Johannesevangeliet 11 |
1992 | 1948 | King James Version |
| 1 Der var en mand, som lå syg, han hed Lazarus og var fra Betania, den landsby, | 1 Der var en mand, som lå syg, Lazarus fra Betania, den landsby, hvor Maria og hendes søster Marta boede. | 1 Now a certain man was sick, named Lazarus, of Bethany, the town of Mary and her sister Martha. |
| 2 hvor Maria og hendes søster Martha boede. Det var Maria, som salvede Herren med vellugtende olie og tørrede hans fødder med sit hår, og det var hendes bror Lazarus, der var syg. | 2 Det var den Maria, som salvede Herren med salve og tørrede hans fødder med sit hår; hendes broder Lazarus var det, der lå syg. | 2 (It was that Mary which anointed the Lord with ointment, and wiped his feet with her hair, whose brother Lazarus was sick. ) |
| 3 Søstrene sendte nu den besked til Jesus: »Herre, den, du elsker, er syg.« | 3 Da sendte søstrene bud til Jesus og lod sige: »Herre! se, den, du elsker, er syg.« | 3 Therefore his sisters sent unto him, saying, Lord, behold, he whom thou lovest is sick. |
| 4 Da Jesus hørte det, sagde han: »Den sygdom er ikke til døden, men tjener til Guds herlighed, for at Guds søn skal herliggøres ved den.« | 4 Da Jesus hørte det, sagde han: »Denne sygdom er ikke til døden, men for Guds herligheds skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den.« | 4 When Jesus heard that, he said, This sickness is not unto death, but for the glory of God, that the Son of God might be glorified thereby. |
| 5 Jesus elskede Martha og hendes søster og Lazarus. | 5 Og Jesus elskede Marta og hendes søster og Lazarus. | 5 Now Jesus loved Martha, and her sister, and Lazarus. |
| 6 Da han nu hørte, at Lazarus var syg, blev han endnu to dage dér, hvor han var; | 6 Skønt han nu hørte, at Lazarus lå syg, blev han alligevel to dage på det sted, hvor han var. | 6 When he had heard therefore that he was sick, he abode two days still in the same place where he was. |
| 7 først derefter sagde han til disciplene: »Lad os tage tilbage til Judæa.« | 7 Derefter siger han så til disciplene: »Lad os gå tilbage til Judæa!« | 7 Then after that saith he to his disciples, Let us go into Judaea again. |
| 8 Disciplene sagde til ham: »Rabbi, jøderne har lige villet stene dig, og så vil du derhen igen?« | 8 Disciplene siger til ham: »Rabbi! Nylig søgte jøderne at stene dig, og dog drager du igen derhen?« | 8 His disciples say unto him, Master, the Jews of late sought to stone thee; and goest thou thither again? |
| 9 Jesus svarede: »Har dagen ikke tolv timer? Den, der vandrer om dagen, snubler ikke, for han ser denne verdens lys. | 9 Jesus svarede: »Har dagen ikke tolv timer? Den, som vandrer om dagen, støder ikke an, for han ser denne verdens lys. | 9 Jesus answered, Are there not twelve hours in the day? If any man walk in the day, he stumbleth not, because he seeth the light of this world. |
| 10 Men den, der vandrer om natten, snubler, for lyset er ikke i ham.« | 10 Den, som vandrer om natten, støder an, fordi han ikke har lyset i sig.« | 10 But if a man walk in the night, he stumbleth, because there is no light in him. |
| 11 Sådan sagde han, og derefter siger han til dem: »Vor ven Lazarus sover, men jeg går hen og vækker ham.« | 11 Efter disse ord siger han til dem: »Lazarus, vor ven, er sovet ind; men jeg drager hen for at vække ham af søvne.« | 11 These things said he: and after that he saith unto them, Our friend Lazarus sleepeth; but I go, that I may awake him out of sleep. |
| 12 Disciplene sagde til ham: »Herre, hvis han sover, kommer han sig.« | 12 Da sagde disciplene til ham: »Herre! er han sovet ind, så kommer han sig.« | 12 Then said his disciples, Lord, if he sleep, he shall do well. |
| 13 Jesus havde talt om hans død, men de andre mente, at han talte om almindelig søvn. | 13 Men Jesus havde talt om hans død; de andre mente, at han talte om søvnens hvile. | 13 Howbeit Jesus spake of his death: but they thought that he had spoken of taking of rest in sleep. |
| 14 Da sagde Jesus ligeud til dem: »Lazarus er død. | 14 Så sagde da Jesus rent ud til dem: »Lazarus er død! | 14 Then said Jesus unto them plainly, Lazarus is dead. |
| 15 Og for jeres skyld er jeg glad for, at jeg ikke var der, for at I må komme til tro. Men lad os gå hen til ham.« | 15 Og for jeres skyld, for at I må komme til tro, er jeg glad over, at jeg ikke var der; men lad os nu gå til ham!« | 15 And I am glad for your sakes that I was not there, to the intent ye may believe; nevertheless let us go unto him. |
| 16 Thomas, også kaldet Didymos, sagde da til sine meddisciple: »Lad os gå med, så vi kan dø sammen med ham.« | 16 Da sagde Tomas (også kaldet Didymus) til de andre disciple: »Så lad os gå med, for at vi kan dø sammen med ham!« | 16 Then said Thomas, which is called Didymus, unto his fellowdisciples, Let us also go, that we may die with him. |
| 17 Da Jesus kom, fik han at vide, at Lazarus allerede havde ligget fire dage i graven. | 17 Da Jesus nu kom, fandt han, at Lazarus allerede havde ligget i graven fire dage. | 17 Then when Jesus came, he found that he had lain in the grave four days already. |
| 18 Betania lå i nærheden af Jerusalem, femten stadier derfra, | 18 Betania lå nær ved Jerusalem, omtrent 15 stadier derfra, | 18 Now Bethany was nigh unto Jerusalem, about fifteen furlongs off: |
| 19 og mange jøder var kommet ud til Martha og Maria for at trøste dem i sorgen over deres bror. | 19 og mange jøder, var kommet til Marta og Maria for at trøste dem i sorgen over deres broder. | 19 And many of the Jews came to Martha and Mary, to comfort them concerning their brother. |
| 20 Da nu Martha hørte, at Jesus var på vej, gik hun ud for at møde ham; men Maria blev siddende inde i huset. | 20 Da Marta nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i møde; men Maria blev siddende hjemme. | 20 Then Martha, as soon as she heard that Jesus was coming, went and met him: but Mary sat still in the house. |
| 21 Martha sagde til Jesus: »Herre, havde du været her, var min bror ikke død. | 21 Marta sagde da til Jesus: »Herre! havde du været her, var min broder ikke død. | 21 Then said Martha unto Jesus, Lord, if thou hadst been here, my brother had not died. |
| 22 Men selv nu ved jeg, at hvad du beder Gud om, vil Gud give dig.« | 22 Men selv nu ved jeg, at alt, hvad du beder Gud om, vil Gud give dig.« | 22 But I know, that even now, whatsoever thou wilt ask of God, God will give it thee. |
| 23 Jesus sagde til hende: »Din bror skal opstå.« | 23 Jesus siger til hende: »Din broder skal opstå.« | 23 Jesus saith unto her, Thy brother shall rise again. |
| 24 Martha sagde til ham: »Ja, jeg ved, at han skal opstå ved opstandelsen på den yderste dag.« | 24 . Marta svarer ham: »Jeg ved, at han skal opstå i opstandelsen på den yderste dag.« | 24 Martha saith unto him, I know that he shall rise again in the resurrection at the last day. |
| 25 Jesus sagde til hende: »Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. | 25 Jesus sagde til hende: »Jeg er opstandelsen og livet; den, som tror på mig, skal leve, om han end dør. | 25 Jesus said unto her, I am the resurrection, and the life: he that believeth in me, though he were dead, yet shall he live: |
| 26 Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du det?« | 26 Og enhver, som lever og tror på mig, skal i al evighed ikke dø. Tror du det?« | 26 And whosoever liveth and believeth in me shall never die. Believest thou this? |
| 27 Hun svarede: »Ja, Herre, jeg tror, at du er Kristus, Guds søn, ham som kommer til verden.« | 27 Hun svarede ham: »Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til verden.« | 27 She saith unto him, Yea, Lord: I believe that thou art the Christ, the Son of God, which should come into the world. |
| 28 Da hun havde sagt det, gik hun tilbage og kaldte ubemærket på sin søster Maria og sagde: »Mesteren er her og kalder på dig.« | 28 Da hun havde sagt det, gik hun bort og kaldte i al stilhed på sin søster Maria og sagde: »Mesteren er her og kalder på dig.« | 28 And when she had so said, she went her way, and called Mary her sister secretly, saying, The Master is come, and calleth for thee. |
| 29 Da Maria hørte det, rejste hun sig straks op og gik ud til ham. | 29 Så snart hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik ud til ham. | 29 As soon as she heard that, she arose quickly, and came unto him. |
| 30 Jesus var endnu ikke kommet ind i landsbyen, men var stadig dér, hvor Martha havde mødt ham. | 30 Jesus var endnu ikke kommen ind i landsbyen, men var stadig på det sted, hvor Marta havde mødt ham. | 30 Now Jesus was not yet come into the town, but was in that place where Martha met him. |
| 31 Jøderne, som var inde i huset hos Maria for at trøste hende, så, at hun hurtigt rejste sig og ville ud; de fulgte efter hende, da de mente, at hun gik ud til graven for at græde dér. | 31 Da nu de jøder, som var inde i huset hos Maria for at trøste hende, så, at hun så hastigt rejste sig og gik ud, fulgte de med hende i den tanke, at hun gik ud til graven for at græde der. | 31 The Jews then which were with her in the house, and comforted her, when they saw Mary, that she rose up hastily and went out, followed her, saying, She goeth unto the grave to weep there. |
| 32 Da nu Maria kom ud, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans fødder og sagde: »Herre, havde du været her, var min bror ikke død.« | 32 Da Maria nu kom hen, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans fødder og sagde til ham: »Herre! havde du været her, var min broder ikke død.« | 32 Then when Mary was come where Jesus was, and saw him, she fell down at his feet, saying unto him, Lord, if thou hadst been here, my brother had not died. |
| 33 Da Jesus så hende græde og så de jøder græde, som var fulgt med hende, blev han stærkt opbragt og kom i oprør | 33 Da nu Jesus så hende græde og så de jøder, som var kommet med hende, græde, harmedes han i sin ånd og blev heftigt bevæget; | 33 When Jesus therefore saw her weeping, and the Jews also weeping which came with her, he groaned in the spirit, and was troubled, |
| 34 og sagde: »Hvor har I lagt ham.« »Herre, kom og se!« svarede de. | 34 og han sagde: »Hvor har I lagt ham?« De svarer: »Herre! kom og se!« | 34 And said, Where have ye laid him? They said unto him, Lord, come and see. |
| 35 Jesus brast i gråd. | 35 Jesus græd. | 35 Jesus wept. |
| 36 Da sagde jøderne: »Se, hvor han elskede ham.« | 36 Da sagde jøderne: »Se, hvor han elskede ham!« | 36 Then said the Jews, Behold how he loved him! |
| 37 Men nogle af dem sagde: »Kunne han, som åbnede den blindes øjne, ikke også have gjort, at Lazarus ikke var død?« | 37 Men nogle af dem sagde: »Kunne han, som åbnede den blindes øjne, ikke også have hindret, at denne mand døde?« | 37 And some of them said, Could not this man, which opened the eyes of the blind, have caused that even this man should not have died? |
| 38 Da blev Jesus atter stærkt opbragt, og han går hen til graven. Det var en klippehule, og en sten var stillet for den. | 38 Da harmedes Jesus atter i sit indre og går hen til graven. Det var en klippehule, og en sten lå for den. | 38 Jesus therefore again groaning in himself cometh to the grave. It was a cave, and a stone lay upon it. |
| 39 Jesus sagde: »Tag stenen væk!« Martha, den dødes søster, sagde til ham: »Herre, han stinker allerede; han ligger der jo på fjerde dag.« | 39 Jesus siger: »Tag stenen bort!« Marta, den dødes søster, siger til ham: »Herre! han stinker allerede; det er jo fjerde dag.« | 39 Jesus said, Take ye away the stone. Martha, the sister of him that was dead, saith unto him, Lord, by this time he stinketh: for he hath been dead four days. |
| 40 Jesus sagde til hende: »Har jeg ikke sagt dig, at hvis du tror, skal du se Guds herlighed?« | 40 Jesus svarer hende: »Har jeg ikke sagt dig, at hvis du tror, skal du se Guds herlighed?« | 40 Jesus saith unto her, Said I not unto thee, that, if thou wouldest believe, thou shouldest see the glory of God? |
| 41 Så tog de stenen væk. Jesus så op mod himlen og sagde: »Fader, jeg takker dig, fordi du har hørt mig. | 41 Så tog de stenen bort. Og Jesus opløftede sine øjne og sagde: »Fader! jeg takker dig, fordi du har bønhørt mig. | 41 Then they took away the stone from the place where the dead was laid. And Jesus lifted up his eyes, and said, Father, I thank thee that thou hast heard me. |
| 42 Selv vidste jeg, at du altid hører mig, men det var for folkeskarens skyld, som står her, at jeg sagde det, for at de skal tro, at du har udsendt mig.« | 42 Jeg vidste vel, at du altid bønhører mig; men jeg sagde det for skarens skyld, som står her omkring, for at de skal tro, at det er dig, der har sendt mig.« | 42 And I knew that thou hearest me always: but because of the people which stand by I said it, that they may believe that thou hast sent me. |
| 43 Da han havde sagt det, råbte han med høj røst: »Lazarus, kom herud!« | 43 Og da han havde sagt det, råbte han med høj røst: »Lazarus, kom herud!« | 43 And when he thus had spoken, he cried with a loud voice, Lazarus, come forth. |
| 44 Og den døde kom ud, med strimler af linned viklet om fødder og hænder og med et klæde viklet rundt om ansigtet. Jesus sagde til dem: »Løs ham og lad ham gå.« | 44 Og den døde kom ud med fødder og hænder omvundne med ligklæder og ansigtet hyllet i et tørklæde. Jesus siger til dem: »Løs ham og lad ham gå!« | 44 And he that was dead came forth, bound hand and foot with graveclothes: and his face was bound about with a napkin. Jesus saith unto them, Loose him, and let him go. |
| 45 Mange af de jøder, som havde været med hos Maria og set, hvad Jesus havde gjort, kom nu til tro på ham. | 45 Mange af de jøder, som var kommet til Maria og havde set, hvad Jesus havde gjort, kom nu til tro på ham; | 45 Then many of the Jews which came to Mary, and had seen the things which Jesus did, believed on him. |
| 46 Men nogle af dem gik til farisæerne og fortalte dem, hvad Jesus havde gjort. | 46 men nogle af dem gik hen til farisæerne og fortalte dem, hvad han havde gjort. | 46 But some of them went their ways to the Pharisees, and told them what things Jesus had done. |
| 47 Ypperstepræsterne og farisæerne kaldte da Rådet sammen og sagde: »Hvad gør vi? Den mand gør mange tegn. | 47 Ypperstepræsterne og farisæerne kaldte da rådet sammen og sagde: »Hvad skal vi gøre? Den mand gør jo mange tegn. | 47 Then gathered the chief priests and the Pharisees a council, and said, What do we? for this man doeth many miracles. |
| 48 Lader vi ham blive ved på den måde, vil alle snart tro på ham, og romerne vil komme og tage både vort tempel og vort folk.« | 48 Hvis vi lader ham blive sådan ved, vil alle tro på ham, og romerne vil komme og tage både land og folk fra os.« | 48 If we let him thus alone, all men will believe on him: and the Romans shall come and take away both our place and nation. |
| 49 Men en af dem, Kajfas, som var ypperstepræst det år, sagde til dem: »I forstår ikke noget som helst. | 49 Men en af dem, Kajfas, som var ypperstepræst det år, sagde til dem: »I forstår da heller ingenting! | 49 And one of them, named Caiaphas, being the high priest that same year, said unto them, Ye know nothing at all, |
| 50 I tænker heller ikke på, at det er bedre for jer, at ét menneske dør for folket, end at hele folket går til grunde.« | 50 og I tænker heller ikke på, at det er bedre for jer, at ét menneske dør for folket, end at hele folket går til grunde!« | 50 Nor consider that it is expedient for us, that one man should die for the people, and that the whole nation perish not. |
| 51 Det sagde han ikke af sig selv; men som ypperstepræst det år profeterede han, at Jesus skulle dø for folket; | 51 Dette sagde han ikke af sig selv; men da han var ypperstepræst i det år, profeterede han, at Jesus skulle dø for folket; | 51 And this spake he not of himself: but being high priest that year, he prophesied that Jesus should die for that nation; |
| 52 og ikke for folket alene, men også for at samle Guds spredte børn til ét. | 52 og ikke for folket alene, men også for at samle Guds adspredte børn sammen til ét. | 52 And not for that nation only, but that also he should gather together in one the children of God that were scattered abroad. |
| 53 Fra den dag af var de besluttet på at slå ham ihjel. | 53 Fra den dag af var deres beslutning taget, at de ville slå ham ihjel. | 53 Then from that day forth they took counsel together for to put him to death. |
| 54 Derfor færdedes Jesus ikke længere offentligt blandt jøderne, men gik ud på landet, nær ørkenen, til en by ved navn Efraim; der blev han sammen med disciplene. | 54 Derfor færdedes Jesus ikke mere frit blandt jøderne, men gik bort derfra ud til egnen i nærheden af ørkenen, til en by, som hedder Efraim; og der blev han med sine disciple. | 54 Jesus therefore walked no more openly among the Jews; but went thence unto a country near to the wilderness, into a city called Ephraim, and there continued with his disciples. |
| 55 Jødernes påske nærmede sig, og mange ude fra landet drog op til Jerusalem før påsken for at rense sig. | 55 Men jødernes påske var nær; og allerede inden påsken drog mange fra landet op til Jerusalem for at rense sig. | 55 And the Jews' passover was nigh at hand: and many went out of the country up to Jerusalem before the passover, to purify themselves. |
| 56 De ledte efter Jesus og sagde til hinanden, mens de stod på tempelpladsen: »Hvad mener I? Mon han ikke kommer til festen?« | 56 De ledte da efter Jesus og sagde til hverandre, når de stod i helligdommen: »Hvad mener I? Mon han slet ikke kommer til højtiden?« | 56 Then sought they for Jesus, and spake among themselves, as they stood in the temple, What think ye, that he will not come to the feast? |
| 57 Men ypperstepræsterne og farisæerne havde givet ordre til, at hvis nogen fik at vide, hvor Jesus var, skulle man melde det, så de kunne gribe ham. | 57 Men ypperstepræsterne og farisæerne havde givet befaling om, at hvis nogen fik at vide, hvor han opholdt sig, skulle han melde det, for at de kunne gribe ham. | 57 Now both the chief priests and the Pharisees had given a commandment, that, if any man knew where he were, he should show it, that they might take him. |