Det lagde min vinstok øde, knækked mit figentræ, afbarked og hærgede det; dets grene stritter hvide. | 7 He hath laid my vine waste, and barked my fig tree: he hath made it clean bare, and cast it away; the branches thereof are made white. |
8 Hold klage, som en jomfru klædt i sæk holder klage over sin ungdoms brudgom. | 8 Klag som sørgeklædt jomfru over sin ungdoms brudgom! | 8 Lament like a virgin girded with sackcloth for the husband of her youth. |
9 Afgrødeofre og drikofre er forsvundet fra Herrens tempel; nu sørger præsterne, Herrens tjenere. | 9 Afgrødeoffer og drikoffer gik tabt for Herrens hus; præsterne, Herrens tjenere sørger. | 9 The meat offering and the drink offering is cut off from the house of the LORD; the priests, the LORD'S ministers, mourn. |
10 Marken er ødelagt, agerjorden sørger; ja, kornet er ødelagt, mosten slår fejl, olien sygner hen. | 10 Marken er ødelagt, jorden sørger; thi kornet er ødelagt, mosten slog fejl og olien hentørres. | 10 The field is wasted, the land mourneth; for the corn is wasted: the new wine is dried up, the oil languisheth. |
11 Bønderne bliver til skamme, og vindyrkerne jamrer over hveden og byggen, for høsten på marken slog fejl. | 11 Bønder skuffes og vingårdsmænd jamrer både over hveden og byggen; thi markens høst gik tabt; | 11 Be ye ashamed, O ye husbandmen; howl, O ye vinedressers, for the wheat and for the barley; because the harvest of the field is perished. |
12 Vinstokken tørrer ud, figentræet sygner hen, granatæbler, palmer og æbletræer ? alle markens træer visner. Ja, glæden er gjort til skamme blandt menneskene. | 12 fejl slog vinstokken, figentræet tørres; granatæble, palme og æbletræ, hvert markens træ tørres hen. Ja, med skam veg glæde fra menneskens børn: | 12 The vine is dried up, and the fig tree languisheth; the pomegranate tree, the palm tree also, and the apple tree, even all the trees of the field, are withered: because joy is withered away from the sons of men. |
13 Klæd jer i sæk, og hold klage, I præster! I skal jamre, I som gør tjeneste ved alteret. Gå ind og tilbring natten klædt i sæk, I som gør tjeneste for min Gud. For afgrødeofre og drikofre bringes ikke til jeres Guds hus. | 13 Sørg, I præster i sæk, i aiterets tjenere, jamrer! Gå ind og bær sæk i nat, I, som tjener min Gud! Thi afgrødeoffer og drikofer unddrages eders Guds hus. | 13 Gird yourselves, and lament, ye priests: howl, ye ministers of the altar: come, lie all night in sackcloth, ye ministers of my God: for the meat offering and the drink offering is withholden from the house of your God. |
14 Udråb en hellig faste, udråb en sørgefest! Saml de ældste og alle landets indbyggere i Herren jeres Guds hus, og råb til Herren! | 14 Helliger en faste, udråb festlig samling, I ældste, kald alle, som bor i landet, sammen til Herren eders Guds hus og råb så til Herren! | 14 Sanctify ye a fast, call a solemn assembly, gather the elders and all the inhabitants of the land into the house of the LORD your God, and cry unto the LORD. |
15 Ak, hvilken dag! Herrens dag er nær, den kommer som ødelæggelse fra den Almægtige. | 15 Ak, hvilken dag! Thi nær er Herrens dag, den kommer som vold fra den vældige. | 15 Alas for the day! for the day of the LORD is at hand, and as a destruction from the Almighty shall it come. |
16 Er føden ikke forsvundet for øjnene af os og glæden og jubelen fra vor Guds hus? | 16 Så vi ej føden gå tabt, vor Guds hus tømt for glæde og jubel? | 16 Is not the meat cut off before our eyes, yea, joy and gladness from the house of our God? |
17 Forråd fordærves bag lås og slå, forrådskamre ødelægges, lader rives ned, for kornet er slået fejl. | 17 Sæden skrumper ind i den klumpede jord; lader er nedbrudt, forrådshuse jævnet, thi kornet er vissent. | 17 The seed is rotten under their clods, the garners are laid desolate, the barns are broken down; for the corn is withered. |
18 Hvor dyrene dog klager! Kvægflokkene løber vildt omkring, for de har intet græs, selv fåreflokkene er forkomne. | 18 Hvor kvæget dog stønner! Oksernes hjorde er skræmte, fordi de ikke har græs; selv småkvægets hjorde lider. | 18 How do the beasts groan! the herds of cattle are perplexed, because they have no pasture; yea, the flocks of sheep are made desolate. |
19 Til dig, Herre, råber jeg, for ilden fortærer steppens græsgange, flammen sætter markens træer i brand. | 19 Jeg råber til dig, o Herre; thi ild har fortæret ørkenens græsning, og luen afsved hvert markens træ; | 19 O LORD, to thee will I cry: for the fire hath devoured the pastures of the wilderness, and the flame hath burned all the trees of the field. |
20 Selv de vilde dyr skriger efter dig, for vandløbene tørrer ud, og ilden fortærer steppens græsgange. | 20 til dig skriger selv markens dyr, thi bækkenes lejer er tørre, og ild har fortæret ørkenens græsning. | 20 The beasts of the field cry also unto thee: for the rivers of waters are dried up, and the fire hath devoured the pastures of the wilderness. |