Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Johannesevangeliet 12

1992

1948

King James Version

1 Seks dage før påske kom Jesus til Betania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde. 1 Jesus kom nu seks dage før påske til Betania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde opvakt fra de døde. 1 Then Jesus six days before the passover came to Bethany, where Lazarus was which had been dead, whom he raised from the dead.
2 Dér holdt de et festmåltid for Jesus; Martha sørgede for maden, og Lazarus var en af dem, der sad til bords sammen med ham. 2 Der gjorde de da et gæstebud for ham, og Marta vartede op; Lazarus var en af dem, som sad til bords sammen med ham. 2 There they made him a supper; and Martha served: but Lazarus was one of them that sat at the table with him.
3 Maria tog et pund ægte, meget kostbar nardusolie og salvede Jesu fødder og tørrede dem med sit hår; og huset fyldtes af duften fra den vellugtende olie. 3 Maria tog da et pund ægte, meget kostbar nardussalve og salvede Jesu fødder og tørrede hans fødder med sit hår; og huset fyldtes af salvens duft. 3 Then took Mary a pound of ointment of spikenard, very costly, and anointed the feet of Jesus, and wiped his feet with her hair: and the house was filled with the odour of the ointment.
4 Judas Iskariot, en af Jesu disciple, han, som skulle forråde ham, sagde da: 4 Så siger en af hans disciple, Judas Iskariot, han, som siden forrådte ham: 4 Then saith one of his disciples, Judas Iscariot, Simon's son, which should betray him,
5 »Hvorfor er denne olie ikke blevet solgt for tre hundrede denarer og givet til de fattige?« 5 »Hvorfor er denne salve ikke blevet solgt for tre hundrede denarer og givet til de fattige?« 5 Why was not this ointment sold for three hundred pence, and given to the poor?
6 Det sagde han ikke, fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en tyv; han var nemlig den, der stod for pengekassen, og han stak noget til side af det, der blev lagt i den. 6 Men det sagde han ikke, fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en tyv; og da han havde pengepungen, stak han jævnlig til sig, hvad der blev lagt i den. 6 This he said, not that he cared for the poor; but because he was a thief, and had the bag, and bare what was put therein.
7 Da sagde Jesus: »Lad hende være, så hun kan gemme den til den dag, jeg begraves. 7 Da sagde Jesus: »Lad hende i fred, så hun kan gemme den til min begravelsesdag! 7 Then said Jesus, Let her alone: against the day of my burying hath she kept this.
8 De fattige har I jo altid hos jer, men mig har I ikke altid.« 8 De fattige har I jo altid hos jer; men mig har I ikke altid.« 8 For the poor always ye have with you; but me ye have not always.
9 Den store skare af jøder fik nu at vide, at Jesus var der; og de kom derud ikke alene på grund af ham, men også for at se Lazarus, som han havde oprejst fra de døde. 9 En stor mængde af jøderne fik nu at vide, at han var der; og de kom derud ikke alene for Jesu skyld, men også for at se Lazarus, som han havde opvakt fra de døde. 9 Much people of the Jews therefore knew that he was there: and they came not for Jesus' sake only, but that they might see Lazarus also, whom he had raised from the dead.
10 Men ypperstepræsterne besluttede også at slå Lazarus ihjel, 10 Men ypperstepræsterne besluttede, at de også ville slå Lazarus ihjel; 10 But the chief priests consulted that they might put Lazarus also to death;
11 for på grund af ham gik mange jøder hen og troede på Jesus. 11 thi for hans skyld gik mange af jøderne der hen og troede på Jesus. 11 Because that by reason of him many of the Jews went away, and believed on Jesus.
12 Næste dag hørte den store folkeskare, som var kommet til festen, at Jesus var på vej til Jerusalem. 12 Den næste dag, da den store skare, som var kommet til højtiden, hørte, at Jesus var på vej til Jerusalem, 12 On the next day much people that were come to the feast, when they heard that Jesus was coming to Jerusalem,
13 De tog da palmegrene og gik ham i møde, og de råbte: Hosianna! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn, Israels konge! 13 tog de palmegrene og gik ham i møde og råbte: »Hosianna«! velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!« og: »Israels konge!« 13 Took branches of palm trees, and went forth to meet him, and cried, Hosanna: Blessed is the King of Israel that cometh in the name of the Lord.
14 Jesus fik fat på et ungt æsel og satte sig på det, sådan som der står skrevet: 14 Og Jesus fandt et ungt æsel og satte sig på det således som der står skrevet: 14 And Jesus, when he had found a young ass, sat thereon; as it is written,
15 Frygt ikke, Zions datter! Se, din konge kommer, ridende på et æsels føl. 15 »Frygt ikke, Zions datter«! se, din konge kommer, ridende på et æselføl.« 15 Fear not, daughter of Sion: behold, thy King cometh, sitting on an ass's colt.
16 Det forstod hans disciple ikke straks; men da Jesus var herliggjort, kom de i tanker om, at dette var skrevet om ham, og at det var det, man havde gjort med ham. 16 Dette forstod hans disciple ikke fra først af; men da Jesus var herliggjort, kom de i hu, at dette stod skrevet om ham, og at man havde gjort dette for ham. 16 These things understood not his disciples at the first: but when Jesus was glorified, then remembered they that these things were written of him, and that they had done these things unto him.
17 Skaren, som havde været med ham, da han kaldte Lazarus ud af graven og oprejste ham fra de døde, vidnede om det. 17 Således vidnede altså den skare, som havde været med ham, dengang han kaldte Lazarus frem fra graven og opvakte ham fra de døde. 17 The people therefore that was with him when he called Lazarus out of his grave, and raised him from the dead, bare record.
18 Det var også derfor, skaren var gået ham i møde, fordi de havde hørt, at han havde gjort dette tegn. 18 Det var også derfor, at folkeskaren gik ham i møde, fordi de havde hørt, at han havde gjort dette tegn. 18 For this cause the people also met him, for that they heard that he had done this miracle.
19 Da sagde farisæerne til hinanden: »Her kan I se, det nytter ikke noget. Se bare, alverden løber efter ham.« 19 Da sagde farisæerne til hverandre: »Der kan I se, at I slet ikke udretter noget; alverden løber jo efter ham.« 19 The Pharisees therefore said among themselves, Perceive ye how ye prevail nothing? behold, the world is gone after him.
20 Blandt dem, der drog op til Jerusalem for at tilbede Gud ved festen, var der nogle grækere. 20 Blandt dem, der plejede at drage op for at tilbede på højtiden, var der også nogle grækere. 20 And there were certain Greeks among them that came up to worship at the feast:
21 De kom hen til Filip, som var fra Betsajda i Galilæa, og sagde til ham: »Herre, vi vil gerne se Jesus.« 21 De kom nu til Filip, som var fra Betsajda i Galilæa, bad ham og sagde: »Herre, vi vil gerne se Jesus.« 21 The same came therefore to Philip, which was of Bethsaida of Galilee, and desired him, saying, Sir, we would see Jesus.
22 Filip kom og sagde det til Andreas, og Andreas og Filip kom og sagde det til Jesus. 22 Filip kommer og siger det til Andreas; Andreas og Filip kommer og siger det til Jesus. 22 Philip cometh and telleth Andrew: and again Andrew and Philip tell Jesus.
23 Men Jesus svarede dem: »Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres. 23 Da svarede Jesus dem og sagde: »Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres. 23 And Jesus answered them, saying, The hour is come, that the Son of man should be glorified.
24 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. 24 Sandelig, sandelig siger jeg eder: hvis hvedekornet ikke lægges i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det megen frugt. 24 Verily, verily, I say unto you, Except a corn of wheat fall into the ground and die, it abideth alone: but if it die, it bringeth forth much fruit.
25 Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv. 25 Den, som elsker sit liv, mister det; men den, som hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv. 25 He that loveth his life shall lose it; and he that hateth his life in this world shall keep it unto life eternal.
26 Den, der tjener mig, skal følge mig, og hvor jeg er, dér skal også min tjener være. Den, der tjener mig, ham skal Faderen ære. 26 Vil nogen tjene mig, da skal han følge mig, og hvor jeg er, der skal også min tjener være; vil nogen tjene mig, ham skal Faderen ære. 26 If any man serve me, let him follow me; and where I am, there shall also my servant be: if any man serve me, him will my Father honour.
27 Nu er min sjæl i oprør, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time? Nej, det er derfor, jeg er nået til denne time. 27 Nu er min sjæl forfærdet; og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time! dog, derfor er jeg kommen til denne time. 27 Now is my soul troubled; and what shall I say? Father, save me from this hour: but for this cause came I unto this hour.
28 Fader, herliggør dit navn!« Da lød der en røst fra himlen: »Jeg har herliggjort det, og jeg vil atter herliggøre det.« 28 Fader, herliggør dit navn!« Da lød der en røst fra Himmelen: »Jeg har allerede herliggjort det, og jeg vil atter herliggøre det.« 28 Father, glorify thy name. Then came there a voice from heaven, saying, I have both glorified it, and will glorify it again.
29 Folkeskaren, som stod der og hørte det, sagde, at det var torden. Andre sagde: »En engel talte til ham.« 29 Da sagde skaren, som stod og hørte det: »Det tordnede;« andre sagde: »Det var en engel, der talte til ham.« 29 The people therefore, that stood by, and heard it, said that it thundered: others said, An angel spake to him.
30 Jesus sagde til dem: »Den røst lød ikke for min skyld, men for jeres skyld.30 Jesus svarede og sagde: »Ikke for min skyld lød denne røst, men for jeres skyld. 30 Jesus answered and said, This voice came not because of me, but for your sakes.
31 Nu fældes der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste jages ud.31 Nu går der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste kastes ud. 31 Now is the judgment of this world: now shall the prince of this world be cast out.
32 Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.« 32 Og jeg når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.« 32 And I, if I be lifted up from the earth, will draw all men unto me.
33 Det sagde han og betegnede dermed, hvordan han skulle dø. 33 Dette sagde han for at betegne, på hvilken måde han skulle dø. 33 This he said, signifying what death he should die.
34 Skaren sagde da til ham: »Vi har lært af loven, at Kristus bliver til evig tid; hvordan kan du så sige, at Menneskesønnen skal ophøjes? Hvem er denne Menneskesøn?«34 Skaren svarede ham: »Vi har hørt af loven, at Kristus bliver til evig tid. Hvordan kan du da sige, at Menneskesønnen skal ophøjes? Hvem er den Menneskesøn?« 34 The people answered him, We have heard out of the law that Christ abideth for ever: and how sayest thou, The Son of man must be lifted up? who is this Son of man?
35 Jesus sagde til dem: »En kort tid endnu er lyset hos jer. I skal vandre, mens I har lyset, for at ikke mørket skal gribe jer. Den, der vandrer i mørket, ved ikke, hvor han går. 35 Da sagde Jesus til dem: »Endnu en kort tid er lyset hos jer. I skal vandre, mens I har lyset, for at ikke mørket skal få bugt med jer. Og den, der vandrer i mørket, ved ikke, hvor han går hen. 35 Then Jesus said unto them, Yet a little while is the light with you. Walk while ye have the light, lest darkness come upon you: for he that walketh in darkness knoweth not whither he goeth.
36 Tro på lyset, mens I har lyset, så I kan blive lysets børn.« 36 Tro på lyset, mens I har lyset, så I kan blive lysets børn!« Det sagde Jesus og gik så bort og skjulte sig for dem. 36 While ye have light, believe in the light, that ye may be the children of light. These things spake Jesus, and departed, and did hide himself from them.
37 Sådan talte Jesus, og han gik bort og forsvandt for dem. 37 Men skønt han havde gjort så mange tegn for deres øjne, troede de dog ikke på ham, 37 But though he had done so many miracles before them, yet they believed not on him:
38 Skønt han havde gjort så mange tegn for øjnene af dem, troede de ikke på ham, 38 så det ord gik i opfyldelse, som profeten Esajas sagde: »Herre, hvem troede det, vi forkyndte, og for hvem åbenbaredes Herrens arm?« 38 That the saying of Esaias the prophet might be fulfilled, which he spake, Lord, who hath believed our report? and to whom hath the arm of the Lord been revealed?
39 for at det ord af profeten Esajas skulle gå i opfyldelse: Herre, hvem troede på det, de hørte af os? For hvem blev Herrens arm åbenbaret? 39 Derfor kunne de ikke tro; Esajas har jo et andet sted sagt: 39 Therefore they could not believe, because that Esaias said again,
40 Derfor kunne de ikke tro, for Esajas har også sagt: 40 »Han har blindet deres øjne og forhærdet deres hjerte, for at de ikke skal se med øjnene og fatte med hjertet og omvende sig, så jeg kan læge dem.« 40 He hath blinded their eyes, and hardened their heart; that they should not see with their eyes, nor understand with their heart, and be converted, and I should heal them.
41 Han har blindet deres øjne og forhærdet deres hjerte, for at de ikke skal se med øjnene og fatte med hjertet og vende om, så jeg må helbrede dem. Det sagde Esajas, fordi han så hans herlighed og talte om ham. 41 Det sagde Esajas, fordi han så hans herlighed og talte om ham. 41 These things said Esaias, when he saw his glory, and spake of him.
42 Ikke desto mindre kom mange, endog af Rådets medlemmer, til tro på ham. Men på grund af farisæerne bekendte de det ikke, for ikke at blive udelukket af synagogen. 42 Alligevel var der mange, endog af rådets medlemmer, der troede på ham; men for farisæernes skyld ville de ikke være det bekendt, for at de ikke skulle blive udelukket af synagogen; 42 Nevertheless among the chief rulers also many believed on him; but because of the Pharisees they did not confess him, lest they should be put out of the synagogue:
43 De elskede nemlig ære fra mennesker frem for ære fra Gud. 43 thi de ville hellere have ære fra mennesker end ære fra Gud. 43 For they loved the praise of men more than the praise of God.
44 Jesus råbte: »Den, der tror på mig, tror ikke på mig, men på ham, som har sendt mig. 44 Men Jesus råbte og sagde: »Den, som tror på mig, tror ikke på mig, men på ham, som har sendt mig; 44 Jesus cried and said, He that believeth on me, believeth not on me, but on him that sent me.
45 Og den, der ser mig, ser ham, som har sendt mig. 45 og den, som ser mig, ser den, som har sendt mig. 45 And he that seeth me seeth him that sent me.
46 Som lys er jeg kommet til verden, for at enhver, som tror på mig, ikke skal blive i mørket. 46 Som lys er jeg kommen til verden, for at enhver, som tror på mig, ikke skal blive i mørket. 46 I am come a light into the world, that whosoever believeth on me should not abide in darkness.
47 Og den, der hører mine ord og ikke holder fast ved dem, ham dømmer jeg ikke; for jeg er ikke kommet for at dømme verden, men for at frelse verden. 47 Og hvis nogen hører mine ord og ikke overholder dem, så dømmer jeg ham ikke; thi jeg er ikke kommen for at dømme verden, men for at frelse verden. 47 And if any man hear my words, and believe not, I judge him not: for I came not to judge the world, but to save the world.
48 Den, der forkaster mig og ikke tager imod mine ord, har mødt sin dommer: Det ord, jeg har talt, det skal dømme ham på den yderste dag. 48 Den, der ringeagter mig og ikke tager imod mine ord, har sin dommer: det ord, som jeg har talt, det skal dømme ham på den yderste dag. 48 He that rejecteth me, and receiveth not my words, hath one that judgeth him: the word that I have spoken, the same shall judge him in the last day.
49 For jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som har sendt mig, han har påbudt mig, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale. 49 Thi jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som har sendt mig, han har givet mig befaling om, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale; 49 For I have not spoken of myself; but the Father which sent me, he gave me a commandment, what I should say, and what I should speak.
50 Og jeg ved, at hans bud er evigt liv. Så når jeg taler, taler jeg sådan, som Faderen har sagt til mig.« 50 og jeg ved, at hans befaling er evigt liv. Derfor, hvad jeg taler, taler jeg således, som Faderen har sagt mig.«50 And I know that his commandment is life everlasting: whatsoever I speak therefore, even as the Father said unto me, so I speak.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel