Jonas bog 2 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Herren befalede en stor fisk at sluge Jonas, og Jonas var i fiskens bug tre dage og tre nætter. | 1 Jonas's takkesang Men Herren bød en stor fisk sluge Jonas; og Jonas var i fiskens bug tre dage og tre nætter. | 1 Now the LORD had prepared a great fish to swallow up Jonah. And Jonah was in the belly of the fish three days and three nights. |
| 2 Fra fiskens bug bad Jonas til Herren sin Gud: | 2 Da bad Jonas i fiskens bug til Herren sin Gud | 2 Then Jonah prayed unto the LORD his God out of the fish's belly, |
| 3 I min nød råbte jeg til Herren, og han svarede mig; fra dødsrigets dyb råbte jeg om hjælp, og du hørte mig. | 3 Og sagde: jeg råbte i nøden til Herren, og han svarede mig; jeg skreg fra dødsrigets skød, og du hørte min røst. | 3 And said, I cried by reason of mine affliction unto the LORD, and he heard me; out of the belly of hell cried I, and thou heardest my voice. |
| 4 Du havde kastet mig i dybet, i havets skød, strømmene omgav mig, alle dine brændinger og bølger skyllede hen over mig. | 4 Du kasted mig i dybet midt i havet, strømmen omgav mig; alle dine brændinger og bølger skyllede over mig. | 4 For thou hadst cast me into the deep, in the midst of the seas; and the floods compassed me about: all thy billows and thy waves passed over me. |
| 5 Jeg tænkte: Jeg er jaget bort fra dig; får jeg igen dit hellige tempel at se? | 5 Jeg tænkte: »Bort er jeg stødt fra dine øjne, aldrig mer skal jeg skue dit hellige tempel.« | 5 Then I said, I am cast out of thy sight; yet I will look again toward thy holy temple. |
| 6 Vandet truede mit liv, havdybet omgav mig, tang havde viklet sig om mit hoved. | 6 Vandene trued min sjæl, dybet omgav mig, tang var viklet om mit hoved; til bjergenes rødder | 6 The waters compassed me about, even to the soul: the depth closed me round about, the weeds were wrapped about my head. |
| 7 Jeg var kommet ned til-bjergenes rødder, jordens porte var for evigt slået i bag mig. Men du, Herre min Gud, løftede mig op fra graven. | 7 steg jeg ned, til jordens slåer, de evige grundvolde; da drog du mit liv op af graven, herre min Gud. | 7 I went down to the bottoms of the mountains; the earth with her bars was about me for ever: yet hast thou brought up my life from corruption, O LORD my God. |
| 8 Da mit liv var ved at ebbe ud, huskede jeg på Herren; min bøn nåede til dig i dit hellige tempel. | 8 Da min sjæl vansmægtede i mig, kom jeg Herren i hu, og min bøn steg op til dig i dit hellige tempel. | 8 When my soul fainted within me I remembered the LORD: and my prayer came in unto thee, into thine holy temple. |
| 9 De, der dyrker falske guder, svigter troskaben mod dig. | 9 De, der dyrker det tomme gøgl, lader gudsfrygt fare; | 9 They that observe lying vanities forsake their own mercy. |
| 10 Men jeg vil ofre til dig med takkesang; jeg vil indfri de løfter, jeg aflagde. Frelsen kommer fra Herren! | 10 men jeg vil bringe dig ofre med lovsangs toner og indfri de løfter, jeg gav. Hos Herren er frelse. | 10 But I will sacrifice unto thee with the voice of thanksgiving; I will pay that that I have vowed. Salvation is of the LORD. |
| 11 Så sagde Herren til fisken, at den skulle kaste Jonas op på landjorden. | 11 Så talede Herren til fisken, og den spyede Jonas ud på det tørre land. | 11 And the LORD spake unto the fish, and it vomited out Jonah upon the dry land. |