Johannesevangeliet 8 |
1992 | 1948 | King James Version |
1 Ved daggry var han atter på tempelpladsen; hele folket kom hen til ham, og han satte sig ned og underviste dem. | 1 men Jesus gik ud til Oliebjerget. | 1 Jesus went unto the mount of Olives. |
2 Men så kommer de skriftkloge og farisæerne med en kvinde, der var grebet i ægteskabsbrud; de stiller hende foran ham | 2 Og tidligt om morgenen vendte han tilbage til helligdommen, og alt folket kom til ham, og han satte sig og lærte dem. | 2 And early in the morning he came again into the temple, and all the people came unto him; and he sat down, and taught them. |
3 og siger til ham: »Mester, denne kvinde er grebet på fersk gerning i ægteskabsbrud, | 3 Og de skriftkloge og farisæerne kommer med en kvinde, som var grebet i hor, og stiller hende frem i midten. | 3 And the scribes and Pharisees brought unto him a woman taken in adultery; and when they had set her in the midst, |
4 og i loven har Moses påbudt os at stene den slags kvinder; hvad siger du?« | 4 De siger til ham: »Mester, denne kvinde er grebet på fersk gerning i hor. | 4 They say unto him, Master, this woman was taken in adultery, in the very act. |
5 Det sagde de for at sætte ham på prøve, så de kunne anklage ham. Men Jesus bøjede sig ned og gav sig til at skrive på jorden med fingeren. | 5 I loven har Moses befalet os at stene den slags kvinder. Hvad siger nu du?« | 5 Now Moses in the law commanded us, that such should be stoned: but what sayest thou? |
6 Da de blev ved med at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: »Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende.« | 6 Dette sagde de for at stille en fælde for ham, så de kunne få noget at anklage ham for. Men Jesus bøjede sig ned og skrev på jorden med sin finger. | 6 This they said, tempting him, that they might have to accuse him. But Jesus stooped down, and with his finger wrote on the ground, as though he heard them not. |
7 Og han bøjede sig igen ned og skrev på jorden. | 7 Da de nu blev ved at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: »Den af jer, der er syndfri, lad ham være den første, der kaster sten på hende!« | 7 So when they continued asking him, he lifted up himself, and said unto them, He that is without sin among you, let him first cast a stone at her. |
8 Da de hørte det, gik de væk, én efter én, de ældste først, og Jesus blev alene tilbage med kvinden, som stod foran ham. | 8 Så bøjede han sig igen ned og skrev på jorden. | 8 And again he stooped down, and wrote on the ground. |
9 Jesus rettede sig op og sagde til hende: »Kvinde, hvor blev de af? Var der ingen, der fordømte dig?« | 9 Men da de hørte det, gik de bort, den ene efter den anden, de ældste først; og han blev alene tilbage med kvinden, som stod der i midten. | 9 And they which heard it, being convicted by their own conscience, went out one by one, beginning at the eldest, even unto the last: and Jesus was left alone, and the woman standing in the midst. |
10 Hun svarede: »Nej, Herre, ingen.« Så sagde Jesus: »Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere.« | 10 Da rettede Jesus sig op og sagde til hende: »Kvinde! hvor er de andre? Var der ingen, som fordømte dig?« | 10 When Jesus had lifted up himself, and saw none but the woman, he said unto her, Woman, where are those thine accusers? hath no man condemned thee? |
11 Atter talte Jesus til dem og sagde: "Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.« | 11 Hun svarede: »Nej, Herre! ingen!« Da sagde Jesus,: »Jeg fordømmer dig heller ikke, gå bort, synd fra nu af ikke mere!« | 11 She said, No man, Lord. And Jesus said unto her, Neither do I condemn thee: go, and sin no more. |
12 Da sagde farisæerne til ham: »Du vidner om dig selv; dit vidnesbyrd er ikke gyldigt.« | 12 Jesus talte nu atter til dem og sagde: »Jeg er verdens lys; den, som følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.« | 12 Then spake Jesus again unto them, saying, I am the light of the world: he that followeth me shall not walk in darkness, but shall have the light of life. |
13 Jesus svarede: »Selv om jeg også vidner om mig selv, er mit vidnesbyrd gyldigt, for jeg ved, hvor jeg er kommet fra, og hvor jeg går hen; men I ved ikke, hvor jeg kommer fra, eller hvor jeg går hen. | 13 Da sagde farisæerne til ham: »Du vidner om dig selv, dit vidnesbyrd er ikke gyldigt!« | 13 The Pharisees therefore said unto him, Thou bearest record of thyself; thy record is not true. |
14 I dømmer efter det ydre, jeg dømmer ingen. | 14 Jesus svarede og sagde til dem: »Om jeg også vidner om mig selv, er mit vidnesbyrd dog gyldigt, thi jeg ved, hvorfra jeg kom, og hvorhen jeg går; men I ved ikke, hvorfra jeg kommer, eller hvorhen jeg går. | 14 Jesus answered and said unto them, Though I bear record of myself, yet my record is true: for I know whence I came, and whither I go; but ye cannot tell whence I come, and whither I go. |
15 Men selv om jeg også dømmer, er min dom sand, for jeg er ikke alene, men Faderen, som har sendt mig, er med mig. | 15 I dømmer efter det udvortes, jeg dømmer ingen. | 15 Ye judge after the flesh; I judge no man. |
16 Og i jeres egen lov står der skrevet, at et vidnesbyrd fra to mennesker er gyldigt. | 16 Men om jeg også dømmer, er min dom ret, thi jeg er ikke ene om den, men sammen med mig er han, som sendte mig. | 16 And yet if I judge, my judgment is true: for I am not alone, but I and the Father that sent me. |
17 Jeg vidner om mig selv, og om mig vidner også Faderen, som har sendt mig.« | 17 Der står også skrevet i jeres lov, at hvad to mennesker vidner, er gyldigt. | 17 It is also written in your law, that the testimony of two men is true. |
18 De spurgte så: »Hvor er din fader?« Jesus svarede: »I kender hverken mig eller min fader. Kendte I mig, kendte I også min fader.« | 18 Om mig aflægger jeg selv vidnesbyrd, og også Faderen, som sendte mig, vidner om mig.« | 18 I am one that bear witness of myself, and the Father that sent me beareth witness of me. |
19 Disse ord talte han ved tempelblokken, da han underviste på tempelpladsen. Men ingen greb ham, for hans time var endnu ikke kommet. | 19 De spurgte ham da: »Hvor er din Fader?« Jesus svarede: »I kender hverken mig eller min Fader; hvis I kendte mig, ville I også kende min Fader.« | 19 Then said they unto him, Where is thy Father? Jesus answered, Ye neither know me, nor my Father: if ye had known me, ye should have known my Father also. |
20 Atter sagde han til dem: »Jeg går bort, og I skal lede efter mig, men I skal dø i jeres synd; hvor jeg går hen, kan I ikke komme.« | 20 Disse ord talte Jesus ved tempelblokken, da han lærte i helligdommen; dog greb ingen ham, fordi hans time endnu ikke var kommet. | 20 These words spake Jesus in the treasury, as he taught in the temple: and no man laid hands on him; for his hour was not yet come. |
21 Da sagde jøderne: »Han vil vel ikke tage livet af sig, siden han siger: Hvor jeg går hen, kan I ikke komme?« | 21 Han sagde så atter til dem: »Jeg går bort, og I skal lede efter mig, men I skal dø i jeres synd; hvor jeg går hen, der kan I ikke komme.« | 21 Then said Jesus again unto them, I go my way, and ye shall seek me, and shall die in your sins: whither I go, ye cannot come. |
22 Han sagde til dem: »I er nedenfra, jeg er ovenfra; I er af denne verden, jeg er ikke af denne verden. | 22 Da sagde jøderne: »Han vil vel ikke tage livet af sig, siden han siger: »Hvor jeg går hen, der kan I ikke komme?« | 22 Then said the Jews, Will he kill himself? because he saith, Whither I go, ye cannot come. |
23 Derfor sagde jeg til jer: I skal dø i jeres synder. For hvis I ikke tror, at jeg er den, jeg er, skal I dø i jeres synder.« | 23 Og han sagde til dem: »I er nedenfra, jeg er ovenfra; I er af denne verden, jeg er ikke af denne verden! | 23 And he said unto them, Ye are from beneath; I am from above: ye are of this world; I am not of this world. |
24 Så spurgte de ham: »Hvem er du.« Jesus svarede: »Jeg er den, som jeg har sagt jer fra begyndelsen. | 24 Derfor sagde jeg til jer, at I skal dø i jeres synder; thi hvis I ikke tror, at jeg er den, jeg er, skal I dø i jeres synder.« | 24 I said therefore unto you, that ye shall die in your sins: for if ye believe not that I am he, ye shall die in your sins. |
25 Meget kan jeg sige om jer og dømme jer for; men han, som har sendt mig, er sanddru, og det, jeg har hørt af ham, taler jeg om til verden.« | 25 De spurgte ham da: »Hvem er du?« Jesus svarede dem: »Just det, som jeg siger jer! | 25 Then said they unto him, Who art thou? And Jesus saith unto them, Even the same that I said unto you from the beginning. |
26 De forstod ikke, at han talte til dem om Faderen. | 26 Vel har jeg meget at sige om jer og dømme jer for; men han, som har sendt mig, er sanddru, og kun hvad jeg har hørt af ham, taler jeg til verden.« | 26 I have many things to say and to judge of you: but he that sent me is true; and I speak to the world those things which I have heard of him. |
27 Jesus sagde da til dem: »Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er, og at jeg intet gør af mig selv; men som Faderen har lært mig, sådan taler jeg. | 27 De forstod ikke, at det var om Faderen, han talte til dem. | 27 They understood not that he spake to them of the Father. |
28 Og han, som har sendt mig, er med mig; han har ikke ladt mig alene, for jeg gør altid det, der er godt i hans øjne.« | 28 Da sagde Jesus: »Når I får ophøjet Menneskesønnen, så skal I forstå, at jeg er den, jeg er, og at jeg ikke gør noget af mig selv; men som Faderen har lært mig, således taler jeg. | 28 Then said Jesus unto them, When ye have lifted up the Son of man, then shall ye know that I am he, and that I do nothing of myself; but as my Father hath taught me, I speak these things. |
29 Da han talte sådan, kom mange til tro på ham. | 29 Og han, som sendte mig, er med mig; han har ikke ladet mig alene, fordi jeg altid gør, hvad der er ham velbehageligt.« | 29 And he that sent me is with me: the Father hath not left me alone; for I do always those things that please him. |
30 Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham: »Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, | 30 Mens han talte således, kom mange til tro på ham. | 30 As he spake these words, many believed on him. |
31 og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.« | 31 Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham: »Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, | 31 Then said Jesus to those Jews which believed on him, If ye continue in my word, then are ye my disciples indeed; |
32 De svarede ham: »Vi er Abrahams efterkommere og har aldrig trællet for nogen. Hvordan kan du så sige: I skal blive frie?« | 32 og I skal forstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer.« | 32 And ye shall know the truth, and the truth shall make you free. |
33 Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Enhver, som gør synden, er syndens træl. | 33 De svarede ham: »Vi er Abrahams slægt og har aldrig været nogens trælle; hvor kan du da sige: »I skal blive frie?« | 33 They answered him, We be Abraham's seed, and were never in bondage to any man: how sayest thou, Ye shall be made free? |
34 Men trællen bliver ikke i huset for evigt, Sønnen bliver der for evigt. | 34 Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg eder: enhver, der gør synd, er syndens træl. | 34 Jesus answered them, Verily, verily, I say unto you, Whosoever committeth sin is the servant of sin. |
35 Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie. | 35 Men trællen bliver ikke bestandig i huset; sønnen bliver der bestandig. | 35 And the servant abideth not in the house for ever: but the Son abideth ever. |
36 Jeg ved, I er Abrahams efterkommere; men I vil have mig slået ihjel, fordi mit ord ikke når ind til jer. | 36 Hvis altså Sønnen får frigjort jer, skal I være virkelig frie. | 36 If the Son therefore shall make you free, ye shall be free indeed. |
37 Jeg siger, hvad jeg har set hos Faderen; og I gør også, hvad I har hørt af jeres fader.« | 37 Jeg ved, at I er Abrahams slægt; men I søger at slå mig ihjel, fordi mit ord ikke har fremgang i jer. | 37 I know that ye are Abraham's seed; but ye seek to kill me, because my word hath no place in you. |
38 De svarede: »Vores fader er Abraham.« Jesus sagde til dem: »Hvis I var Abrahams børn, ville I gøre Abrahams gerninger. | 38 Jeg taler det, som jeg har set hos min Fader; ligeså gør I det, som I har hørt af jeres fader.« | 38 I speak that which I have seen with my Father: and ye do that which ye have seen with your father. |
39 Men nu vil I have mig slået ihjel, et menneske, der har sagt jer sandheden, som jeg har hørt af Gud. Sådan gjorde Abraham ikke. | 39 De svarede og sagde til ham: »Vor fader er Abraham.« Jesus sagde til dem: »Hvis I er Abrahams børn, gør så Abrahams gerninger. | 39 They answered and said unto him, Abraham is our father. Jesus saith unto them, If ye were Abraham's children, ye would do the works of Abraham. |
40 I gør jeres faders gerninger.« Da sagde de til ham: »Vi er ikke uægte børn; vi har kun én fader, og det er Gud.« | 40 Men nu søger I at slå mig ihjel, et menneske, der har sagt jer sandheden, som jeg har hørt af Gud. Noget sådant har Abraham ikke gjort. | 40 But now ye seek to kill me, a man that hath told you the truth, which I have heard of God: this did not Abraham. |
41 Jesus sagde til dem: »Hvis Gud var jeres fader, ville I elske mig, for det er fra Gud, jeg er udgået og kommet. Jeg er ikke kommet af mig selv, men det er ham, der har udsendt mig. | 41 I gør jeres faders gerninger!« De sagde til ham: »Vi er ikke avlet i utugt; kun én fader har vi, det er Gud.« | 41 Ye do the deeds of your father. Then said they to him, We be not born of fornication; we have one Father, even God. |
42 Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I ikke kan høre mit ord. | 42 Jesus svarede dem: »Var Gud jeres Fader, så ville I elske mig; thi fra Gud er jeg udgået og kom men, jeg er ikke kom men af mig selv, men han har sendt mig. | 42 Jesus said unto them, If God were your Father, ye would love me: for I proceeded forth and came from God; neither came I of myself, but he sent me. |
43 I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen. | 43 Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg taler? fordi I ikke kan høre mit ord. | 43 Why do ye not understand my speech? even because ye cannot hear my word. |
44 Men jeg siger sandheden, derfor tror I mig ikke. | 44 I har Djævelen til fader, og I er vil lige til at gøre, hvad der lyster jeres fader. Han har været en morder fra første færd, og han står ikke i sandheden; thi der er ikke sandhed i ham. Når han taler løgn, taler han af sit eget; thi han er en løgner, ja, løgnens fader. | 44 Ye are of your father the devil, and the lusts of your father ye will do. He was a murderer from the beginning, and abode not in the truth, because there is no truth in him. When he speaketh a lie, he speaketh of his own: for he is a liar, and the father of it. |
45 Hvem af jer kan påvise nogen synd hos mig? Når jeg siger sandheden, hvorfor tror I mig da ikke? | 45 Men mig tror I ikke, fordi jeg siger sandheden. | 45 And because I tell you the truth, ye believe me not. |
46 Den, der er af Gud, hører Guds ord; men I hører ikke, fordi I ikke er af Gud.« | 46 Hvem af jer kan overbevise mig om nogen synd? Når jeg siger sandhed, hvorfor tror I mig da ikke? | 46 Which of you convinceth me of sin? And if I say the truth, why do ye not believe me? |
47 Jøderne sagde til ham: »Har vi ikke ret i at sige, at du er en samaritaner og besat af en dæmon?« | 47 Den, som er af Gud, hører Guds ord; derfor hører I det ikke, fordi I ikke er af Gud.« | 47 He that is of God heareth God's words: ye therefore hear them not, because ye are not of God. |
48 Jesus svarede: »Jeg er ikke besat af en dæmon, jeg ærer derimod min fader, men I vanærer mig. | 48 Jøderne svarede og sagde til ham: »Er det ikke med rette, vi siger, at du er en samaritaner og besat af en ond ånd?« | 48 Then answered the Jews, and said unto him, Say we not well that thou art a Samaritan, and hast a devil? |
49 Jeg søger ikke min egen ære; der er en, der søger den, og han dømmer. | 49 Jesus svarede: »Jeg er ikke besat af nogen ond ånd, men jeg ærer min Fader, og I vanærer mig. | 49 Jesus answered, I have not a devil; but I honour my Father, and ye do dishonour me. |
50 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden.« | 50 Selv søger jeg ikke min egen ære; der er En, som søger den, og som dømmer. | 50 And I seek not mine own glory: there is one that seeketh and judgeth. |
51 Da sagde jøderne til ham: »Nu ved vi, at du er besat af en dæmon. Abraham døde, og profeterne døde, og så siger du: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed smage døden. | 51 Sandelig, sandelig siger jeg eder: om nogen holder fast ved mit ord, skal han i al evighed ikke se døden.« | 51 Verily, verily, I say unto you, If a man keep my saying, he shall never see death. |
52 Du er vel ikke større end vor fader Abraham, som jo døde? Også profeterne døde. Hvem tror du, du er?« | 52 Jøderne sagde til ham: »Nu ved vi da, at du er besat af en ond ånd; Abraham er død, profeterne ligeså, og dog siger du: »Om nogen holder fast ved mit ord, skal han i al evighed ikke smage døden.« | 52 Then said the Jews unto him, Now we know that thou hast a devil. Abraham is dead, and the prophets; and thou sayest, If a man keep my saying, he shall never taste of death. |
53 Jesus svarede: »Hvis jeg ærer mig selv, er min ære intet værd. Det er min fader, som ærer mig, ham som I siger om: Han er vores Gud; | 53 Du er vel ikke større end vor fader Abraham, som jo er død? Profeterne er også døde; hvem gør du dig selv til?« | 53 Art thou greater than our father Abraham, which is dead? and the prophets are dead: whom makest thou thyself? |
54 og I har ikke kendt ham, men jeg kender ham. Og siger jeg, at jeg ikke kender ham, så bliver jeg en løgner ligesom I; men jeg kender ham, og jeg holder fast ved hans ord. | 54 Jesus svarede: »Hvis jeg ville give mig selv ære, ville min ære ikke være noget værd; men nu er det min Fader, som giver mig ære, ham, om hvem I siger: »Han er vor Gud,« | 54 Jesus answered, If I honour myself, my honour is nothing: it is my Father that honoureth me; of whom ye say, that he is your God: |
55 Abraham, jeres fader, jublede over at skulle se min dag, og han fik den at se og glædede sig.« | 55 skønt I aldrig har kendt ham; men jeg kender ham. Og hvis jeg ville sige: »Jeg kender ham ikke,« så ville jeg være en løgner ligesom I; men jeg kender ham og holder fast ved hans ord. | 55 Yet ye have not known him; but I know him: and if I should say, I know him not, I shall be a liar like unto you: but I know him, and keep his saying. |
56 Da sagde jøderne til ham: »Du er endnu ikke halvtreds år, og du har set Abraham?« | 56 Abraham, jeres fader, frydede sig over at skulle se min dag, og han fik den at se og glædede sig.« | 56 Your father Abraham rejoiced to see my day: and he saw it, and was glad. |
57 Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er, før Abraham blev født.« | 57 Da sagde jøderne til ham: »Du er ikke halvtreds år endnu, og du har set Abraham!« | 57 Then said the Jews unto him, Thou art not yet fifty years old, and hast thou seen Abraham? |
58 Da tog de sten op for at kaste dem på ham; men Jesus forsvandt og forlod tempelpladsen. | 58 Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg eder: før Abraham blev til, er jeg.« | 58 Jesus said unto them, Verily, verily, I say unto you, Before Abraham was, I am. |
59 På sin vej så Jesus en mand, der havde været blind fra fødslen. | 59 Da tog de sten op for at kaste dem på ham; men Jesus skjulte sig og gik bort fra helligdommen. | 59 Then took they up stones to cast at him: but Jesus hid himself, and went out of the temple, going through the midst of them, and so passed by. |