Jonas bog 4 |
1992 | 1931 | King James Version |
| 1 Da blev Jonas meget forbitret og vred. | 1 Men det tog Jonas såre fortrydeligt op, og han blev vred. | 1 But it displeased Jonah exceedingly, and he was very angry. |
| 2 Han bad til Herren: »Ak, Herre, var det ikke det, jeg sagde, da jeg endnu var i mit land! Det var jo derfor, jeg ville flygte til Tarshish. Jeg vidste jo, at du er en nådig og barmhjertig Gud, sen til vrede og rig på troskab, og at du fortryder ulykken. | 2 Så bad han til Herren og sagde: »Ak, herre! Var det ikke det, jeg tænkte, da jeg endnu var hjemme i mit land? Derfor ville jeg også før fly til tarsis; jeg vidste jo, at du er en nådig og barmhjertig Gud, langmodig og rig på miskundhed, og at du angrer det onde. | 2 And he prayed unto the LORD, and said, I pray thee, O LORD, was not this my saying, when I was yet in my country? Therefore I fled before unto Tarshish: for I knew that thou art a gracious God, and merciful, slow to anger, and of great kindness, and repentest thee of the evil. |
| 3 Herre, tag nu mit liv, for jeg vil hellere dø end leve.« | 3 Så tag nu, herre, mit liv; thi jeg vil hellere dø end leve.« | 3 Therefore now, O LORD, take, I beseech thee, my life from me; for it is better for me to die than to live. |
| 4 Herren sagde: »Har du ret til at være vred?« | 4 Men Herren sagde: »Er det med rette; du er vred?« | 4 Then said the LORD, Doest thou well to be angry? |
| 5 Så gik Jonas ud af byen og slog sig ned øst for den. Han lavede sig en hytte og satte sig dér i skyggen for at se, hvad der skete med byen. | 5 Så gik Jonas ud og slog sig ned østen for byen; der byggede han sig en løvhytte og satte sig i skygge under den for at se, hvorledes det gik byen. | 5 So Jonah went out of the city, and sat on the east side of the city, and there made him a booth, and sat under it in the shadow, till he might see what would become of the city. |
| 6 Gud Herren befalede så en olieplante at skyde op over Jonas, så den kunne skygge for hans hoved og befri ham for hans mismod, og Jonas glædede sig meget over olieplanten. | 6 Da bød Gud Herren en olieplante skyde op over Jonas og skygge over hans hoved for at tage hans mismod, og Jonas glædede sig højligen over den. | 6 And the LORD God prepared a gourd, and made it to come up over Jonah, that it might be a shadow over his head, to deliver him from his grief. So Jonah was exceeding glad of the gourd. |
| 7 Men da det blev lyst næste morgen, befalede Gud en orm at gnave i olieplanten, så den visnede. | 7 Men ved morgengry næste dag bød Gud en orm stikke olieplanten, så den visnede; | 7 But God prepared a worm when the morning rose the next day, and it smote the gourd that it withered. |
| 8 Og da solen stod op, befalede Gud en gloende østenvind at komme, og solen stak Jonas i hovedet, så han var ved at besvime. Han bad om at måtte dø og sagde: »Jeg vil hellere dø end leve.« | 8 og da solen stod op, rejste Gud en glødende østenstorm, og solen stak Jonas i hovedet, så han vansmægtede og ønskede sig døden, idet han tænkte: »Jeg vil hellere dø end leve.« | 8 And it came to pass, when the sun did arise, that God prepared a vehement east wind; and the sun beat upon the head of Jonah, that he fainted, and wished in himself to die, and said, It is better for me to die than to live. |
| 9 Da sagde Gud til Jonas: »Har du ret til at være vred over olieplanten?« Han svarede: »Jeg har ret til at være dødeligt vred.« | 9 Men Gud sagde til Jonas: »Er det med rette, du er vred for olieplantens skyld?« Han svarede: »Ja, med rette er jeg så vred, at jeg kunne tage min død derover.« | 9 And God said to Jonah, Doest thou well to be angry for the gourd? And he said, I do well to be angry, even unto death. |
| 10 Da sagde Herren: »Du har ondt af olieplanten, som du ikke har haft noget arbejde med at få til at gro, men som blev til i løbet af en nat og gik ud i løbet af en nat. | 10 Da sagde Herren: »du ynkes over olieplanten, som du ingen møje har haft med eller opelsket, som blev til på een nat og gik ud på een nat. | 10 Then said the LORD, Thou hast had pity on the gourd, for the which thou hast not laboured, neither madest it grow; which came up in a night, and perished in a night: |
| 11 Skulle jeg så ikke have ondt af den store by Nineve, hvor der er mere end hundrede og tyve tusind mennesker, som ikke kan kende forskel på højre og venstre, foruden en mængde dyr?« | 11 Og jeg skulle ikke ynkes over Nineve, den store stad med mer end tolv gange 10000 mennesker, som ikke kan skelne højre fra venstre, og meget kvæg.« | 11 And should not I spare Nineveh, that great city, wherein are more than sixscore thousand persons that cannot discern between their right hand and their left hand; and also much cattle? |